*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
tirsdag 22. juli 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Klassisk musik 06.09.2007 kl. 12:54

Den sidste store italienske tenor

Luciano Pavarotti, af mange betragtet som den sidste store italienske tenor, er død 71 år. Pavarotti blev i juli 2006 opereret i New York for kræft i bugspytkirtlen og optrådte ikke siden, men trak sig tilbage til sit hjem i fødebyen Modena.

Luciano Pavarotti, af mange betragtet som den sidste store italienske tenor, er død 71 år. Pavarotti blev i juli 2006 opereret i New York for kræft i bugspytkirtlen og optrådte ikke siden, men trak sig tilbage til sit hjem i fødebyen Modena.

Hans stadige håb var at kunne genoptage sin afskedsturné verden rundt. Det danske indslag på turnéen, en friluftskoncert i Sønderborg, var en stor skuffelse, men de følgende koncerter forløb i følge udenlandske medier dog mere succesfyldt.

Så sent som i tirsdags blev Pavarotti for sine fortjenester tildelt en nystiftet orden af det italienske kulturministerium i Rom. Italiensk tv fortalte onsdag aften, at familie og venner var forsamlet om Pavarottis sygeseng. Hans nyrer var holdt op med at fungere. og han var ikke længere ved bevidsthed.

Pavarotti var i begyndelsen af august endnu engang blevet indlagt på hospitalet med feber. Han blev igen udskrevet fra kræftafdelingen så sent som den 25. august.

Pavarotti efterlader sig fire døtre fra to ægteskaber, det aktuelle med hans tidligere, meget yngre sekretær.

Sang med faderen

Pavarotti blev født i Modena 12. oktober 1935. Faderen var kendt for sin smukke tenorstemme, og far og søn sang sammen i kirkekor. Pavarotti blev kendt, da han i 1961 vandt en international sangerkonkurrence i Reggio Emilia og debuterede på byens opera som Rodolfo i Puccinis ”La bohème” sammen med bysbarnet, sopranen Mirella Freni. Han sang to år efter hertugen i Verdis ”Rigoletto” på Wiens Statsopera og igen Rodolfo på Covent Garden i London, da han sprang ind for den sygemeldte Giuseppe di Stefano. Pavarotti debuterede også som Rodolfo på La Scala i Milano i 1965. De to partier og Alfredo i Verdis ”La traviata” udgjorde dengang hele hans repertoire.

Overgangen fra en stor sangerkarriere til at blive ”the biggest box office voice of the world”, den mest sælgende tenor måske nogensinde, kom, da Pavarotti i 1972 sang i Donizettis ”Regimentets datter” på MetropolitanOperaen i New York og affyrede en funklende række af høje C’er, som bragte publikum i ekstase.

Han angreb de høje toner, C’et og Des’et lige over, på den samme vel tilrettelagte måde, som en fodboldspiller lægger an til at sparke mod mål, omhyggeligt placerer bolden i netmaskerne - og jubler.

Den smukke, lyse og i højden lette stemme havde fået en uhørt tenoral glans og kraft. Pavarotti udvidede sit repertoire betydeligt og erobrede i Bellinis ”I Puritani” på The Met i 1976 også det italienske bel canto fag.

Fra slank til tyk

Som ung var Pavarotti en høj, slank og flot mand. Han tog som bekendt betydeligt på i vægt, hvilket hæmmede ham som skuespiller på scenen. Jeg har set ham sidde solidt plantet på en stol midt på scenen på Metropolitan Operaen som Giordanos Andrea Chenier. Han orkede ikke at forlade den for at gå ud i kulissen, som handlingen ellers krævede, da der rundt omkring ham blev aftalt et komplot, som Chenier ikke måtte høre.

Man kan imidlertid på flere video- og dvd-optagelser se på ansigtsudtrykket, som var mere udtryksfuldt end den til gengæld mere atletiske Placido Domingos, at Pavarotti slet ikke var nogen dårlig skuespiller. Han levede af et godt hjerte med i sine roller.

De tre tenorer

1990 blev det mest susccesfyldte år i Pavarottis karriere. ”Big P”, som han allerede nu kaldtes i USA, delte den med tenorkollegerne Placido Domingo og José Carreras. De tre tenorer sang i Caracalla termerne i Rom aftenen inden VM-finalen i fodbold, og den tv-transmitterede koncert gav dem et nyt publikum på millioner af mennesker.

Tilsvarende koncerter fulgte, blandt andet i Köln, hvor nyhedsmagasinet Der Spiegel morede sig med at regne ud, at timelønnen med en aftengage på 2,4 millioner kroner og 15 numre var ensbetydende med to millioner kroner. Sådan kan det naturligvis ikke regnes ud. Selv en Pavarotti kan ikke klare endnu en koncert af denne slags uden flere dages pause. Han har da også måttet melde en del afbud til de manges fortrydelse med spørsmålet hængende: Var aflysningen nu nødvendig. Svaret må blive: Ja, oftest.

Fodbold hele livet

Fodbolden har hjulpet Pavarotti meget. Tro det eller ej, men han var som ung selv så fremragende en fodboldspiller, at han blev opfordret til at begynde en professionel fodboldkarriere. BBC benyttede i 1990 hans da flere år gamle indspilning af Puccinis ”Nessun dorma” fra operaen ”Turandot” som kendingsmelodi til udsendelserne fra verdensmesterskaberne i fodbold, og det gav et salg på millioner af cd’er. Britiske fodboldfans mener stadig, at arien var nykomponeret som de italienske arrangørers egen kendingsmelodi.

