Julen er gentagelsernes fest

Thomas Hemdorff har sin egen recept på, hvad der skal til for, at et album med julesange kan gøre det godt.

»Hvis en juleplade skal ramme den rigtige stemning, skal den indeholde 25-30 klassikere som f.eks. ”White Christmas”, ”Driving Home For Christmas” og ”Happy Xmas (War Is Over)”,« siger produktchefen på pladeselskabet EMI Music.

»Derudover skal der være enkelte sjove sange som ”Rockin Around The Christmas Tree” med Mel Smith og Kim Wilde, og så må der gerne være to-tre nye numre, men heller ikke mere. Denne gang er det bl.a. titelnummeret til julekalenderen på TV 2,« siger Thomas Hemdorff, der i flere år har haft ansvaret for at sammensætte indholdet på pladeselskabets årlige juleplade, ”Now Christmas”.

Det ser ud til, at han har valgt rigtigt. Igen.

Albummet ligger højt på hitlisten over de mest populære kompilationsalbum - og ikke mindst ligger den foran ”More Christmas”, som konkurrenterne Sony Music og Discowax har udgivet.

»Det var engang i 1990'erne, at et julealbum kunne sælge 150.000-200.000 stk. Men på det tidspunkt var vi alene på markedet. Nu bliver der slet ikke solgt så mange plader i det hele taget som dengang. Stadigvæk kommer vi til at sælge ca. 30.000 stk. af ”Now Christmas”, hvilket vi er meget tilfredse med,« fortæller Thomas Hemdorff.

Svær tid for P3

Hvis man tænder for radioen, er det langt overvejende også de velkendte julesange, som man kommer til at høre.

På listen over de 10 mest spillede julesange på DR's radiokanaler i 2010 finder man ”Winter Wonderland” og ”White Christmas” med Bing Crosby i toppen fulgt af ”Blue Christmas” med Elvis Presley. Den nyeste sang er fra 1988. Det er Chris Reas ”Driving Home For Christmas” på en 10. plads.

»Julen er en svær tid for os,« erkender Lars Trillingsgaard, musikchef på P3 med fokus på en yngre lytterskare end søsterkanalen P4, hvor der bliver skruet langt mere op for julemusikken.

»Vi vil helst fokusere på tidens musik, og det som sker fremadrettet. Men der er ikke ret mange julesange af nyere dato, som har bred appel. Derfor ender det hvert år med, at vi især spiller de sædvanlige få gode numre ”Jul Det' Cool”, ”All I Want For Christmas Is You”, ”Driving Home For Christmas” og som vel nok den nyeste ”Jul i Angora”. Men vi spiller ikke nær så meget julemusik, som man gør i Magasin, og vi er rigtig glade, når det er slut med at skulle spille julesange,« siger Lars Trillingsgaard.

Familien samles

Juletid betyder tændt tv.

Ifølge tal fra DR Medieforskning så danskerne i gennemsnit fire timer og fire minutters tv hver dag mellem den 23. december 2010 og den 1. januar i år. Tv-seningen i julen er i høj grad præget af traditioner. På TV 2's hovedkanal er der således ingen bekymringer ved at have jul som en rød tråd i programfladen.

»Der er mange seere til jule-tv,« konstaterer TV 2's planchef, Mikkel Wolf Rasmussen, der er ansvarlig for hovedkanalens programflade.

»Vores julekalender tiltrækker mere end en mio. seere pr. afsnit. Det skyldes efter vores opfattelse, at det er en vellykket julekalender. Men det handler afgjort også om, at julekalenderen traditionelt set er noget, som børnefamilierne kan samles om. Her er en mulighed for at hygge sig sammen, mens man ser tv,« siger han.

Når Mikkel Wolf Rasmussen skal vælge de film, som skal sendes i december og ikke mindst i de kommende dage, står tv-premierer og to udenlandske film højt på listen.

»Det er den første og anden ”Die Hard”-film. Det er ikke regulære julefilm, men det er nyklassikere med et element af jul, og derfor passer de godt ind i programfladen og opnår høje seertal. Derudover prioriterer vi at sende nye udenlandske julefilm som f.eks. komedien ”Four Christmases”,« siger Mikkel Wolf Rasmussen.

»Vi prioriterer også at sende mange danske film. Vores oplevelse er, at en dansk julekalender skærper lysten til at se danske film. Det gælder både gode gamle film med Olsen-banden, og det giver typisk også mange seere, at vi placerer flere tv-premierer på danske film i juletiden,« siger planchefen.

Julen er reaktionær

Forleden sendte TV 2 komedien ”Julefrokosten”, der havde biografpremiere i 2009. Det er et særsyn, at en dansk spillefilm har jul med i titlen. Det er heller ikke hver dag, at der i en dansk spillefilm bliver kredset om julen.

Hvis man spørger Det Danske Filminstitut, har der udover ”Julefrokosten” i de seneste fem år været jul i de danske film ”Noget i luften”, ”Max Pinlig”, ”Nico og de flyvende rensdyr” og ”Krummerne - så er det jul igen”.

Til gengæld er der som regel hvert år premiere på en ny stor engelsk-sproget julefilm. Dertil kommer alle de amerikanske og engelske film til biografen og tv-skærmen, hvor december eller julen spiller en eller anden form for rolle.

