*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 30. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Klassisk musik 06.09.2007 kl. 12:54

Den sidste store italienske tenor

Luciano Pavarotti, af mange betragtet som den sidste store italienske tenor, er død 71 år. Pavarotti blev i juli 2006 opereret i New York for kræft i bugspytkirtlen og optrådte ikke siden, men trak sig tilbage til sit hjem i fødebyen Modena.

Luciano Pavarotti, af mange betragtet som den sidste store italienske tenor, er død 71 år. Pavarotti blev i juli 2006 opereret i New York for kræft i bugspytkirtlen og optrådte ikke siden, men trak sig tilbage til sit hjem i fødebyen Modena.

Hans stadige håb var at kunne genoptage sin afskedsturné verden rundt. Det danske indslag på turnéen, en friluftskoncert i Sønderborg, var en stor skuffelse, men de følgende koncerter forløb i følge udenlandske medier dog mere succesfyldt.

Så sent som i tirsdags blev Pavarotti for sine fortjenester tildelt en nystiftet orden af det italienske kulturministerium i Rom. Italiensk tv fortalte onsdag aften, at familie og venner var forsamlet om Pavarottis sygeseng. Hans nyrer var holdt op med at fungere. og han var ikke længere ved bevidsthed.

Pavarotti var i begyndelsen af august endnu engang blevet indlagt på hospitalet med feber. Han blev igen udskrevet fra kræftafdelingen så sent som den 25. august.

Pavarotti efterlader sig fire døtre fra to ægteskaber, det aktuelle med hans tidligere, meget yngre sekretær.

Sang med faderen

Pavarotti blev født i Modena 12. oktober 1935. Faderen var kendt for sin smukke tenorstemme, og far og søn sang sammen i kirkekor. Pavarotti blev kendt, da han i 1961 vandt en international sangerkonkurrence i Reggio Emilia og debuterede på byens opera som Rodolfo i Puccinis ”La bohème” sammen med bysbarnet, sopranen Mirella Freni. Han sang to år efter hertugen i Verdis ”Rigoletto” på Wiens Statsopera og igen Rodolfo på Covent Garden i London, da han sprang ind for den sygemeldte Giuseppe di Stefano. Pavarotti debuterede også som Rodolfo på La Scala i Milano i 1965. De to partier og Alfredo i Verdis ”La traviata” udgjorde dengang hele hans repertoire.

Overgangen fra en stor sangerkarriere til at blive ”the biggest box office voice of the world”, den mest sælgende tenor måske nogensinde, kom, da Pavarotti i 1972 sang i Donizettis ”Regimentets datter” på MetropolitanOperaen i New York og affyrede en funklende række af høje C’er, som bragte publikum i ekstase.

Han angreb de høje toner, C’et og Des’et lige over, på den samme vel tilrettelagte måde, som en fodboldspiller lægger an til at sparke mod mål, omhyggeligt placerer bolden i netmaskerne - og jubler.

Den smukke, lyse og i højden lette stemme havde fået en uhørt tenoral glans og kraft. Pavarotti udvidede sit repertoire betydeligt og erobrede i Bellinis ”I Puritani” på The Met i 1976 også det italienske bel canto fag.

Fra slank til tyk

Som ung var Pavarotti en høj, slank og flot mand. Han tog som bekendt betydeligt på i vægt, hvilket hæmmede ham som skuespiller på scenen. Jeg har set ham sidde solidt plantet på en stol midt på scenen på Metropolitan Operaen som Giordanos Andrea Chenier. Han orkede ikke at forlade den for at gå ud i kulissen, som handlingen ellers krævede, da der rundt omkring ham blev aftalt et komplot, som Chenier ikke måtte høre.

Man kan imidlertid på flere video- og dvd-optagelser se på ansigtsudtrykket, som var mere udtryksfuldt end den til gengæld mere atletiske Placido Domingos, at Pavarotti slet ikke var nogen dårlig skuespiller. Han levede af et godt hjerte med i sine roller.

De tre tenorer

1990 blev det mest susccesfyldte år i Pavarottis karriere. ”Big P”, som han allerede nu kaldtes i USA, delte den med tenorkollegerne Placido Domingo og José Carreras. De tre tenorer sang i Caracalla termerne i Rom aftenen inden VM-finalen i fodbold, og den tv-transmitterede koncert gav dem et nyt publikum på millioner af mennesker.

Tilsvarende koncerter fulgte, blandt andet i Köln, hvor nyhedsmagasinet Der Spiegel morede sig med at regne ud, at timelønnen med en aftengage på 2,4 millioner kroner og 15 numre var ensbetydende med to millioner kroner. Sådan kan det naturligvis ikke regnes ud. Selv en Pavarotti kan ikke klare endnu en koncert af denne slags uden flere dages pause. Han har da også måttet melde en del afbud til de manges fortrydelse med spørsmålet hængende: Var aflysningen nu nødvendig. Svaret må blive: Ja, oftest.

