*

Musik

Ole Erling er død

Musikeren Ole Erling er død. Han blev 77 år og døde pludseligt i sit hjem i Smørum, oplyser hans datter Marianne Nibe Lohmann.

Ole Erling døde pludseligt. Han blev 77 år. Foto: Johnny Frederiksen/Polfoto

Bag sit Hammond-orgel har Ole Erling spillet til et utal af fester med suppe, steg og is på menuen.

I næsten 60 år har han spillet op til fest, men lørdag døde han pludseligt i sit hjem i Smørum, oplyser hans datter Marianne Nibe Lohmann til Ritzau.

Selv om han i julen blev indlagt med et dårligt hjerte, så var han blevet helt frisk igen, og derfor var det noget af en overraskelse, at han pludselig døde, 77 år gammel, fortæller hun.

- Han var et fantastisk, sprudlende menneske, som altid kunne hive en stemning op til et hvert selskab. Det er stort tab, at vi mister ham nu, siger hun.

- Men han var glad og taknemmelig til det sidste, og vi er taknemmelige for, at vi har kunnet få lov til at beholde ham så længe.

Det stod ikke skrevet i kortene, at Ole Erling skulle blive musiker. Han uddannede sig nemlig først som elektriker, men fik som fritidsmusiker succes til forskellige selskaber som bryllupper og konfirmationer.

Siden stiftede han et grammofonselskab og har udgivet en række cd'er i flere lande. Men det er særligt selskabsmusikken, hvor han af de fleste har været kendt og elsket.

I fem år spillede han på Langelandsfestivalen for en ny generation af publikum, som dyrkede ham som kult.

Selv om han skruede lidt ned de sidste år, var han stadig ude en gang i mellem og spille til selskaber på Hammond-orgel. Senest den 19. december sidste år.

Ole Erling efterlader sig sin hustru Lise, som han har kendt i 61 år, samt tre børn og et barnebarn.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side

Kulturredaktøren: Lad os håbe, de liberale bukser holder

Palle Weis, kulturredaktør.
DR skal slankes, TV2 sælges, og fred med det, men der er andre tiltag i regeringens medietiltag, der er knap så lovende.
Søg i vejviseren
Annonce
Slotsferie på sønderjysk: Gram Slot - fra nedslidt ruin til økologisk kraftcenter
Et utal af arrangementer lokker hvert år over 120.000 besøgende forbi Gram Slot i Sønderjylland. Det er muligt at overnatte på slottet, og så kan man også blot stoppe op på forbivejen og klappe dyrene i minizooen. 
Se flere
Bolig
Energirenover og få bedre livskvalitet i hjemmet
Flere og flere danskere energirenoverer deres hjem. Den største motivationsfaktor er at spare penge på opvarmning, men den rigtige gevinst ligger i øget livskvalitet, mener eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her