Sensationelt vrag-fund ved Israel
Vrag af krigsskibe er fundet ved Israels kyst, og arkæologer trevler nu historien op.
Arkæologer har fundet fire vrag af krigsskibe fra det 19. århundrede og muligvis resterne af en gammel, græsk havn ud for Israels kyst.
Skibsvragene blev fundet i 2011 ved havnen ved Akko i Israel - en af de største havne ved Middelhavet i hellenistisk tid omkring år 300-100 f.kr.
Og nu mener arkæologer, at man kan gøre flere skibsfund - fra gammel tid - skriver LiveScience.
Mere under havbunden
Forskningen peger på, at krigsskibene engang var en del af den egyptiske flåde og sank under den egyptiske krig, da admiral Osman Nurredin Bey forsøgte at overtage byen Akko i 1831.
Mens forskningsholdet har undersøgt området, er der også dukket rester af en hal op, som muligvis er blevet brugt til at opbevare krigsskibe i hellenistisk tid.
Arkæologerne fandt bl.a. rester af hellenistisk murværk, fortøjningsmaterialer og keramik fra gammel tid.
Alt sammen genstande, som peger på, at der ligger en langt ældre græsk havn under havbunden - formentlig sammen med flere skibsvrag fra gammel tid.

Sønderjyde instruerer amerikanske topstjerner

Risikovillige fynboer scorer kassen på aktier
Fynboerne satser mere på aktier end andre. Og det har betydet klingende mønt i 2013, hvor renterne er lave. Læs artikel
Flertal vil lette adgang til sen abort
Hver fjerde ønsker, at der skal være automatisk ret til sen abort ved unormale fostre, uanset hvad de fejler. Læs artikel
Ekspert: Italiens krise styrker mafiaen
Hvordan fjerner du mælkebøtter i græsplænen?
Læs, hvordan du mest effektivt fjerner mælkebøtter fra din græsplæne. Læs artikel






