*

Litteratur

Eksperter advarer mod børnebog om porno: Kan få børn til at opsøge porno

Norsk billedbog om porno vækker stærke reaktioner.

Illustration fra bogen "Sesam Sesam," skrevet af Gro Dahle og illustreret af Kaia Dahle Nyhus. Udgivet af forlaget Cappelen Damm.

»Brødrene Al og Kas deler værelse og computer. Når storebror har venner på besøg, må Al ikke være med. Men han kan bruge computeren igen, når de er gået. En dag er der noget på skærmen, som ikke burde have været der …«

Sådan lyder det norske forlag Cappelen Damms beskrivelse af børnebogen "Sesam Sesam," som netop er udkommet.

Den fortæller i billeder og ord om porno på en måde, så børn ned til børnehavealderen kan forstå det.

I et interview med Dagbladet siger kvinderne bag bogen, Gro Dahle og Kaia Dahle Nyhus, som er mor og datter, at bogen kan bruges af børnehavebørn og opefter - men at den nok er bedst egnet til børn i skolealderen.

Illustration fra bogen "Sesam Sesam," skrevet af Gro Dahle og illustreret af Kaia Dahle Nyhus. Udgivet af forlaget Cappelen Damm.

Og det er faldet flere for brystet.

Norsk forfatter laver bog om porno til børn: »Det er vel på tide at begynde at tale om det.«

Børnepsykolog og forfatter Elisabeth Gerhardsen advarer i Aftenposten mod, at man læser bogen for børnehavebørn. Hun hæfter sig ved, at bogen beskriver drengens reaktion på pornoen som noget, der »kilder, trykker og presser sig på,« og at det ikke kun opleves »ulækkert,« men også »dejligt.«

»Børn er nysgerrige af natur, og det, som børn i femårsalderen skal se af kroppe, er andre nøgne børn. De må gerne være nysgerrige på andre børns numser rumper og tissemænd, men de skal ikke stimuleres til at finde billeder af voksne, som har sex. Det er de ikke følelsesmæssigt modne til at håndtere,« siger hun og tilføjer, at bogen efter hendes kan være med til at normalisere pornoforbrug.

Psykologiprofessor Willy-Tore Mørch er enig.

Han mener ikke, at børnehavebørn har forudsætningerne for at vide, hvad man taler om, hvis man indleder forebyggende snakke om porno. Først hvis børnene af sig selv er kommet ind på et pornosite eller spørger til det, kan man tage emnet op, lyder det i Dagbladet.

I bogen opdager moderen, hvad Al laver, og han føler skam. Men hun fortæller, at det ikke er sådan kærester gør, og at porno er en slags »fantasi«.

»Det er skuespil for voksne.«

Amerikanere vil have Bill Cosby's børnebøger fjernet fra hylderne

Samtidig understreger hun, at det er ganske almindeligt at se porno.

»Det kan se ud som en slags uskadeliggørelse af porno. Det kan virke som om, at hun ikke skelner mellem seksualitet og porno,« siger Willy-Tore Mørch til Dagbladet.

Børne- og ungdomspsykolog Anne-Kristin Imenes siger dog til samme avis, at bogen kan være et godt udgangspunkt for at tale om porno med skolebørn.

Illustration fra bogen "Sesam Sesam," skrevet af Gro Dahle og illustreret af Kaia Dahle Nyhus. Udgivet af forlaget Cappelen Damm.

Og forfatteren Gro Dahle mener ikke, at bogen uskadeliggør porno.

»Jeg har lavet en billedbog, som forsøger at tage børns oplevelser alvorligt. Jeg prøver at se det fra barnets perspektiv i mødet med det, som de synes er svært at forstå eller skræmmende,« siger hun til Dagbladet og fortæller, at hun allerede før udgivelsen har fået hadbeskeder.

I en pressemeddelelse fra forlaget Cappelen Damm lyder det:

»Øget tilgængelighed på nettet gør, at børn tidligere en nogensinde bliver eksponeret for seksuelt indhold, tilfældigt eller aktivt. Et fåtal af forældre taler med deres børn om porno eller lægger filtre ind på nettet derhjemme. Bogen "Sesam Sesam" kan bidrage både til en bevidstgørelse og være en god samtalehjælper.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Litteratur
Annonce
På den anden side

Kommentar: Er 1,2 millioner højtuddannede ikke lige i overkanten?

Palle Weis
Hvis vi også i fremtiden vil have et velfærdssamfund, var det måske en god idé at se i øjnene, at vi endnu er et landbrugs- og industrisamfund.
Annonce
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere
Ungt par afsatte fire år til ombygning: Halvråddent håndværkertilbud blev til drømmebolig med luksusudsigt
At sove på den overdækkede balkon med udsigt til solopgangen over Vejle Fjord er hele umagen værd, når Kirsten og Brian Reinholt tænker tilbage på deres netop overståede renoveringsproces. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her