Annonce
Annonce
fredag 24. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Historie 29.02.12 kl. 19:20

Er gåden om den sidste inkahersker løst?

En forsker hævder at have løst mysteriet om den sidste inkaherskers grav.

Hvor ligger den sidste inkahersker begravet?

Det har længe været et åbent spørgsmål blandt eksperter, men nu hævder en forsker fra Ecuador, at hun efter 10 års efterforskning har fundet frem til den historiske gravplads.

Inden da skal vi dog et smut tilbage i tiden og stifte bekendtskab med Atahualpa.

Blodig borgerkrig

Inkariget var det største rige i Sydamerika før Columbus og på sit højdepunkt et af verdens største samfund, og 1500-tallets Atahualpa var Inkarigets sidste rigtige hersker.

Han var søn af inkaherskeren Huayna Capac og en prinsesse fra Quito i Ecuador og påberåbte sig tronen, selvom halvbroderen Huascar var anerkendt som den retmæssige hersker i inkaernes hovedstad, Cuzco.

Striden mellem brødrene førte til fire års blodig borgerkrig, som først blev afsluttet, da spanierne erobrede landet i 1532.

Den spanske conquistador Francisco Pizarro, der stod i spidsen for Inkarigets erobring, tog Atahualpa til fange, men herfra havde inkaherskeren alligevel magt til at lade Huascar myrde.

Et stort mysterium

Atahualpa tilhængere forsøgte efter mordet at købe deres leder fri med guld og sølv, og spanierne accepterede i første omgang handlen.

Francisco Pizarro fortrød imidlertid beslutningen, og han fik i stedet hovedpersonen dømt til døden for forræderi.

Atahualpar blev henrettet ved strangulation i Cajamarca i Peru, og spanierne indsatte i stedet en marionetleder i riget, der så småt begyndte at falde fra hinanden.

Lige siden har Atahualpas gravplads været et mysterium.

Muligt gemmested

Tamara Estupinan, en ecuadoriansk forsker fra det franske institut for sydamerikanske studier, mener imidlertid, at hun har lokaliseret gravområdet i Andesbjergene.

Hun siger ifølge Sky News, at hovedpersonen meget vel kan ligge begravet ca. 60 kilometer syd for Quito i Ecuador i en bjergkløft.

Tæt på et landsted, hvor der i dag opdrættes kamphaner, har Tamara Estupinans forskerhold nemlig fundet en kompleks af gamle mure, en ækvadukt, som er en kunstig menneskeskabt vandkanal, og diverse stenkonstruktioner.

”Det er tale om et inkamonument, som leder ind til adskillige rektangulære rum, som blev bygget med udskårne og polerede sten omkring en trapezformet plads,” siger Tamara Estupinan.

Et vigtigt fund

Hun mener, at konstruktionen muligvis blev bygget efter Atahualpas død for at gemme ham og dyrebare genstande fra spanierne.

Nu skal arkæologer og andre eksperter i gang med at udgrave området i det, der måske kan føre til nye banebrydende opdagelser om Inkariget.

artiklen fortsættes...
1 - 2
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Annonce
Kultur lige nu
Tophistorie

Mads Mikkelsen er ikke i Cannes med vilje

Igen i år er Mads Mikkelsen med ved den prestigefyldte filmfestival i Cannes. Læs artikel
forsiden lige nu

Frygt for uroligheder efter drab

London forsøger at gardere sig mod 'copy cats' efter bestialsk halshugning. Læs artikel

Guld til FCM’s danske besætning

Tvis Holstebro var aldrig tæt på at presse FC Midtjyllands kvinder. Læs artikel

USA

Obama gav opsang efter sexkrænkelser

Flådekandidater fik en klar opfordring efter nye sexskandaler i hæren. Læs artikel

Forsker til Løkke: Holdning og standpunkt er det samme

På almindeligt dansk er der ingen forskel på et standpunkt og en holdning. Læs artikel

Knap 3000 må vinke farvel til seniorjob

Dagpengeaftale udskyder retten til seniorjob for næsten 3000 danskere. Læs artikel

Motorcyklist dræbt i soloulykke ved Herning

Det var formentlig for høj hastighed, der kostede 36-årig livet nordvest for Herning. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce