*

Musik

Se de sjoveste Eurovision-tekster

En bagdel, der har følelser, og glade katte. Årets bidrag til Eurovisionen spænder vidt.

Ruslands bidrag til Det Internationale Melodi Grand Prix kommer fra Buranovskiye Babushki. PR-foto

Der er givetvis andre pudsige tekster blandt de i alt 42 bidrag til årets Internationale Melodi Grand Prix, som afholdes i Baku i Aserbajdsjan.

Men bl.a. stikker Østrigs sang, "Woki Mit Deim Popo", med Trackshittaz ud.

Noget af teksten lyder:

"Din bagdel har følelser, din bagdel er en del af dig.

Sæt den ikke på stolen, din bagdel har en mening, yeah

Din bagdel vil røre sig, så ryst, ryst, ryst.

Din bagdel vil møde nogen, så giv den, hvad den behøver."

Læs den fulde tekst her

Trackshittaz består af Lukas Plöchl og Manuel Hoffelner, som rapper de på en særlig østrigsk dialekt, der stammer fra deres hjemegn Mühlviertel-regionen.

Bedstemødre fra Rusland

Rusland har denne gang valgt at sende seks gamle bedstemødre, der kalder sig Buranovskiye Babushki.

De optræder med sangen "Party for Everybody", som synges på en blanding af engelsk og sproget udmurt, som kun tales af 500.000 mennesker i området Udmurtien i Rusland.

Teksten lyder bl.a.:

"Min kat er glad, min hund er glad

Lykken er overstrømmende

Vi er i strålende humør, åh lykke."

Læs den fulde tekst på engelsk her

Rambo Amadeus for Montenegro

Montenergo, der deltager som selvstændigt land for tredje gang, har denne gang valgt at sende Rambo Amadeus.

Han optræder med sangen "Euro-Neuro", produceret af den slovenske musiker Magnifico.

Og her er ordene bl.a.:

Euro neuro

"Vær ikke skeptisk, hermetisk, patetisk, analfabetisk

Glem gammel kosmetik, du behøver ny poetisk, æstetisk, eklektisk, dialektisk."

Læs den fulde tekst på engelsk her.

Undskyld Mick Jagger

Letlands bidrag, "Beautiful Song", synges af Linda Amantova, der er kendt under kunstnernavnet Anmary. Hun drømmer tilsyneladende om at skrive sange til britiske stjerner:

"Og den dag, sir Mick Jagger ringer til mig,

Så fortæl ham venligst,

At jeg har meget travlt med at skrive nye sange med Paul McCartney.

Så undskyld, Mick, jeg ringer tilbage til dig, en dag ringer jeg tilbage."

Læs den fulde tekst her

Aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig

I Georgien afgjorde en telefonafstemning sammen med en ekspertjury, at den 31-årige Anri Jokhadze skulle deltage med sangen "I'm A Joker".

"Jeg er en joker, en rocker

Jeg er en der chokerer, en der støder

Har ingen frygt, ingen tåre, baby

Aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig."

Læs den fulde tekst her

Det Internationale Melodi Grand Prix indledes den 22. maj med den første semifinale, mens den anden vises den 24. maj. Lørdag den 26. er der finale.

Danmark sender Soluna Samay med "Should've Known Better". Hun optræder den 22. maj.

null

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her