*

 

Historie

41 år gammel mordgåde genåbnet: Nye spor leder til Danmark

Et halshugget lig kan være den danske prostituerede "Hertuginden", mener britiske efterforskere.

Det hovedløse lig var iført en natkjole fra Marks & Spencer købt i 1969. Foto: Politiet i Norfolk

Et mystisk, hovedløst lig har i 41 år spøgt i bunken af uopklarede sager på stationen hos Norfolks Politi i Storbritannien.

Trods omfattende efterforskning har det aldrig været muligt at fastslå identiteten på kvindeliget, der blev fundet nær Swaffham Road i Cockley Cley i august 1974.

Nu har politiet imidlertid besluttet at genåbne den gamle sag, for nye detaljer trækker tråde til Danmark, hvor kvinden menes at kunne stamme fra.

»Med den videnskabelige og teknologiske udvikling, vi har opnået i løbet af de seneste år, er vi nu i stand til at se på sagen i mikroskopiske detaljer, og som en konsekvens af den hidtidige efterforskning er det lykkedes os at skabe en fuld dna-profil,« siger Andy Guy, teamleder fra efterforskningsholdet i Norfolk Politi, i en pressemeddelelse

Petra Pazsitka blev erklæret død for 31 år siden - nu har man fundet hende i live

Politiets tekniske undersøgelser peger i retning af en prostitueret, der gik under navnet "Hertuginden", og som pludselig forsvandt fra området omkring gerningstidspunktet.

»Hendes diæt ser ud til overvejende at have bestået af fisk og skaldyr. Det ledte os til en rapport om en kvinde kendt som "Hertuginden", som levede og arbejdede omkring havnen i Yarmouth, og som mentes at være fra Danmark,« siger efterforskeren.

To forskere mener desuden at have fundet tegn i ofrets isotoper på, at kvinden har tilbragt tid i et afgrænset område i det centrale Europa. Det kan afgrænses til Danmark, Tyskland, Østrig eller Norditalien.
 

Liget var pakket ind i plastik med logoet for kontormaskinefabrikken NCR, der har vist sig at være ganske sjældent. Også rebet var usædvanligt. Foto: Politiet i Norfolk
Politiet tror, at kvinden har været mellem 25 og 35 år gammel på drabstidsunktet. Hun var 158 cm høj og iklædt en lyserød kjole fra stormagasinet Marks & Spencer. Kroppen var delvist pakket ind i plastik og hænderne bundet sammen med et stykke usædvanligt reb, der typisk blev brugt i landbruget.

Uopklaret mord Fatalt at politiet anså Oscar og Maries ægteskab som harmonisk

Derudover mener man at vide, at kvinden havde født et barn.

Det gådefulde fund har givet anledning til en langvarig efterforskning. Politiet har udspurgt 15.000 mennesker, taget 700 vidneudsagn og besøgt 6.750 huse for at stille spørgsmål til beboerne.

I 2007 gravede man liget op for at lade retslæger underesøge det på ny, og i 2011 gennemgik man 580 sager om savnede kvinder for at finde et match. Det lykkedes politiet at identificere 540 af kvinderne, hvoraf 263 blev fundet i live, 52 blev konstateret afdøde og 41 kvinder kunne udelukkes fra listen ved hjælp af dna-profilering.

Det er prøverne fra 2007, der har givet efterforskerne en dna-profil og nyt blod på tanden. Med de nye spor håber politiet at kunne forbinde kvinden til et nulevende familiemedlem og få gennembrud i sagen.

»Hvis nogen har viden om, hvem 'Hertuginden' kan have været eller om offeret i Cockley Cley, så vil vi meget gerne tale med dem - i fortrolighed om nødvendigt,« siger Andy Guy

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Kultur

Fredens alter eller krigens gåde

Claudio Magris nye roman er en kolos og en anstrengelse, men den lønner sig: Vi får en nøgtren skildring af et gigantisk museum for krigsmateriel og en medrivende historie om en kvinde, der administrerer museet, og hendes og familiens skæbne i Trieste under Anden Verdenskrig.

Når sorgen bliver delt på Facebook

De sociale medier har givet os mulighed for at dele vores sorg og savn, men tager vi andre mennesker som gidsler, når vi fortæller om vores personlige smerte på Facebook?
Annonce
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere
Viden
Se flere
Rådmand: Nu skal skolerne prioriteres
Det kommer til at koste 3,35 mia. kr. over de næste 25 år at bringe skoler og dagtilbud op på en tidssvarende standard, mener børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V). 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her