Fortsæt til indhold
Musik

68-årig britisk veteran vælter hitlisten

Mens Bonnie Tyler ikke fik den store grandprix-succes, så stormer hendes mandlige kollega frem.

Det er ikke sket i 34 år, men nu gør han det.

Rod Stewart.

Indtager førstepladsen på de britiske salgslister med albummet "Time". Albummet er samtidig Rod Stewarts første album med nye sange i 20 år.

Han fik kamp til stregen af Garielle Aplin, hvis debut-album røg direkte ind på andenpladsen.

Tilbage i 1979

Sidst Stewart, der i dag er 68 år, var på førstepladsen tilbage i 1979, var det med albummet "Greatest Hits Vol 1".

Han har om sit storsælgende 2013-album sagt, at han følte sig inspireret til at skrive sangene i forbindelse med arbejdet med sin selvbiografi.