*

Musik

AC/DC udsætter USA-turné: Forsanger risikerer at blive døv

Forsanger kan miste hørelsen, hvis han ikke stopper touren. Usikkerhed om udsolgt Aarhus-koncert til sommer.

AC/DC's forsanger Brian Johnson risikerer at miste hørelsen helt, hvis han ikke holder pause fra det decibeltunge turnéliv. Foto: Per Lange

46.000 har sikret sig billet, når AC/DC 12. juni spiller på Ceres Park i Aarhus.

Men spørgsmålet er, om koncerten med de australske rocklegender overhovedet bliver til noget.

Mandag udsatte bandet de resterende koncerter på USA-delen af dets verdensturné på ubestemt tid.

Det skyldes, at forsanger Brian Johnson risikerer at miste hørelsen helt, hvis han ikke holder pause fra det decibeltunge turnéliv med det samme, skriver bandet på sin hjemmeside.

68-årige Johnson "er blevet rådet af lægerne til at stoppe med at turnere med øjeblikkelig virkning eller risikere at blive døv", skriver bandet i en udtalelse sent mandag dansk tid.

AC/DC oplyser, at det vil spille de resterende ti koncerter i USA på et senere tidspunkt, men "sandsynligvis med en gæsteforsanger".

"Rock or Bust"-turnéen skulle efter planen bringe Brian Johnson, Angus Young og de andre bandmedlemmer til Lissabon 7. maj, og planen er, at turnéen lukker og slukker i den aarhusianske sommeraften 12. juni.

Bandet oplyser dog intet om, hvorvidt det vil spille den europæiske del af turnéen som planlagt, eller om det måske også bliver med en gæsteforsanger.

AC/DC har solgt over 200 millioner album siden debuten i 1973 med "Back in Black", der er blandt de bedst sælgende i historien.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: For fattig til at elske

Jacob Strand Nielsen , kunstner og arkitekt
Staten tvinger mig ud i et tvangsægteskab og en tvungen flytning, for at jeg kan være sammen med manden, jeg elsker.

JP mener: S og principperne

I forrige uge blev portrættet af Helle Thorning-Schmidt præsenteret af hende selv på Christiansborg.
 

Fridage kan koste ældre i efterløn

32 årlige seniorfridage skulle være en af goderne ved de nye private overenskomster, men topforhandlerne har sovet i timen eller fortiet oplysninger, lyder kritikken.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side
Annonce
Glem guidebogen: Åbn alle sanser og omfavn storbyen på din helt egen måde
Seværdigheder er selvsagt ofte seværdige, men du kan også kaste dig ud i en unik vandring, der er helt din egen. Kridt skoene og følg med på en improviseret vandretur rundt i London. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her