*

Historie

Malerigåde løst: Lille hul i lærredet opklarede alt

De tyske myndigheder er stadig i fuld gang med at finde de retmæssige ejere til den enorme Gurlitt-kunstsamling, der blev beslaglagt af nazi-regimet og genfundet i 2011.

Til venstre under guldkorset ses det lille reparerede hul, der netop har sat de tyske myndigheder i stand til at identificere den oprindelige ejer, Georges Mandel, der blev henrettet af nazisterne i 1944. Nu prøver man af alle kræfter at finde efterkommere efter den henrettede frihedskæmper, så billedet kan returneres. Foto: The German Lost Art Foundation

Havde det ikke været for en særdeles omhyggelig tysk konservator i 1944, ville et kostbart maleri sandsynligvis aldrig være blevet koblet til dets retmæssige ejer.

Det er netop sket, og det skyldes alene, at konservatoren noterede, at maleriet - et kvindeportræt skabt af maleren Thomas Couture - havde en lille, næsten usynlig skade.

Maleriet tilhørte oprindeligt den franske jøde Georges Mandel, der var journalist og politiker. Under Anden Verdenskrig var han tillige et meget aktivt medlem af den franske modstandsbevægelse. Han blev arresteret og efter nogle år i fangenskab blev han den 4. juli 1944 henrettet i Fontainebleau-skoven uden for Paris.

Inden da havde nazisternes tømt hans lejlighed i Paris, og det var i den forbindelse, at nævnte konservator registrerede Couture-maleriet og beskrev det lille hul.

Maleren Thomas Coutures kvindeportræt tilhørte oprindeligt jøden Georges Mandel, der blev henrettet i 1944. Siden havnede det i Cornelius Gurlitts samling, der er vurderet til omkring 7 mia. kr. Foto: The German Lost Art Foundation

Maleriet havnede siden hos Hildebrand Gurlitt, der af Adolf Hitler var hyret til at sælge såkaldt degenereret kunst, som var blevet beslaglagt fra jøder.

Maleriet blev ikke solgt, og det var en del af den enorme og ekstremt kostbare kunstsamling, der i 2011 blev fundet i hans søns lurvede lejlighed i München.

Det handlede om malerier af blandt mange andre Marc Chagall, Albrecht Durer, Claude Monet, Pierre-Auguste Renoir, Paul Cézanne, Henri Matisse og Pablo Picasso, og de repræsenterede på det tidspunkt en samlet værdi på over syv milliarder danske kroner.

Cornelius Gurlitt, der døde i 2014,  havde som nævnt arvet kunstværkerne efter sin far, da denne døde i 1956, og lige siden havde han holdt dem skjult for omverdenen i sin lejlighed i München og i et lille hus i Salzburg.

Der Spiegel nåede at tale med Cornelius Gurlitt, inden han døde i 2014. Arkivfoto

At kunstsamlingen overhovedet blev opdaget af myndighederne, skyldtes et tip om en mulig skatteunddragelse. Fundet og konfiskationen af malerierne fandt sted i 2011. En konfiskation, der blev indledningen til en række ekstremt indviklede juridiske tovtrækkerier, der ikke er afsluttet endnu.

Af sikkerhedsgrunde holdt myndighederne fundet strengt hemmeligt, og det lykkedes, indtil historien utilsigtet slap ud til medierne i 2013, hvor den straks vakte meget stor opsigt og gik verden rundt.

Blandt malerierne, der blev fundet og konfiskeret i 2011, var altså også Thomas Coutures kvindeportræt, men hvem der oprindeligt ejede maleriet, havde man ingen anelse om.

Ikke før man for nylig efter flere års enorm research i naziarkiverne stødte på beskrivelsen af Georges Mandels konfiskerede samling, og blandt disse også beskrivelsen af hullet i lærredet på Coutures kvindeportræt.

En hurtig undersøgelse af maleriet fundet i Gurlitts samling afslørede et lille udbedret hul i lærredet.

Henri Matisse' maleri af en kvinde siddende i en stol var blandt de malerier, der blev fundet i Cornelius Gurlitts lejlighed. Det blev siden leveret tilbage til Christopher Marinello - en efterkommer efter Rosenberg-familien, der var maleriets oprindelige ejere. Foto: AP

Siden 2012 er flere af de fundne malerier blevet returneret til deres retmæssige ejere, og man er i nu i fuld gang med at spore efterkommere efter Mandel.

I en udtalelse i forbindelse med identificeringen af maleriet og forsøget på at opspore efterkommere efter den franske frihedskæmper siger den tyske regerings kulturansvarlige Monika Grütters i en udtalelse blandt andet:

»Jeg håber meget, at dette værk hurtigt vil blive returneret til efterkommere efter den oprindelige ejer. Det skylder vi de mennesker, der blev forfulgt af nazisterne, frarøvet deres ejendom og deres rettigheder - i mange tilfældet myrdet.

Det er og bliver vores moralske forpligtelse, at vi i sager om nazisternes plyndring af kunst altid finder en retfærdig og god løsning.«

Arbejdet med at identificere ejerne af de 1.500 kunstværker, der blev fundet i Cornelius Gurlitts to hjem, er langtfra afsluttet og bliver det næppe foreløbig.

Så stor opsigt vakte Gurlitt-sagen, at hans historie også blev skildret i et teaterstykke. Det skete i efteråret 2015 på Renaissance-teatret i Berlin. Foto: AP/Britta Pedersen

Arbejdet sorterer under The German Lost Art Foundation, og her har man siden 2013 haft det nu identificerede maleri på listen over de malerier, hvis retmæssige ejere man ikke har kunnet spore.

Mange af de kunstværker, der blev fundet i Gurlitts besiddelse, udstilles i øvrigt fra den 3. november og frem til den 11. marts 2018 på Bundeskunsthalle Museum i Bonn. Dette under titlen "Gurlitt: Status Report".

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Kultur

Man kan ikke binde ånd

Underholdende og vedkommende fortælling om kunst og kærlighed med en stærk Ellen Hillingsø som Liva Weel.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her