Pavarotti elskede at stå i rampelyet. Livet var for ham sangen, scenen og publikums begejstring. Han begyndte nok for tidligt at synge de større, tungere partier, som belastede stemmen og tærede på dens muligheder for at nuancere let og elegant. Hans vokale udfoldelse blev med tiden mere éndimensionel, men han kunne fortsat begejstre og stoppede ikke sin karriere, da han ideelt set burde have gjort det.

Han tog, da han endnu var på toppen, sine koncerter meget alvorligt. På et pressemøde under Salzburg Festspillene i 1988 blev han spurgt - ikke af mig som dansker, men af en italiensk kollega -, hvorfor han havde sagt nej til festspillene om at give endnu en sangaften i Salzburg. Han svarede, at han ville være udhvilet og i topform, når han nogle dage senere skulle give sin første koncert i København, hvor han da aldrig havde sunget før.

Den koncert var i Forum. Senere måtte titusinder af mennesker gå forgæves til parken ved Rosenborg Slot, da Pavarotti aflyste i sidste øjeblik.

Elskelig og vanskelig

Pavarotti var både elskelig og beskeden. Dengang i Salzburg boede han således på et ganske ydmygt hotel i udkanten af byen. Men værten var italiener og gav Pavarotti lov til at gå i køkkenet og kokkerere, hvilket han elskede. Men han kunne i forretningssager, hvis man må kalde hans optræden sådan, være vanskelig og uberegnelig til det barnlige. Men det må da være ham tilgivet, at han med sit varemærke i hånden, det hvide lommetørklæde, kunne være ganske forfængelig.

Pavarotti var tro mod pladeselskabet Decca, som har optaget og udsendt et kæmpe repertoire med ham. Nu er det ikke engang hans død, som bevirker, at optagelserne nærmest komplet udsendes på cd’er til oktober. Det har længe været planlagt. Pavarotti er stadig den mest solgte tenor, og det siger ikke så lidt.

Der er mange fremragende tenorer i øjeblikket, og de vil stadig dukke op, men en Pavarotti med tilsvarende stemmeglans og udstråling kommer der aldrig mere.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Kultur lige nu
Tophistorie

Filmstjerne bandlyses fra festival efter Putin-støtte

Steven Seagal har skræmt arrangør efter støtteerklæring.
forsiden lige nu

Holland: Kun 200 lig var om bord på tog fra Østukraine

Internationale observatører fortæller, at der fortsat er ligdele på nedstyrtningsstedet.

Danskerne siger ja til skifergas

Over halvdelen af befolkningen mener, at Danmark skal jagte energi-eventyret.

EL beskylder minister for vildledning i udvisningssag

Ifølge Enhedslisten undlod justitsministeren at fortælle om vigtig del af udlændingesag.

SAS og Norwegian aflyser alle flyafgange til Israel

USA har forbudt flyvninger til Tel Aviv efter bombeangreb. Europæiske flyselskaber følger trop.
USA

Nyt sviende nederlag til Obamacare

Domstol har truffet afgørelse i en sag, der truer hjertet i Obamas sundhedsreform.

Byret indblandes i Thornings skattesag

Retten skal tage stilling til, om loven er brudt med langvarig sigtelse af en tidligere spindoktor
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
  • 1976: Sange fra et eventyrland

    Stevie Wonder skabte på toppen af sin karriere et omfangsrigt popværk, der stadig fremhæves som et af alle tiders bedste album.

    Med Madsen Band o æ motorvej

    Det er rock’n’roll-attitude og smøger og øl, men det er også hårdt arbejde og præcis timing, når Johnny Madsen Band aften efter aften uddeler musikalske knytnæveslag fra de danske festivalscener hen over sommeren.

    Når krigen ender med terapi

    I ”Regeneration”-trilogien reduceres Første Verdenskrig til sin sygelige side, krigstraumerne og neuroserne.

    1975: Sangen, der skabte Queen

    Med singlen ”Bohemian Rhapsody” blev Queen et af verdenshistoriens største rockbands.

Klassisk
  • Klassiske plader

    Anmeldelse af 5 klassiske plader

    Blød melankoli i udbrud

    Svenske Wilhelm Stenhammar bliver indimellem glemt i opløbet, men en time i selskab med Sveriges nationalkomponist og tre af hans orkesterværker ændrer hurtigt på det.

    Så hjertet skælver

    Det kildrer i ørerne, når sopranen med den dramatiske stemme går på opdagelse i et overraskende miks af krigssange fra Europa og USA.

    Underspillet sensibilitet

    Den tyske baryton Christian Gerhaher har en stemme, som man føler sig fuldstændig tryg ved.

    Et lysende sort hul

    Solen har aldrig strålet i Tigran Mansurians musik, og mange vil nok vende ryggen til, i samme øjeblik armenierens tunge nattemørke sænker sig over dobbeltkoncerten fra 1978 – indledningen på denne cd-nyhed.

  • Saftig debut

    Amerikanske Chad Hoopes er kun 19 år og ligner et godt bud på det næste store violinnavn fra USA.

    Fanget i en tøven

    Salen var halvtom, men dirigenten Mario Venzago lod sig ikke mærke. Alligevel skulle der en pause til, før Tivolis Symfoniorkester slap tøjlerne.

På den anden side
  • Berlingske - købt eller solgt?

    Når en direktør for en koncern, der omsætter omkring 6,7 mia. kr. om året og heraf formår at skabe en lille mia. i overskud, begynder at tale om ”attraktive karrieremuligheder”, kan der nok være grund til at spænde cykelhjelmen. 
TV
Annonce
Foto
Søg i vejviseren
Annonce