*

Musik

David Bowies nye album topper hitlisten i en række lande

"Blackstar" ligger nummer 1 i bl.a. Storbritannien og USA, hvor Bruce Springsteen hyldede Bowie i weekenden.

David Bowies nye album topper hitlisten i en lang række lande. Arkivfoto: Lars Krabbe

David Bowies nye album, "Blackstar", er gået ind som nummer 1 i en lang række lande.

Albummet udkom den 8. januar og blev flot modtaget af anmeldere over alt i verden, hvilket satte gang i pladesalget. Mandag morgen dansk tid blev det fra officiel side annonceret, at David Bowie var død søndag i New York efter en længerevarende kræftsygdom. Han blev 69 år.

Efterfølgende blev efterspørgslen på "Blackstar" massiv, og nu kan det konstateres, at albummet er gået ind i toppen af hitlisten i både USA og Storbritannien, verdens to mest prestigefyldte musikmarkeder.

I USA solgte "Blackstar" 181.000 stk. i den første uge, skriver Billboard. Alene mandag den 11. januar blev der solgt 64.000 stk. af pladen. David Bowies forrige studiealbum, "The Next Day" fra 2013, opnåede i sin tid en 2. plads i Amerika med et salg i den første uge på 85.000 stk.

Derudover gik det gamle opsamlingsalbum "Best Of Bowie" fra 2002 ind på en 4. plads med et salg på 94.000 stk.

I Storbritannien lå styksalget for "Blackstar" på 146.000 stk. i den første uge, oplyser Musicweek.

"Blackstar" er også gået ind som nummer 1 i bl.a. Australien, New Zealand, Tyskland, Belgien, Holland, Finland, Frankrig, , Irland, Italien og Sverige. Den danske hitliste offentliggøres senere på ugen.

David Bowie blev i weekenden hyldet af den amerikanske rockstjerne Bruce Springsteen. I lørdags indledte han med The E Street Band The River Tour. Springsteen og band spillede Bowies "Rebel Rebel", der i sin tid var en del af albummet "Diamond Dogs", som udkom i 1974.

David Bowie indspillede i samme periode et par coverversioner af sange af Springsteen.

Mest kendt er britens version af "It's Hard To Be A Saint In The City", som findes på Bowie-opsamlingen "Sound And Vision". Bowies kreerede desuden en coverversion af "Growin' Up" til pladen "Pin Ups", som indeholdt en række fortolkninger.

Bruce Springsteen lagde under koncerten vægt på, at Bowie i sin tid havde vist sin opbakning. Springsteen sagde også, at »vi tænker på ham«.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: For fattig til at elske

Jacob Strand Nielsen , kunstner og arkitekt
Staten tvinger mig ud i et tvangsægteskab og en tvungen flytning, for at jeg kan være sammen med manden, jeg elsker.

JP mener: S og principperne

I forrige uge blev portrættet af Helle Thorning-Schmidt præsenteret af hende selv på Christiansborg.
 

Fridage kan koste ældre i efterløn

32 årlige seniorfridage skulle være en af goderne ved de nye private overenskomster, men topforhandlerne har sovet i timen eller fortiet oplysninger, lyder kritikken.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side
Annonce
Glem guidebogen: Åbn alle sanser og omfavn storbyen på din helt egen måde
Seværdigheder er selvsagt ofte seværdige, men du kan også kaste dig ud i en unik vandring, der er helt din egen. Kridt skoene og følg med på en improviseret vandretur rundt i London. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her