*

Litteratur

H.C. Andersens billedbog fra 1869 sælges for første gang

H.C. Andersens billedbog til og om den treårige Marie er vurderet til over en million kroner.

I 2004 var H.C. Andersens bog med festsange (billedet), til salg hos auktionshuset Museumsbygningen. Nu er en af hans billedbøger sat til salg hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

I efteråret 1868 lukkede H.C. Andersen sig inde og digtede, klippede og klistrede.

Resultatet blev en fantastisk illustreret rejsebeskrivelse på 184 sider, som han gav den lille pige Marie Henriques på hendes treårs fødselsdag i 1869.

- Billedbogen kan uden at blinke kaldes et klenodie, siger bogspecialist Lærke Bøgh, Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

- Den findes kun i ét originalt eksemplar og er et pragteksempel på H.C. Andersens enorme og helt unikke fortællerevne - både med pen og saks.

- Vi ved, at han lavede flere billedbøger til sine venners børn, men Marie Henriques billedbog er én af de allersidste og måske allerfineste billedbøger, han lavede.

Bogen er den sidste af sin art i privateje, og den har aldrig tidligere været udbudt til salg. Det sker på en auktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner 30. maj, hvor bogen er vurderet til en til halvanden million kroner.

Ukendt H.C. Andersen-manus fundet gemt på dansk slot

Marie var datter af vekselererparret Martin og Therese Henriques, og familiens yngste stod Andersens hjerte så nær, at han i flere år kaldte Marie sin "kæreste".

Historien, som Andersen digtede, handler da også om den lille Maries rejse ud i verden sammen med sin strikse barnepige Sidse.

H.C. Andersen har på sine ældre dage i årene 1850-1870 fremstillet flere berømte billedbøger.

Man kender i dag til 19 forskellige bøger, hvoraf Andersen lavede de ni selv og resten i samarbejde med blandt andet sin gode ven Adolph Drewsen og Mathilde Ørsted.

Marie Henriques’ billedbog er blandt de ni, som Andersen lavede alene, oplyser Lærke Bøgh.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Litteratur
Annonce
På den anden side

Kommentar: Fire dage på Solskinsøen fjerner næppe politikerleden

Palle Weis
Pia Kjærsgaard mener, at politikere og medier i fællesskab skal tage sig sammen for at styrke troværdigheden. Medierne for eksempel ved at holde op med at skrive kritisk om hendes partifæller.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her