Fodbold hele livet

Fodbolden har hjulpet Pavarotti meget. Tro det eller ej, men han var som ung selv så fremragende en fodboldspiller, at han blev opfordret til at begynde en professionel fodboldkarriere. BBC benyttede i 1990 hans da flere år gamle indspilning af Puccinis ”Nessun dorma” fra operaen ”Turandot” som kendingsmelodi til udsendelserne fra verdensmesterskaberne i fodbold, og det gav et salg på millioner af cd’er. Britiske fodboldfans mener stadig, at arien var nykomponeret som de italienske arrangørers egen kendingsmelodi.

Pavarotti elskede at stå i rampelyet. Livet var for ham sangen, scenen og publikums begejstring. Han begyndte nok for tidligt at synge de større, tungere partier, som belastede stemmen og tærede på dens muligheder for at nuancere let og elegant. Hans vokale udfoldelse blev med tiden mere éndimensionel, men han kunne fortsat begejstre og stoppede ikke sin karriere, da han ideelt set burde have gjort det.

Han tog, da han endnu var på toppen, sine koncerter meget alvorligt. På et pressemøde under Salzburg Festspillene i 1988 blev han spurgt - ikke af mig som dansker, men af en italiensk kollega -, hvorfor han havde sagt nej til festspillene om at give endnu en sangaften i Salzburg. Han svarede, at han ville være udhvilet og i topform, når han nogle dage senere skulle give sin første koncert i København, hvor han da aldrig havde sunget før.

Den koncert var i Forum. Senere måtte titusinder af mennesker gå forgæves til parken ved Rosenborg Slot, da Pavarotti aflyste i sidste øjeblik.

Elskelig og vanskelig

Pavarotti var både elskelig og beskeden. Dengang i Salzburg boede han således på et ganske ydmygt hotel i udkanten af byen. Men værten var italiener og gav Pavarotti lov til at gå i køkkenet og kokkerere, hvilket han elskede. Men han kunne i forretningssager, hvis man må kalde hans optræden sådan, være vanskelig og uberegnelig til det barnlige. Men det må da være ham tilgivet, at han med sit varemærke i hånden, det hvide lommetørklæde, kunne være ganske forfængelig.

Pavarotti var tro mod pladeselskabet Decca, som har optaget og udsendt et kæmpe repertoire med ham. Nu er det ikke engang hans død, som bevirker, at optagelserne nærmest komplet udsendes på cd’er til oktober. Det har længe været planlagt. Pavarotti er stadig den mest solgte tenor, og det siger ikke så lidt.

Der er mange fremragende tenorer i øjeblikket, og de vil stadig dukke op, men en Pavarotti med tilsvarende stemmeglans og udstråling kommer der aldrig mere.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Forsvaret opererede med lejesoldat-firmaet Blackwater i Irak

Partier raser over, at danske myndigheder frit kan samarbejde med amerikansk firma, hvis vagter er dømt for drab på civile.

Kirkskov er ny skuespilchef for Det Kongelige Teater

Morten Kirkskov er valgt som teaterchef. Han er uddannet skuespiller og har været teaterdirektør.

"Manden i den røde bil" havde uhyggelig sex-garage

Anklager kræver 18 års fængsel for to børne-voldtægter og planer om yderligere sexovergreb.

Minister klar til at skrue bissen på i sager om tålt ophold

Justitsminister Mette Frederiksen lægger op til at stramme reglerne for personer på tålt ophold. Øget brug af fodlænker og strengere straffe er muligheder.

Tænketank: Færre afdragsfrie lån kan stoppe boligboble

Kraka vil sætte ind over for afdragsfrihed og vil have ophævet fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.

Dansk rum-idé røg med i raket-eksplosion

Forsøg der skulle reducere mængden af rumskrot røg med i Antares-rakettens endeligt.
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Klassisk
På den anden side
  • Dyresex ved Dannevirke

    Danskerne er efterhånden godt vant på dramafronten, ikke mindst takket være Danmarks Radios store evne til gennem de seneste mange år at skabe serier af høj og prisbelønnet kvalitet. 
  • Den historieløse funktionalisme

    »Lær at forstå nutiden gennem fortiden«, står der på historiestudiets hjemmeside på Syddansk Universitet, og det uddybes, at historie ikke bare er fortid, for den historiske viden bruges dagligt i medierne, i film og litteratur og i vores eget daglige liv. 
TV
Annonce
Foto
Søg i vejviseren
Annonce