*

Litteratur

Førsteudgave af Hobbitten er blevet solgt for en million kroner

Bogen er dateret 1937 og er blevet solgt for 1,3 mio. kr. med en vedlagt seddel fra Tolkien.

Den populære bog er blevet filmatiseret af instruktør Peter Jackson.

En førsteudgave af det populære eventyr Hobbitten er torsdag blevet solgt for 137.000 pund (omkring 1,3 millioner kroner) af auktionshuset Sotheby's i England.

Bogen var ledsaget af en håndskrevet seddel skrevet på elversprog af forfatteren J.R.R. Tolkien.

Bogen var en gave fra forfatteren, og den er dedikeret til Katherine "Kitty" Kilbride, en af hans første studerende på Leeds universitet i 1920'erne.

Elversprog er opfundet af Tolkien, og på sedlen vedlagt bogen var linjer fra "The Lost Road", der er en fortælling om tidsrejser, som aldrig blev færdiggjort af Tolkien.

Bogen er dateret 1937, og prisen, den blev solgt for, slår prisen, fra da den blev solgt i 2008, hvor den gik for 50.000 pund.

Kilbride var invalid, og Tolkien sendte hende breve og kort gennem hele sit liv, foruden at forsyne hende med udgaver af sine bøger, når de blev færdiggjort.

Takkebrevet fra Kilbride findes på Oxfords bibliotek.

- Sikke sjovt du må have haft det med at tegne kortene, skriver hun.

Den populære bog introducerede karakteren Bilbo Sækker og er blevet filmatiseret af instruktør Peter Jackson.

Forud for filmatiseringen var Ringenes Herre - hvis handling egentlig udspiller sig efter Hobbitten - blevet til en stor succesfuld på det hvide lærred.

Den tredje og seneste Hobbitten-film blev udgivet i slutningen af sidste år og var den sidste af de seks filmatiseringer, som bygger på Tolkiens univers.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Litteratur
Annonce
På den anden side

Kommentar: Er 1,2 millioner højtuddannede ikke lige i overkanten?

Palle Weis
Hvis vi også i fremtiden vil have et velfærdssamfund, var det måske en god idé at se i øjnene, at vi endnu er et landbrugs- og industrisamfund.
Annonce
Annonce
Er du træt af fastfood og frikadeller? Så prøv firfir, mafe og chickennat
Afrikanske folkekøkkener er stadig ukendt territorium for mange danskere. Det vil Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg lave om på med deres nye bog "Mama Afrika". 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her