*

Historie 16.02.2013 kl. 07:22

Uerstatteligt materiale om nationalhelt frygtes tabt

Dokumenter om nazisters drab på digterpræsten Kaj Munk er muligvis stjålet fra Rigsarkivet.

Den danske digter og præst Kaj Munk. Arkivfoto: Tage Christensen

Unikke dokumenter om drabet på digterpræsten Kaj Munk under besættelsen frygtes at være gået tabt for altid, skriver Berlingske.

Det enestående materiale om nazisters drab på nationalsymbolet i 1944 er ifølge kilder blevet fjernet i forbindelse med det omfattende tyveri fra Rigsarkivet, som blev afsløret sidste år.

Gennem flere år blev dokumenter fra besættelsestiden og det efterfølgende retsopgør systematisk stjålet fra Rigsarkivet i København og det nu nedlagte Landsarkivet for Sjælland.

Uklart hvilke dokumenter

To mænd blev i efteråret fængslet i sagen. Ud over selve tyveriet er de også sigtet for at have solgt dele af materialet.

Det er uklart hvilke Kaj Munk-dokumenter, der er stjålet. Ifølge Berlingske er politirapporter om drabet, billeder fra gerningsstedet samt håndskriftsprøver fra Kaj Munks tre drabsmænd muligvis fjernet.

Rigsarkivet kan endnu ikke be- eller afkræfte, at der er forsvundet Kaj Munk-dokumenter. Men arkivets chefkonsulent Poul Olsen finder det sandsynligt, at de to sigtede har haft fat i materialet om retssagerne mod Kaj Munks drabsmænd.

Stor historisk betydning

Drabssagen har ifølge den konservative politiker Per Stig Møller "enorm" historisk betydning.

- Ikke alene samlede drabet på Kaj Munk hele Danmark, men hans død var også med til at overbevise udlandet om, at Danmark var et land, der kæmpede imod Nazityskland, siger Per Stig Møller til Berlingske.

Den tidligere udenrigsminister har skrevet to bøger om Kaj Munk.

Selv om materialet om den folkekære digterpræst er blevet gransket af forskere og historikere, har det fortsat historisk værdi.

- Hvis der er forsvundet originale dokumenter, så mister vi muligheden for, at forskere i fremtiden vil kunne se på sagen med nye øjne og opdage blinde vinkler, som hidtil har været overset, siger Per Stig Møller til avisen.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Kritik: For nem adgang til fortrolige patientdata

Hvert år udleverer Statens Seruminstitut millioner af fortrolige ikke-anonymiserede helbredsoplysninger om danskerne til forskere og virksomheder.

Tinkov på Twitter: Bjarne Riis er outdated

Den russiske Tinkoff-Saxo-ejer har sendt en stikpille af sted mod Bjarne Riis på Twitter.

Her holder politiets fotovogne

Hvor holder politiets nye fotovogne, og hvornår er der størst chance for at møde en fotovogn? Se opgørelse.

Måling: Thorning og rød blok haler kraftigt ind på blå blok

Valgforsker: Hvis denne tendens holder, er det et voldsomt comeback for rød blok.

Kvinde dræbt: Blev ramt af fejemaskine

En kvinde mistede mandag aften livet under vejarbejde på motorvej.

Pensionsselskaber lægger sag an mod OW Bunker

En advokatredegørelse, som blandt andre ATP og PFA har fået udarbejdet, fastslår, at der er grundlag for at lægge sag an mod OW Bunker.
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Annonce