Annonce
Annonce
lørdag 25. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Klassisk musik 31.05.12 kl. 15:07
Omar Ebrahim som Babur. Foto: Brigitte Fässler

Terror-opera indtager London

Ny, dristig opera med fokus på terrorisme og selvmordsbombere får britisk premiere i juni.

”Mit navn er Mo, en forkortelse af Muhammed, jeg er en andengenerations-immigrant-kliché: 28, uden stemmeret, veluddannet. Min mor er hvid, men jeg er helt igennem paki. Min far ejer en majsshop, hvor jeg arbejder. Min nation er den islamiske republik.”

Sådan synger Mo - en af fire selvmordsbombere in spe, som optræder i operaen ”Babur i London”.

En dristig, nyskrevet opera, som sætter spot på både det moderne samfunds terrorisme og det antikke Indiens historie. Operaen er opkaldt efter Babur – en indisk kriger, der i 1500-tallet grundlagde Mughal-kejserdømmet i Indien.

Han var berømt for både sin krigeriske brutalitet og sine poetiske evner. Det skriver den britiske avis The Independent.

Udfører selvmordsaktion

Kammeroperaen, som havde verdenspremiere i Zürich i Schweiz tidligere på året, følger fire radikaliserede britisk-asiatiske unge mænd – Mo, Faiz, Nafisa og Saira - fra en af Londons forstæder.

De fire møder krigeren Baburs genfærd og debatterer emner som Jihad, krig, livet efter døden, det islamiskdikterede alkoholforbud – og til sidst udfører de deres dræbende selvmordsaktion.

Nogle af karaktererne på scenen er i vestligt tøj, mens andre er i traditionelle islamiske dragter, herunder den omdiskuterede hijab. Scenen er et trøstesløst landskab fyldt med gamle vandflasker.

Libretto med selvmordsbomber

Det har længe været den indiske digter og musiker Jeet Thayils drøm at bringe den legendariske Babur-karakter til live foran et moderne publikum.

Da han drøftede drømmen om at skabe en opera ud af sin libretto med komponisten Edward Rushton og instruktøren John Fulljames, besluttede de tre tilmed at bringe selvmordsbombnings-temaet ind i librettoen.

Produktionsteamet bag operaen var bevidste om den politiske sprængfarlighed i selvmordstemaet, så de førte i indledningsfasen lange diskussioner med både islamiske lærde og repræsentanter for den islam-kritiske tænketank, Quilliam Foundation.

Operaen ledsages af en række workshops i de britiske byer, hvor den opføres. Her forsøger man at besvare og debattere nogle af de spørgsmål, som værket rejser.

Følger selvmordsbombere

Operaen er et symbol på, at kunstnere for alvor er klar til at behandle prekære temaer som nutidens terrorisme på scenen. Handlingen er baseret på den anmelderroste debutroman ”Ours are the Streets”, som er skrevet af den britisk-asiatiske forfatter Sunjeev Sahota.

Bogen følger en kommende selvmordsbomber, som skriver en dagbog som et kærligheds-afskedsbrev til sin kone – en hvid britisk islam-konvertit – og til sit barn, mens han forbereder sig på at dø i Islamisk Jihads navn.

artiklen fortsættes...
1 - 2 - 3
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Annonce
Kultur lige nu
Tophistorie

Mads Mikkelsen er ikke i Cannes med vilje

Igen i år er Mads Mikkelsen med ved den prestigefyldte filmfestival i Cannes. Læs artikel
forsiden lige nu

København i overhalingsbanen

Økonomien i hovedstaden spurter i disse år fra resten af landet, viser ny analyse. Læs artikel

Rejsekortet er på kanten med loven

Forbrugerombudsmanden kritiserer Rejsekort A/S. Læs artikel

USA

Ekspræsident udleveres til USA

USA har fået udleveret en ekspræsident, der tiltales for hvidvaskning af stort millionbeløb. Læs artikel

Frygt for uroligheder efter drab

London forsøger at gardere sig mod 'copy cats' efter bestialsk halshugning. Læs artikel

Guld til FCM’s danske besætning

Tvis Holstebro var aldrig tæt på at presse FC Midtjyllands kvinder. Læs artikel

Brande og stenkast i flere svenske byer

Volden og ildspåsættelserne i Stockholm ser nu ud til at sprede sig. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce