*

Musik

Duran Duran til Northside i Aarhus

Aarhus-festivalen sætter også The Chemical Brothers på programmet.

Duran Duran med Simon Le Bon i spidsen optræder på Northside i 2016. Foto: Anders Birch

Aarhusfestivalen Northside kommer i år til at præsentere det britiske pop- og rockband Duran Duran.

Gruppen fik sit gennembrud i 1980'erne med sangen "Girls On Film", albummet "Rio" og James Bond-nummeret "A View To A Kill", og har siden i flere omgange kunnet præstere store hits.

I de senere år har bandet dog ikke haft samme hitfaktor som før. Duran Durans seneste album er "Paper Gods". Her medvirker danske Jonas Bjerre fra gruppen Mew.

Derudover melder Northside, at den britiske danse-elektroniske duo The Chemical Brothers optræder til sommer. Duoen havde i sin tid store hits med "Block Rockin’ Beats” og ”Hey Boy Hey Girl”.

The Chemical Brothers' seneste album er ”Born In The Echoes” fra 2015.

»Vi har haft stor succes med elektroniske nattefester med navne som Justice og Underworld, og derfor er forventningerne til showet med The Chemical Brothers ærlig talt tårnhøje. Men jeg tør også godt garantere, at der bliver knald på, når Duran Duran går på søndag aften. De har så sindssygt mange hits, at det kun kan blive en vild fest,« udtaler John Fogde, Northsides talsmand.

Northside tilføjer onsdag også den succesrige britiske musiker og producer Jamie XX og irske Damien Rice til et program, som i forvejen omfatter bl.a. Beck, Iggy Pop og Lukas Graham.

Northside foregår i Ådalen i Aarhus den 17.-19. juni.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side

Kommentar: Fire dage på Solskinsøen fjerner næppe politikerleden

Palle Weis
Pia Kjærsgaard mener, at politikere og medier i fællesskab skal tage sig sammen for at styrke troværdigheden. Medierne for eksempel ved at holde op med at skrive kritisk om hendes partifæller.
Annonce
Få flest kanaler for 300 kroner om måneden
Du kan få seks ud af de otte mest sete kanaler i en tv-pakke til under 300 kroner om måneden. Men overvej dit behov meget grundigt, siger Forbrugerrådet Tænk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her