*

 

Musik

Adeles ”25” har passeret et albumsalg på 15 mio.

Den 27-årige britiske sangerinde lægger alle andre solister og bands bag sig med ny hæder.

Adele er 27 år, men det nye album hedder ”25”, da teksterne i stor udstrækning kredser om stjernens liv dengang. Foto: Playground Music

Den internationale pladebrancheorganisation Ifpi har udråbt den britiske sangerinde Adele til den dominerende kunstner i 2015 inden for alle musikformater.

Det er udgivelsen af singlen ”Hello” og albummet 25”, som har resulteret i hæderen fra Ifpi, der også har en afdeling i Danmark.

Ifpi hæfter sig ved, at ”Hello”, som udkom i efteråret, opnåede en førsteplads i flere end 30 lande, bl.a. USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien.

Senere udkom ”25”, som indtil videre står noteret for et verdensomspændende salg på mere end 15 mio. stk. Ifpis øverste chef, Frances Moore, betegner ”25” som en global sensation og kalder det, som Adele har opnået salgsmæssigt, for »ganske enkelt fænomenalt«.

I 2013 og 2014 var det henholdsvis boybandet One Direction og den amerikanske solist Taylor Swift, der blev hædret med Ifpi-prisen.

På årets top 10-liste finder man efter Adele solisterne Ed Sheeran, Taylor Swift og Justin Bieber. Så kommer grupperne One Direction, Coldplay og Maroon 5 og herefter solisterne Sam Smith, Drake og The Weeknd.

Adele ligger aktuelt nummer fem på den danske albumhitliste.

Hun tager senere i februar på en stor turné, som bl.a. bringer hende til Danmark med koncerter i maj i Forum på Frederiksberg og i Boxen i Herning.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side

Kulturmødet Mors: Dannet druk på Mors

Palle Weis | palle.weis@jp.dk
Dannelse har været på programmet på Kulturmødet Mors, og det har bredt sig helt ud i nattelivet.
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Engangsklude: Skal de genbruges eller smides ud?
Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her