*

Historie

Churchills halve Havana-cigar er solgt for 12.000 dollar

En cigar, som Winston Churchill røg halvdelen af i 1947, er blevet solgt for 12.000 dollar på en auktion.

En britisk pilot ved navn William Alan Turner beholdt den halve cigar efter at have været med til at flyve Churchill til og fra Paris. Foto: AP

En ti centimeter lang, halvt røget cigar blev onsdag solgt for hele 12.000 amerikanske dollar - svarende til 75.000 kroner - på en auktion.

Årsagen til det høje prisskilt er, at cigaren tilhørte den tidligere britiske premierminister Winston Churchill. Den legendariske statsmand, der ofte blev set med en cigar i munden, røg halvdelen af cigaren under en rejse til Paris.

En samler fra Palm Beach i Florida stod for indkøbet onsdag. Det skete ved en auktion hos auktionshuset RR Auction, der holder til i Boston.

Churchill, der blandt andet var britisk premierminister under Anden Verdenskrig, røg cigaren 11. maj 1947 i Le Bourget-lufthavnen i Paris.

Churchill troede på liv i rummet

En britisk pilot ved navn William Alan Turner beholdt den halve cigar efter at have været med til at flyve Churchill til og fra Paris.

Med til indkøbet af cigaren fulgte også et billede af Churchill med cigaren i hånden i lufthavnen. Billedet er signeret af Churchill. Cigaren er af mærket La Corona fra Havana i Cuba, og på cigaren fremgår Churchills navn.

/ritzau/AP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Kultur

Kan man respektere en antisemit?

Reformationen fylder 500 år. Dens udløser, Martin Luther, roses ikke alene til skyerne, men havde også en dunkel side, fremhæves det.
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her