*

 

Litteratur

Kim Leine har fået De Gyldne Laurbær

Kim Leine skriver grønlandsk historie med sin prisvindende roman "Profeterne i Evighedsfjorden"

Kim Leine. Arkivfoto: Gorm Olesen

Forfatteren Kim Leine vinder De Gyldne Laurbær for sin historiske roman "Profeterne i Evighedsfjorden" om kolonierne omkring Sukkertoppen i 1780'erne og 90'erne.

Det er landets boghandlere og medarbejdere, der stemmer om prisen, og Kim Leine vandt overlegent med over 50 procent af stemmerne.

Den historiske roman er frit baseret på autentiske begivenheder i kolonierne omkring Sukkertoppen i 1780'erne og 90'erne. Her flettes skæbner og kulturmøder sammen i en overbevisende fortælling om den karismatiske prædikant Habakuk og hans kone.

Født i Norge

Kim Leine er født i Norge og kom til Danmark som 17-årig. Han har læst, siden han var 12 år og drømte om selv at skrive.

Her er vinderne af De Gyldne Laurbær siden 2000

Efter en uddannelse som sygeplejerske arbejdede han i Grønland i 15 år.

I 2004 kom han tilbage til Danmark, hvor han debuterede med den rå skildring af en danskers tilværelse og nedtur i det moderne Grønland i erindringsromanen "Kalak" fra 2007.

Om tilblivelsen af "Kalak" har Kim Leine fortalt:

- Tingene hvirvlede ud af kontrol. Jeg blev en fordrukken sex-maniac, jeg blev skilt, jeg forsømte mine børn, jeg kunne ikke finde ud af at komme tæt på nogen, og når jeg kom tæt på, gjorde jeg det hurtigt slut.

Bygyndte at tage stoffer

- Og hvis jeg ikke gjorde det slut, men forsøgte at give det en chance, døde folk. Jeg begyndte at tage stoffer. Jeg endte på et toilet i Nuuk tre år efter med en kanyle i albuevenen, blodet strømmende ned af armen og en kollega bankede på døren.

- Kim er du okay? Jeg var ikke okay. Men jeg blev okay. Og jeg skrev en bog om det. Jeg er blevet forfatter.

Hans anden roman, "Valdemarsdag", fra 2008 udspiller sig i førkrigstidens København. Romanen foregår på valdemarsdag i 1938 og handler om et blodigt jalousimord.

I 2009 udkom "Tunu", der igen foregår i Grønland, om en ung sygeplejers møde med det grønlandske samfund og bygdekultur.

Han har tidligere fået Jytte Borberg Prisen for "Profeterne i Evighedsfjorden".

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Litteratur

Fredens alter eller krigens gåde

Claudio Magris nye roman er en kolos og en anstrengelse, men den lønner sig: Vi får en nøgtren skildring af et gigantisk museum for krigsmateriel og en medrivende historie om en kvinde, der administrerer museet, og hendes og familiens skæbne i Trieste under Anden Verdenskrig.
Annonce
På den anden side

Kommentar: I en ny virkelighed

Palle Weis, kulturredaktør.
Når byen en solskinssøndag bliver besat af horder af moderne flagellanter, der har besluttet sig for at henlægge deres halve maraton til det meste af byen, så det tager længere tid at køre i bil de tre km fra Nørrebro til Østerbro, end de hurtigste er om at tilbagelægge de 21 km til fods, kan man godt få den tanke, at vores civilisation synger på sidste vers.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere
Viden
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her