*

Litteratur

Private breve fra litterære sværvægtere sælges for 20 mio. kr.

En samling breve og dagbøger fra bl.a. Gustave Flaubert og en jaloux Marcel Proust ryger på auktion i Paris.

Mens de franske forfatteres private tekster vurderes som de mest opsigtsvækkende, er det et værk af den italienske astronom Galileo Galilei, der forventes at blive auktionens dyreste. Foto: AP

Private noter og korrespondancer fra den europæiske litteraturhistories elite sættes til salg på en auktion i Paris. Blandt de mest opsigtsvækkende skriverier er et brev fra den franske forfatter Gustave Flaubert, hvori han forsvarer sin roman "Madame Bovary" - af mange regnet blandt verdens største skønlitterære bedrifter - mod beskyldninger om uanstændighed, som han også måtte forsvare ved rettergang.

»Jeg skrev ikke for små piger, men for mænd, for litteratur,« står der i brevet fra den franske forfatter.

Forsvaret for sin roman fik han ifølge The Guardian aldrig lov til at offentliggøre.

John F. Kennedys dagbog er sat på auktion: Afslører fascination af Hitler

De 230 breve, noter, dagbogsuddrag og andre tekster, som ryger under hammeren den 26. april, stammer fra Jean Bonna, en litteratursamler bosat i Geneve i Schweiz.

Ved siden af Flauberts forsvar for "Madame Bovary" vurderer Bonna den mest interessante tekst til at være skrevet af Les Miserables-forfatteren Victor Hugo.

Derudover har den 79-årige Bonna moret sig over et brev fra Marcel Proust, som denne skrev til sin lejers søn, hvori han klager over naboernes larmende sex.

Det var tilsyneladende ikke larmen, men de følelser, lydene vækkede i ham, der var det største problem for Proust.

»På den anden side af væggen dyrker naboerne sex hver anden dag med en sådan vildskab, at jeg bliver helt jaloux,« skrev han.

Mens Victor Hugo, Marcel Proust og Gustave Flaubert udgør de mest interessante, er det en førsteudgave af den italienske astronom og filosof Galileo Galileis "Discorsi", der forventes at blive den mest indbringende.

»Det er en vidunderlig bog og den bedste udgave, jeg har set, men den hører ikke til i min samling, fordi det er en naturvidenskabelig bog og ikke fransk litteratur,« siger Jean Bonna, som forventer, at "Discorsi" sælges for omkring 5 mio. kr.

Bonnas passion for at samle på litteratur begyndte, da han var ni år. I dag er han 79, og den nuværende samling i Geneve er opbygget gennem de seneste 50 år. Samlingen har været udstillet på nogle af verdens største gallerier.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Litteratur
Annonce
På den anden side

Kommentar: Curlingforældre – nu med Facebook og mobiltelefon

PALLE WEIS
Der har altid eksisteret tåbelige forældre, som forsøgte at skubbe deres børn frem og kontrollere deres liv. Den store forskel er, at de nu har Facebook og mobiltelefon til deres rådighed.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her