Englen og guldgraverne

"Pigen" tegner til at blive en anden "Bohème", kun mere kraftfuld og rigere.

Sådan skrev Puccini optimistisk til sin forlægger Giulio Ricordi, da han i 1907 arbejdede på "La fanciulla del West" (Pigen fra Vesten).

Tænkte han med ordet rigere på guldet, som hans helte prøvede at finde i Californiens guldgravermiljø, eller måske endda på de penge, han mente at kunne tjene på sin nye opera? Trods en fantastisk modtagelse på New Yorks Metropolitan Opera i 1910 var det alligevel "La bohème" og med den "Tosca" og "Madama Butterfly", som forblev Puccinis største indtægtskilder.

"La fanciulla" blev ikke endnu en "La Bohème". Den mangler dertil den nære, poetiske og smertefulde kærlighed og død.

Men mere kraftfuld og rigere? Jo, vi er mange Puccini-fans, som opfatter hans farverige og klangflotte partitur til "Pigen" som hans måske allermest raffinerede musik. Var den nogensinde mere glødende end i beskrivelsen af røverbruden Minnie blandt ene mænd i guldgraverland?

ør læsere skulle falde fra her, vil jeg ile at bringe denne artikels budskab: Enhver, som har grædt en tåre til eller frydet sig over "La bohème", vil også kunne glæde sig til Den Jyske Operas store opsætning af "La fanciulla del West". Det bliver dog ikke lige så nødvendigt at huske lommetørlædet. "La fanciulla del West" har endog en lykkelig slutning.

En western før filmene

Det er en western-opera fra tiden før bølgen af western-film. De sidste har nok bidraget til, at "La fanciulla" ikke har holdt sig lige så kraftigt på det europæiske operamarked, som det i begyndelsen tegnede til. Men interessen synes igen at have vendt sig for Puccinis ellers halvglemte opera. Malmø følges nu af den sene danmarkspremiere i Århus, og i den kommende sæson følger den nye opera i Oslo. I USA har "Pigen" derimod beholdt en god del af sin popularitet.

Selve uropførelsen på Metropolitan Operaen 10. december 1910 betragtes endda som Puccinis største personlige triumf. Publikums begejstring var uden mislyde. Tæppet gik for 52 fremkaldelser. Det var også navnkundige sangere som italieneren Enrico Caruso og tjekken Emmy Destinn, som kom frem foran tæppet. De ikke så få europæiske kritikere, som var sejlet over Atlanten, skrev også begejstret hjem til Europa.

Chicago og Boston fulgte, og i maj 1911 fandt den første europæiske opsætning sted på Covent Garden i London. Først derpå nåede "Pigen" Puccinis og operaens hjemland dirigeret af Arturo Toscanini i Rom.

Et nyt operamiljø

Miljøet var totalt nyt for en opera. Barske, måske endda brutale mænd er drevet af begær efter at finde guld, men de lider også af hjemve. Derfor virker det lidt mere rimeligt, at at en sart pige, Minnie, som aldrig har kysset en mand, hvis jomfruelighed er umiskendelig, og som læser Bibelen for mændene, kan færdes trygt og respekteret blandt dem.