Legendarisk popgruppe gæster Danmark
Snart kan danskerne opleve den bedst sælgende gruppe i Motowns historie.
"ABC," "Blame It On The Boogie" og "I Want You Back" har toppet verdens hitlister.
Til februar bliver det muligt at opleve de legendariske sange, når The Jacksons gæster Danmark for at fremføre de største Jackson 5-hits.
Gruppen opstod i 1960'erne, da faren til brødrene Jackie, Tito, Jermaine, Marlon og Michael Jackson fik den idé, at de musikalske børn skulle danne et band.
Tre gange navneskift
Til at begynde med bestod gruppen kun af Jackie, Tito og Jermaine, der som musikgruppe kaldte sig for The Jackson Brothers.
Da Marlon og Michael Jackson senere optaget i gruppen, opstod det velkendte navn - The Jackson 5.
Af juridiske grunde måtte bandet senere skifte navn til The Jacksons, som det stadig hedder i dag.
Hyldest til Michael Jackson
Oprindeligt var det planen, at "Kongen af Pop," Michael Jackson, også skulle have deltaget i den kommende og længe ventede genforeningsturné.
Men bandet må nu gennemføre den uden popikonet, da han som bekendt døde tilbage i 2009.
Gruppen har ikke været på koncertturné siden 1984, men nu gør de fire resterende medlemmer det til en hyldest til deres nu afdøde bror og popikon - Michael Jackson.
Koncerten i Danmark finder sted i Falconer Salen i København den 20. februar 2013, og billetter kan købes gennem Billetlugen.dk fra den 15. november 2012.
Fra Jackson til "Jacksun"
I øvrigt kommer bandet muligvis snart til at blive reduceret endnu en gang til kun tre "Jackson"-medlemmer.
Michael Jacksons storebror, Jermaine Jackson, har nemlig ansøgt om navneskift.
Ifølge Rolling Stone ønsker bandmedlemmet at ændre sit berømte efternavn til "Jacksun" af "kunstneriske årsager."

Mads Mikkelsen er ikke i Cannes med vilje

København i overhalingsbanen
Rejsekortet er på kanten med loven
Forbrugerombudsmanden kritiserer Rejsekort A/S. Læs artikel
Ekspræsident udleveres til USA
USA har fået udleveret en ekspræsident, der tiltales for hvidvaskning af stort millionbeløb. Læs artikel
Frygt for uroligheder efter drab
Guld til FCM’s danske besætning
Tvis Holstebro var aldrig tæt på at presse FC Midtjyllands kvinder. Læs artikel






