Fortsæt til indhold
Musik

Sarah får kæmpe ros af stjernerne

Både Carpark North, Take That og dommerne har rost X Factors yngste darling Sarah.

Robbie Williams kaldte hende "ilter" under pressemødet før X Factor finalen. Men Sarah fik også stor ros af Carpark North, som hun sang sin anden finalesang med.

"Det her handler jo om X Factor," sagde bandet under efter dets optræden på X Factor scenen. "Og det har Sarah!"

Den lyshårede pige på bare 16 år fik desuden at vide, at hun har en uvurderlig charme.

Væltede Parken

Sarah var den første til at indtage X Factor scenen. For hendes første optræden fik hun kæmpe ros af alle dommerne.

Cutfather kunne næsten ikke finde ordene frem, men under stor hujen fra tilskuerne fik han udtrykt sin lovprisning:

"Du er bare så sej. Du går jo ind og vælter parken."

Sarah matchede med Carpark North

Efter Sarahs anden sceneoptræden havde Sarahs mentor også kun rosende ord til sin unge stjerne.

"Carpark North og Sarah! Det er da bare et super match," sagde Cutfather begejstret.

Sarah optrådte først med nummeret "Pokerface" af Lady Gaga og senere "Shall we be greatful" - sammen med Carpark North.

LÆS OGSÅ: Robbie Williams: Sarah skræmmer mig