Annonce
Annonce
søndag 19. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Rytmisk musik 10.11.12 kl. 22:22
Rasmus Seebach blev den store vinder ved DMA. Foto: Gregers Tycho

Rasmus Seebach fik prestigepris

Den populære sanger blev en af de store vindere til Danish Music Awards. Hiphoptrio blev også hyldet flere gange.

Rasmus Seebach har i de seneste par år stået som landets mest populære solist.

Vinderne 2012

Årets danske album:

”Toback To The Fromtime” (Malk De Koijn)

Årets nye danske navn:

Lukas Graham

Årets danske gruppe:

When Saints Go Machine

Årets danske sangskriver:

Rasmus Seebach sammen med Nicolai Seebach og Lars Ankerstjerne

Årets danske kvindelige kunstner:

Aura Dione

Årets danske mandlige kunstner:

Rasmus Seebach

Årets danske hit:

”Geronimo” (Aura Dione)

Årets danske livenavn:

Malk De Koijn

Danish Music Awards’ ærespris 2012:

Thomas Helmig

Årets nytænker (en innovationspris)

Christopher

Årets danske rockudgivelse:

”School Of Euphoria” (Spleen United)

Årets danske popudgivelse:

”Mer’ end kærlighed” (Rasmus Seebach)

Årets danske urbanudgivelse:

”Toback To The Fromtime” (Malk De Koijn)

Årets danske voxpopudgivelse:

”Øjeblikkets mester” (Sebastian)

Årets danske club-udgivelse:

”Tomgang” (Shaka Loveless)

Årets danske producer:

When Saints Go Machine (for ”Konkylie”)

Årets danske musikvideo:

”Tomgang” med Shaka Loveless, instrueret af Amdi Niss-Espinoza

Årets internationale album:

”Born To Die” (Lana Del Rey)

Årets Internationale hit:

Somebody That I Used To Know” (Gotye)

Hans to soloalbum har solgt langt ud over, hvad der burde være muligt i en tid, da cd’ens nedtur er voldsommere end nogensinde.

Hans første album, der blot bar hans navn, har siden 2009 solgt 220.000 stk. Efterfølgeren, ”Mer’ end kærlighed”, har nu rundet 200.000 stk.

Hvis man kigger på albummenes hitliste-historik, er der også grund til respekt. Debutpladen har ligget på hitlisten i over 160 uger, mens toer-pladen har været til stede i over et år.

Få stjerner

Mens det har været nemt for Seebach at sælge plader og koncertbilletter, har det været svært for ham at opnå den helt store anerkendelse blandt smagsdommerne. Hans plader og koncerter har typisk ikke fået mange stjerner.

Lørdag aften kunne han så give en slags svar på tiltale.

Rasmus Seebach modtog den prestigefyldte pris årets danske sangskriver, da der i Forum på Frederiksberg blev holdt Danish Music Awards. Bag arrangementet stod musikbrancheorganisationen Ifpi sammen med rettighedsorganisationen Koda og TV 2.

Langt de fleste nominerede og vindere var blevet udpeget af et særligt DMA-akademi, bestående af musikbranchefolk og udøvende producere og musikere.

Rasmus Seebach modtog sangskriverprisen i konkurrence med bl.a. Malk De Koijn og Lukas Graham samt Jacob Bellens fra rockgruppen I Got You On Tape.

Men han var ikke alene om at blive hyldet. Han skrev sin anden plade sammen med sin bror Nicolai Seebach og Lars Ankerstjerne, som også blev hyldet som årets sangskrivere.

Pris på hiphoptrio

Derudover fik Rasmus Seebach priserne som årets mandlige danske kunstner og for årets danske popudgivelse samt publikumsprisen.

Hiphoptrioen Malk De Koijn, der er langt mere populær hos anmelderne end Seebach, fik prisen for årets danske album, årets danske livenavn og årets danske urbanudgivelse.

Den eksperimenterende rockgruppe When Saints Go Machine blev – foran bl.a. Malk De Koijn – hædret som årets danske gruppe og årets producer for albummet ”Konkylie”, mens Lukas Graham ikke overraskende blev udråbt til årets nye danske navn.

En særlig hæderspris gik til Thomas Helmig, der ”i snart tre årtier har leveret soundtracket til generationer af danskeres liv,” som det bl.a. hed i begrundelsen.

Derudover var der priser til bl.a. Aura Dione, Spleen United, Christopher, Sebastian og Shaka Loveless.

LÆS OGSÅ Thomas Helmig æres af den yngre generation

 

LÆS OGSÅ Seebach: "Den sindssygeste optur"

Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Annonce
Kultur lige nu
Tophistorie

Emmelie vandt grand prix 2013

Danmark får internationalt ryk-ind i 2014 efter sejr i det europæiske melodi grand prix i Malmø. Læs artikel
forsiden lige nu

Emmelie vandt grand prix 2013

Danmark får internationalt ryk-ind i 2014 efter sejr i det europæiske melodi grand prix i Malmø. Læs artikel

Nato-general: Dansk millionbistand forsvinder

En tredjedel af den danske bistand til Afghanistan forsvinder i korruption, advarer general. Minister afviser Læs artikel

Venstre bakker i lægekonflikt

De praktiserende læger får uventet hjælp. Læs artikel

Ekspert: Italiens krise styrker mafiaen

Mafiaens indflydelse breder sig nordpå. Et resultat af at små virksomheder ikke kan låne penge i banken, siger ekspert. Læs artikel

Nicki P. i vanvittig præstation

Med brud på armen kørte Nicki Pedersen sig på podiet i det tjekkiske speedway-grand prix. Læs artikel

Storhold på randen af fiasko

Aalborg Håndbold er favoritter til DM-guldet efter 29-21 over KIF Kolding København i den første DM-finale. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce