*

Musik

Bookmakerne er enige: Her er vinderen af årets Melodi Grand Prix

Det er ifølge tre bookmakere en tidligere kending af Melodi Grand Prix'et, der løber af med sejren i Horsens lørdag aften.

Simone Egeriis synger sangen "Heart Shaped Hole" under generalprøven fredag aften. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Hun blev landskendt som 12-årig, da hun med Disney-klassikeren "Vindens farver" vandt tv-underholdningsprogrammet "Scenen er din" på TV 2.

Siden da har den nu 23-årige Simone Egeriis deltaget ved det danske Melodi Grand Prix to gange, der begge gange har resulteret i en tredjeplads, men lørdag aften vil hun trække flest stemmer.

Melodi Grand Prix 2016

Showet sendes live fra Horsens lørdag aften kl. 20-22 på DR1.

Her dyster 10 sange om at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest.

Det vurderer flere bookmakere i hvert fald.

Hos både Danske Spil, Bet365 og Unibet er det nemlig Simone Egeriis, der er favorit til at vinde det danske Melodi Grand Prix 2016 med sangen "Heart Shaped Hole".

Billedet er ens hos de tre bookmakere, der alle har Simone Egeriis som vinder, Anja Nissen som nummer to og duoen Muri & Mario som konkurrencens tredjebedste.

»Hun har stor erfaring og kommer med en god sang, der er en ørehænger med et godt omkvæd. Det tror vi på, at både familien Danmark og fagjuryen vil synes godt om,« siger Hans Henrik Busk Stie fra Danske Spil.

Ungt melodigrandprix-felt er rent tilfælde

Efter generalprøven fredag aften er Simone Egeriis dog steget i odds hos Danske Spil, således at hun ikke er ligeså stor favorit som for bare et døgn siden, lyder det fra Hans Henrik Busk Stie.

»Anja Nissen havde en god generalprøve, men Simone Egeriis er stadig favorit, men hun er ikke længere storfavorit hos os,« siger Hans Henrik Busk Stie, der kalder showet for en populær oddset-event.

»Interessen for spil er kæmpe stor under Melodi Grand Prix. Det er for os en millionomsætning,« siger han.

Hos Danske Spil giver Simone Egeriis giver pengene 2,25 gange igen, mens Anja Nissen giver pengene 2,75 gange igen. Muri & Mario giver odds 6,0.

Hos Bet365 er oddsene næsten identiske med Simone Egeriis til odds 2,25, Anja Nissen til odds 2,50 og Murio & Mario til odds 5,0.

De 10 sange:
  • 1) David Ray – Rays of Sunlight
  • 2) Simone – Heart Shaped Hole
  • 3) Bracelet – Breakaway
  • 4) Sophia Nohr – Blue Horizon
  • 5) Veronicas Illusion – The Wrong Kid
  • 6) Lighthouse X – Soldiers of Love
  • 7) Kristel Lisberg – Who Needs a Heart
  • 8) Jessica – Break It Good
  • 9) Muri & Mario – To Stjerner
  • 10) Anja Nissen – Never Alone

Det er kun hos Unibet, at Simone Egeriis er storfavorit. Her giver den tidligere "Scenen er din"-vinder kun odds 1,50, mens Anja Nissen giver pengene 3,50 gange igen. Og sidst, men ikke mindst, giver Muri & Mario odds 3,75.

Et af de mest kendte ansigter ved lørdagens musikfest i Horsens er Søren Bregendahl, der allerede som 16-årig slog igennem med poptrioen C21, der solgte over en kvart mio. albums i Asien.

Han stiller op med bandet Lighthouse X, men selvom gruppen ikke af bookmakerne er spået en topplacering, er den tidligere teenagestjerne klar på en stor aften i Forum Horsens.

Fakta: Her er de seneste 10 grandprix-vindere

»Vi står på et fundament af noget, der går helt tilbage til 1950'erne. Det er et historisk show, og derfor er det også stort at være med,« siger Søren Bregendahl, der sammen med Johannes Nymark og Martin Skriver synger sangen "Soldiers of Love".

I fjor var det gruppen Anti Social Media, der vandt med sangen The Way You Are.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side
Søg i vejviseren
Annonce
Private investorer ind i Aarhus Lufthavn
Ejerkommunerne bag Aarhus Lufthavn vil have private investorer ind i lufthavnen. Aarhus Kommune er parat til at overtage de øvrige kommuners ejerandele. Borgmester i Favrskov er klar til at sælge kommunens aktier. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her