*

Musik

Nu kan mobilen overleve selv en festival

Universitetsstuderende har lavet en lille dims, der har reddet hundredvis af festivalgæsters uge.

Det plejer at være besværligt, når man skal have sin smartphone med på festival eller ud i naturen. De færreste telte har en stikkontakt i teltdugen, og derfor bliver opladningen af mobilen ofte en omstændig affære.

Men en gruppe studerende ved Danmarks Tekniske Universitet har fundet på en lille dims, så gæsterne på dette års Roskilde Festival - og de kommende festivaler i Skanderborg og på Samsø - ikke behøver at lægge telefonen til opladning i de såkaldte garderober i campingområdet.

Idéen, der faktisk kun bliver testet i løbet af ugen, har været så populær, at drengene bag allerede kunne melde om udsolgt efter én dag på festivalen.

1.000 batterier

For i stedet at lægge sin telefon fra sig, lejer man et lille firkantet batteri, som man forbinder til sin smartphone med en ledning. På den måde kan telefonen ligge i tasken, mens den igen bliver fyldt op med strøm.

Trygve Aaby Dam er 26 år og en af de design og innovation-studerende, der fandt på og udviklede idéen. Han sidder sammen med de andre på kontoret i en campingvogn på campingområdet, hvor dem, der var hurtige, kommer over og får skiftet det lille batteri til mobilen.

Drengene har 1.000 batterier med, som 650 kunder deles om.

"Det er jo et problem for alle, der tager sin smartphone med på festival. Så vi sad og snakkede om, hvordan man i fremtiden kan undgå at gå ned med sin telefon, hver gang den skal lades op," fortæller Trygve Aaby Dam.

Et testår

Det koster 180 kr. plus 150 kr. i depositum at være kunde i en uge hos Volt, som drengene kalder firmaet, der egentlig først var et skoleprojekt.

Og det er første gang, idéen bliver praktiseret i den virkelige verden. Ellers har drengene testet det og fået erfaringer igennem workshops.

"I år er vi her for at teste det. Ligesom på Skanderborg og Samsø. Det er jo ret billigt, men vi regner heller ikke med at tjene på det her i år. Det er erfaringerne, der er vigtige," siger Trygve Aaby Dam.

"Overvældende"

Erfaringer er der mange gode af efter en uge på Roskilde Festival. Campingvognen, hvor de fem DTU-studerende har fået frivillige til at sidde og bytte kundernes batterier, er blevet købt ind fra Kina.

"Det er overvældende så glade folk er. Udviklingschefen for festivalen kom herned med to portugisere, som var meget interesseret i at få det derned. Det viser jo bare, at vi har ramt noget," siger Trygve Aaby Dam. 

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side

Kommentar: De danske medier styres af udenlandske giganter

Palle Weis
Noget må der ske, hvis man synes, at det også i fremtiden er vigtigt med danskproduceret indhold for den fælles dannelse og oplysnings skyld.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her