*

 

Historie

Holocaust er fakta - det siger loven

Historikere er betænkelige ved, at statsmagten i stigende grad styrer historieopfattelsen.

At benægte Holocaust og gaskamrenes eksistenms er forbudt i følge felere landes lovivning. Foto: AP

Flere og flere europæiske lande lovgiver om historien.

De fastslår ved lov, hvordan bestemte begivenheder skal udlægges, eller de nedlægger forbud mod at benægte begivenheder, som for eksempel gaskamrenes eksistens.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

¨"Forholdet til historien er blevet et centralt spørgsmål i de europæiske samfund, og historien er blevet genstand for politikernes bevågenhed. Det indebærer en fare for historieforskningen," siger Vincent Duclert, historiker med speciale i det armenske folkemord og en af initiativtagerne til et internationalt netværk, der kræver "Frihed for historien".

Fransk afstemning

Det franske lovforslag om at forbyde benægtelse af officielt anerkendte folkemord, med særlig adresse til det armenske folkemord i 1915, kommer til endelig afstemning i det franske senat i løbet af denne måned, og det har sat fornyet fokus på de såkaldte mindelove i Europa.

For flertallet af de europæiske lande, med Danmark, Sverige, Storbritannien og Holland som de mest markante undtagelser, har vedtaget love, der fastsætter en slags officiel historieskrivning.

Forbuddet mod benægtelse af holocaust, som blev vedtaget i Tyskland og Østrig efter Anden Verdenskrig som led i opgøret med nazifortiden, er blevet indført i en lang række andre lande i forsøg på at bremse den historie-revisionisme, der går ud på at benægte gaskamrenes eksistens.

Folkemord

I en række lande som Malta og Spanien er dette forbud blevet udvidet til at omfatte alle folkemord, blandt andet efter at EU i 2008 vedtog en rammebeslutning, der forbyder benægtelse, forklejnelse, godkendelse eller retfærdiggørelse af folkemord, når det sker i racistisk øjemed.

I de østeuropæiske lande er det synet på den kommunistiske fortid, der fastsættes ved lov, som for eksempel i Polen, der forbyder benægtelse af både nazismens og kommunismens forbrydelser.

"Den forestilling griber om sig, at statsmagten skal styre den politisk korrekte historieopfattelse, og at samfundet skal rette ind. Det burde i stedet overlades til den historiske forskning og til den frie samfundsdebat," mener Erik Kulavig, som leder Center for Koldkrigsstudier ved Syddansk Universitet.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Kultur

Fredens alter eller krigens gåde

Claudio Magris nye roman er en kolos og en anstrengelse, men den lønner sig: Vi får en nøgtren skildring af et gigantisk museum for krigsmateriel og en medrivende historie om en kvinde, der administrerer museet, og hendes og familiens skæbne i Trieste under Anden Verdenskrig.

Når sorgen bliver delt på Facebook

De sociale medier har givet os mulighed for at dele vores sorg og savn, men tager vi andre mennesker som gidsler, når vi fortæller om vores personlige smerte på Facebook?
Annonce
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere
Viden
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her