Børne-skuespillere pisket og misbrugt
Lysår fra nutidens feterede barnestjerner til teater-børns barske vilkår på Shakespeares tid.
De blev ofte bortført fra deres forældre.
Misbrugt og udsat for alskens uhyggelige overgreb. Også seksuelle.
Makkede de ikke ret blev de pisket og mishandlet.
Sådan var vilkårene på mange teatre på Shakespeares tid i London.
Hvilket unægtelig står i skarp kontrast til den måde barnestjerner behandles i dag.
Ny rapport
Forholdene for børnene beskrives i en netop offentliggjort rapport udarbejdet af professor Bart van Es, der arbejder på universitetet i Oxford.
Rapporten afslører en absolut mørk og grusom side af Londons teaterverden fra slutningen af 1600-tallet og et stykke op i 1700-tallet.
Faktisk var der i London fra omkring 1750 teatre, hvor alle skuespillerne var børn, der optrådte som voksne. Og på disse teatre blev børnene udsat for særlig grov overlast, afslører rapporten.
Børnene levede bogstavelig talt i fangenskab og havde absolut ingen frihed, men den side af 16- og 1700-tallets særlige børneteatre, er ikke det, der har optaget pladsen i historiebøgerne.
Lokket med gyldne løfter
Forældrene og deres børn blev lokket med gyldne løfter om f.eks. en attraktiv kor-plads ved hoffet eller andet andet. Men det var alt sammen et dække for at kapre børn til datidens kommercielle teater-branche. Lod forældre og børn sig ikke besnære, blev barnet som regel bortført.
Den britiske professor har skrevet sin rapport på baggrund af masser af dokumentation, og han beretter blandt andet om den blot 13-årige Thomas Clifton. Hans far - Henry Clifton - nedskrev, at hans søn blev bortført på vej til skole og udsat for voldsom overlast.
Han blev holdt indespærret på Blackfriars Theatre, der bestemt ikke var til sinds at slippe ham fri. Makkede han ikke ret, blev han pisket til blods. Faren kæmpede forgæves for at få sin søn tilbage.
Seksuelt misbrug
Bart van Es skriver desuden i sin rapport, at mange af børnene systematisk blev seksuelt misbrugt.
I sit arbejde med den bemærkelsesværdige rapport, er professoren stødt på flere oplysninger og udsagn, der synes at indikere, at William Shakespeare kendte til forholdene på de særlige børneteatre, men at han bestemt ikke brød sig om det.
Og dette selvom at der i flere samtidige opførelser af Shakespeare-stykker blev anvendt børneskuespillere. F.eks. var det ganske udbredt, at kvinderoller blev besat med børn.