*

Litteratur

Prisvindende svensk børnebogsforfatter er død

Ulf Stark døde i en alder af 72 år efter et kort kræftforløb.

Ulf Stark er mest kendt for børnebøgerne »Kan du fløjte, Sofie?«, »Tossehoveder og tørvetrillere« og »Min søster er en engel«. Foto: Bengt Oberger

Hans bøger står på børneværelser over hele Sverige og resten af verden, og han har blandt andet modtaget Astrid Lindgren-prisen.

Nu er forfatter Ulf Stark død i en alder af 72 år.

Det meddeler hans familie til Dagens Nyheter.

Stark døde af kræft, som han blev diagnosticeret med for to måneder siden.

»Det hele er gået meget hurtigt. Han har været på hospitalet og et rehabiliteringshjem, inden han hjem for tre uger siden. Vi havde besluttet os for, at han skulle sove ind i sin egen seng,« siger hans kone, Janina Orlov, til den svenske avis.

Ulf Stark er mest kendt for børnebøgerne »Kan du fløjte, Sofie?«, »Tossehoveder og tørvetrillere« og »Min søster er en engel«.

Senest udgav han bogen »En lille bog om kærlighed« i 2017.

Undervejs modtog han blandt andet Nordisk Skolebibliotekarforeningens Børnebogspris, Astrid Lindgren-prisen, Deutscher Jugendlitteraturpreis og Childrens Book Choice fra Belgien.

Han arbejdede tidligere som lærer og er uddannet i pædagogik og psykologi.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Litteratur
Annonce
På den anden side

Kommentar: Fire dage på Solskinsøen fjerner næppe politikerleden

Palle Weis
Pia Kjærsgaard mener, at politikere og medier i fællesskab skal tage sig sammen for at styrke troværdigheden. Medierne for eksempel ved at holde op med at skrive kritisk om hendes partifæller.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her