Annonce
Annonce
fredag 24. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Historie 24.05.12 kl. 09:55
Neil Armstrong var den første mand, der landede på månen den 21. juli 1969. Foto: AP

Første mand på Månen bryder tavsheden

Neil Armstrong troede ikke fuldt og fast på en succesfuld månelanding i 1969.

Blandt flere generationer er amerikaneren Neil Armstrong personificeringen på, at mennesket ikke er bundet til Jorden.

I 1969 var han chefpilot på Apollo 11, hvor han succesfuldt landede og selv tog de første skridt på Månen.

Han har gennem årene ikke givet mange interviews, men den 81-årige astronaut bryder nu tavsheden i et interview med foreningen for praktiserende revisorer i Australien, hvor han snakker om månelandingen.

Det skriver The Guardian.

Var med siden 1962

Som ung var han selv fascineret af flyvning, og han gjorde tjeneste som pilot under Koreakrigen.

I 1962 blev han udvalgt som astronaut, efter daværende præsident J.F. Kennedy på et universitet havde proklameret, at mennesket skullle forsøge at landet på Månen, før årtiet var omme.

På det tidspunkt havde USA kun formået at sende Alan Sheppard 160 kilometer over jordens overflade i 20 minutter.

"Nu udfordrede præsidenten os til at gå på månen. Forskellen mellem en flyvetur op og ned på 20 minutter og til at gå på Månen var ikke til at tro på rent teknisk," siger Niel Armstrong ifølge The Guardian.

Alt blev udviklet fra bunden

I de følgende år blev rumprogrammet udviklet, og hver Apollo mission blev brugt til at teste fremdrift, navigation og den fornødne kommunikationsteknologi, der kræves på en rejse til Månen.

"En måned før opsendelsen af Apollo 11 besluttede vi, at vi følte os sikre nok til at forsøge en landing på Månens overflade. Jeg troede, vi havde en 90 pct. chance for at komme sikkert tilbage til jorden på den pågældende flyvning, men kun en 50-50 chance for at gøre en landing på det første forsøg," forklarer Armstrong ifølge The Guardian.

Det lykkedes dog for Armstrong og hans medpilot Buzz Aldrin at navigere månelandingsfartøjet Eagle ned på Månen. Det var på noget nær et hængende hår, for de skulle lande ved siden af et stort krater med stejle skråninger.

Næsten ingen brændstof

"Jeg overtog fartøjet manuelt og fløj den som en helikopter i vestlig retning, hvor jeg fandt et område uden så mange sten. Her lykkedes det at få fartøjet ned, før vi løb tør for brændstof. Der var omkring 20 sekunders brændstof tilbage til landingen," fortæller astronauten.

På Månen sagde han sine berømte ord om, at "dette er et lille skridt for mennesket, men et kæmpe skridt for menneskeheden."

Oplevelsen var stor for den erfarne pilot og astronaut, men han havde samtidig sine hænder så fulde, at han ikke kunne reflektere over, at han rent faktisk befandt sig på månen.

artiklen fortsættes...
1 - 2
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Mobilkunder køber katten i sækken

Hver anden mobiltelefon har dårlig antennekvalitet, men vi må ikke vide, hvilke telefoner der dur. Læs artikel
USA

Obama nævnte Danmark i stor forsvarstale

USA's præsident lagde torsdag grunden til en ny strategi mod terror. Læs artikel

Frygt for fyreseddel falder dramatisk

Sælgere tror så meget på fremtiden, at deres A-kasse siger: Ro på. Læs artikel

Flere skrotter de sikreste pensioner

Danskerne er ikke længere bange for at løbe en risiko. Læs artikel

Flere anholdelser efter soldaterdrab

Britisk politi har nu også anholdt en kvinde og mand i forbindelse med terrordrab i London. Læs artikel

Tynget tag kan koste solcellefirma dyrt

Indtil videre har det kostet 430.000 kr., at solcelleanlæg tilsyneladende er for stor en belastning. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce