*

Historie

Amatørarkæolog bag Englands største guldfund

Kæmpe fund på 1500 guld- og sølvgenstande gjort på en mark i England, viser sig historisk.

Englands hidtil største guldskat blev fundet på en mark i Staffordshire af den 55-årige amatørarkæolog Terry Herbert. Foto: AP

Bevæbnet med sin metaldetektor og en solid bunke tålmodighed gjorde en engelsk amatørarkæolog et højst usædvanligt fund en dag i juni.

På en mark i det vestlige England fandt 55-årige Terry Herbert en kæmpe samling guld og sølv genstande fra omkring 600-tallet. Fundet viser sig at være den største skat fundet i England nogensinde, skriver avisen the Independent.

Skatten er nu blevet katalogiseret og kan ses på Birmingham Museums and Art fra på fredag.

Bedre end at vinde i Lotto

De mange smykker og genstande stammer fra tiden, hvor angelsakserne regerede England. Fundet blev gjort i det sydlige Staffordshire og består af omkring 5 kilo guld og 2,5 kilo sølv, hvilket gør fundet til langt det største gjort i England.

”Mængden af guld er sandelig forbløffende. Men mere vigtigt er håndværket. De angelsaksiske metalarbejdere var utroligt dygtige,” udtaler arkæolog dr. Kevin Leahy, der er National rådgiver for fund, til avisen.

Herbert har beskæftiget sig med amatørarkæolog i over 18 år og er ovenud lykkelig over sit heldige fund.

”Forestil dig du bare sidder derhjemme, og så ligger nogen penge i din postkasse. Det er langt bedre end at vinde i Lotto, det her,” siger Herbert.

Området aldrig undersøgt

Ifølge Steve Dean, der er chefarkæolog i Staffordshire, har området aldrig været undersøgt tidligere, men det utrolige fund har nu gjort området til genstand for national og international opmærksomhed.

”Jeg har aldrig set et fund af denne størrelse og kvalitet før, og jeg tvivler på, at nogen anden arkæolog i hele landet har. Det er helt ufatteligt. Fundet vil blive genstand for forskning de næste 20 år,” siger Dean til the Independent.

Krigsbytte

Ifølge Kevin Leahy ligner skatten en samling trofæer, men der er umuligt at sige, om de stammer fra et enkelt slag eller en lang militær karriere.

”Vi ved intet om, hvem der ejede skatten, hvorfor den blev gravet ned eller hvornår,” siger Leahy til the Independent.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her