»Svaret er meget banalt: Hvis de danske filmproducenter troede på, at det kunne betale sig at lave en julefilm, ville de gøre det. En problemstilling er, at der er et meget lille marked for en dansk-sproget julefilm, og så har den slags film en kort levetid. De er jo i princippet uinteressante efter 2. juledag,« siger Henrik Bo Nielsen, direktør i Det Danske Filminstitut.

Dansk selvopfattelse

»Jul er traditioner, ikke fornyelse,« konstaterer filmforsker Peter Schepelern.

»Julen er en reaktionær begivenhed, hvilket gør, at det ikke er så spændende at fortælle noget om julen på en ny og anderledes måde for de danske filmproducenter. Det er heller ikke en motivationsfaktor, at det danske marked for film er meget lille, og derfor vil det være alt for risikabelt at producere en decideret julefilm.

Det er anderledes for pladebranchen. Det koster trods alt ikke så meget at indspille en ny julesang,« mener Peter Schepelern, der kalder julekalenderen for en dansk affære.

»Jeg har ikke hørt om andre lande, som gør det på samme måde med en julekalender i tv år efter år. Men tv-kalenderen passer godt til den danske selvopfattelse af julen. Vi skal være sammen om det, som vi plejer, hvad enten det er julekalenderen, maden eller gaverne,« siger Peter Schepelern.

Top 10 julesange

1. Happy Xmas (War Is Over) med John Lennon og Yoko Ono (1971)

Det begyndte som en antikrigssang, men det er (også) blevet en sang, der står stærkt i juletiden. Produktionen, som Phil Spector var involveret i, er langt ud over det sædvanlige for en popsang, og der er en snert i budskabet om næstekærlighed og en god verden for alle, som får denne sang til at stikke af fra alle andre.

2. Fairytale of New York med The Pogues featuring Kirsty MacColl (1987)

Scenen er sat i New York for et nummer, som er blevet udråbt til verdens bedste julesang mere end en gang. Det er i hvert fald en både alvorlig og sjov sang om de skæbner overalt i verden, der ikke formår at tage den lige vej hjem juleaften. Det er The Pogues' frontfigur Shane MacGowan og gæstesanger Kirsty MacColl, som er vokalisterne i et veloplagt, flot arrangement, som er præget af irsk folkemusik.

3. Driving Home For Christmas med Chris Rea (1988)

Denne sang er til alle, som er på vej til juleaften, uanset om festlighederne foregår lige rundt om hjørnet eller flere hundred kilometer væk. Der er noget godt i vente for enden af fortællingen. Det lyder banalt, men Chris Reas mørke, lettere hæse stemme får én til at tro på det hele.

4. All I Want For Christmas Is You med Mariah Carey (1994)

Mariah Carey udfordrer ideen om, hvad en rigtig jul er ved at proklamere, at hun er ligeglad med lys, gaver og sne. Amerikaneren vil bare have sin kærlighed, meddeler hun med sin store stemme i et godt skåret poparrangement.

5. I Saw Mommy Kissing Santa Claus med The Ronettes (1963)

”Jeg så julemanden kysse mor” hedder den danske udgave af en sang, som er indspillet i utallige udgaver, og hvor scenen med moderen, der kysser julemanden, i tidens løb er blevet trukket frem og tilbage mellem det frække og det fine. I pigegruppen The Ronettes' version er der gjort plads til både hjerte og smerte.

6. Last Christmas med Wham! (1984)

Med boblende velproduceret popmusik får Wham! fortalt historien om, at afstanden mellem at have og miste kærligheden aldrig er lang. Musikken er befriende kitschet, musikvideoen er mindst lige så kitschet, og så er der selvfølgelig sanger George Michael i den mest uskyldsrene vokale præstation.

7. Merry Xmas Everybody med Slade (1973)

Den gode julestemning får en omgang veloplagt britisk glamrock af Slade, som på det tidspunkt var på toppen af en karriere, som siden gik i stå. Man skal ikke høre ret meget efter for at finde elementer fra forskellige Beatles-numre, og så er det værd at bemærke, at sangen – som flere andre julesange – blev indspillet om sommeren.

8. White Christmas med Bing Crosby (1942)

Den ultimative juleklassiker er indspillet af bl.a. Frank Sinatra, Dean Martin, Elvis Presley, Lady Gaga og Katy Perry. Det er dog, som om Bing Crosbys verdensberømte version af Irving Berlin-nummeret giver bedst mening – og meget mere mening om julen, end sangens få ord egentlig berettiger til.

9. Endelig jul igen med Gasolin' (1979)

Alene ved hjælp af sangens titel når lytteren i mål. Efter hektiske dage i december bliver det endelig jul(eaften). Arrangement og produktion sørger for en simpel, men samtidig alvorlig stemning, der et par gange brydes af et par voldsomme konstateringer, ikke mindst »Jesusbarnet fra Betlehem blev betragtet som psykopat, det er i dag hans fødselsdag«.

10. Wonderful Christ-mastime med Paul McCartney (1979)

Paul McCartneys evner udi kunsten at gøre noget særligt ud af det helt enkle, fornægter sig ikke med et vellykket popnummer, der står som en god modsætning til John Lennons ”Happy Xmas (War Is Over)”. Den ene eks-beatle ville ændre verden til det bedre, den anden ville gøre julens stemninger til sine i lidt mere end tre minutters tid.

ORDET ER DIT

Hvad mener du om de ti foreslåede julesange?

Savner du sange på listen?