Nøgen kvindebagdel førte til udelukkelse
Det er langt fra kun fotos i Peter Øvig Knudsens hippie-bøger, der er blevet dømt anstødelige.
For et par uger siden forlangte Apples e-boghandel iBooks hele 47 historiske fotos af nøgenhed dækket til i Peter Øvigs to bøger om den danske hippiebevægelse.
Det skete, men siden fjernede firmaet helt de to bøger fra deres e-boghandel.
LÆS OGSÅ Apple fjerner Øvigs hippiebøger helt
Peter Øvig er langt fra den eneste, der er blevet ramt af Apples censur og senest er det gået ud over den erotiske roman "The Proof Of Honey".
Igen handler det - i hvert fald tilsyneladende - om nøgenhed. Apple finder en afklædt kvindebagdel på bogens omslag anstødelig og har fjernet bogen fra e-boghandlens udvalg.
Besynderligt nok har Apple kun fjernet den engelske udgave. Den franske udgave, der har det samme omslag er stadig tilgængelig.
Skrevet af syrisk forfatter
Bogen er skrevet af den syrisk fødte forfatter Salwa Al Neimi og foregår i Syrien. Forfatteren har tidligere udtalt, at formålet med bogen er at bryde det tabu, der i arabiske lande er omkring sex.
Netop på grund af dens stærkt seksuelle indhold er romanen forbudt i en lang række arabiske lande, og der spekuleres i, om Apples censur i virkeligheden bunder i dette og ikke bogens uskyldige forside.
Titel censureret
For nogle uger siden, skriver The Giuardian, censurerede Apple titlen på Naomi Wolfs roman "Vagina". Bogen forsvandt ikke, men en del af titlen blev dækket til.
Dette afstedkom en heftig debat på IBooks webside, bøjede Apple sig og nu er hele titlen synlig igen.
I denne - som i alle lignende sager inkl. censureringen af Øvigs bøger - har Apple ingen kommentarer.

Stigende interesse for bibelske film

"Folk skal ikke tvinges til Rejsekortet"
Gigantbøde til Lundbeck
Medicinalselskabet har fået den største danske EU-bøde i en konkurrencesag nogensinde. Læs artikel
Nokia-aktie stiger efter vildt opkøbs-rygte
Mobilproducenten skulle efter sigende være på vej til at blive solgt til en kinesisk telegigant. Læs artikel
Nu stiger friværdierne igen
Gik Thorning for langt i fødselsdags-spøg?
"Sådan var det også i 90'erne," lyder det i S-toppens hilsen til Poul Nyrup Rasmussen. Se tv-indslag






