*

Historie

DR-satsning: Dansk historie set gennem helt nye briller

I samarbejde med blandt andet Nationalmuseet kaster DR sig i 2017 ud i den mest omfattende historieformidling til dato.

I begyndelsen af april gennemfører DR i samarbejde med en række fynske museum et stort virtual reality-projekt målrettet til skolebørn. 4.000 fynske skolebørn fra 4. til 10. klassetrin involveres aktivt. Foto: DR

Den sorte død - pesten - i den sene middelalder.

En speget kærlighedsaffære fra 1970'erne.

Det er blot to af en meget lang række oplevelser, der venter 4.000 fynske skolebørn i begyndelsen af april, når de spænder virtual reality-brillen for øjnene og kaster sig ud på en  meget omfattende rundtur i Danmarkshistorien.

Initiativet er led i DR's store historiesatsning, som i 2017 udløses i en lang række tv- og radio-programmer på alle kanaler - og disse suppleres med en lang arrangementer i løbet af året.

Alt sammen i bestræbelserne på at øge danskernes historiebevidsthed, og DR's kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen kalder initiativet for DR's største satsning på formidling af historien nogensinde.

»Jeg forventer, at DR sammen med vores mange samarbejdspartnere kan være med til at øge kendskabet til fortiden, men også gerne hjælpe os til at forstå nutiden og inspirere til at forme fremtiden.

De mange tv- og radioprogrammer om danmarkshistorie og de mange arrangementer over hele landet skal bidrage til at løfte en central public service-opgave, nemlig at samle og spejle Danmark – ikke bare i nutiden, men på tværs af tidsaldre,« siger Tine Smedegaard Andersen.

Det fynske skoleprojekt, der er målrettet mod elever fra 6. til 10 klassetrin, udmønter sig i en lang række arrangementer på Vollsmose Torv, Nyborg Slot samt på museerne i Middelfart, Svendborg og Odense.

Alle andre kan også være med, idet man fra den 5. april lægger otte virtual reality-film ud på DR's særlige historie-site - www.dr.dk/danmarkshistorien - der åbnes til formålet.

Blandt de mange historieprogrammer, der er på vej, er også dokumentarserien "Historien om Danmark". I den vil skuespilleren Lars Mikkelsen føre seerne igennem historien.

DR's omfattende historieprojekt er blevet til i samarbejde med Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen, Nordea-fonden og en række museer over hele landet.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Kultur
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her