Los Angeles

USA overvejede tilsyneladende seriøst at sprænge en atombombe på Månen, da den kolde krig var på sit højeste.

Det påstod i hvert fald en amerikansk fysiker, der ledte projektet i 1950’erne.

Hovedperson taler ud

Søndag begyndte flere medier på ny at beskrive den gamle sag, og tirsdag genoprullede tv-stationen CNN så det gamle projekt, som USA’s luftvåben aldrig har kommenteret.

Det skete i form af et længere interview med den omtalte fysiker, Leonard Reiffel, som i dag er 85 år.

Planerne blev tilsyneladende søsat, fordi der i USA opstod en udbredt frygt for at blive overhalet teknologisk af Sovjetunionen.

Forsiden til en af de rapporter om atombombeprojektet, som siden blev tilgængelig for offentligheden. Foto: Air Force Special Weapons Center

Kapløb om Månen

Sputnik 1, der blev opsendt i oktober 1957 fra Bajkonur i Sovjetunionen, var verdens første kunstige satellit i omløb om Jorden, og det var en stor overraskelse for den vestlige offentlighed, at Sovjetunionen kunne præstere så fremskreden raketteknik.

USA havde brug for at gøre indtryk med et ”ordentligt brag”, og luftvåbenet fik derfor ifølge Reiffel detaljer om, hvor meget der ville kunne ses fra Jorden, hvis en eventuel atombombe slog ned på Månen.

”Folk var meget bekymret for Gagarin og Sputnik og de store fremskridt, som Sovjetunionen havde vist. USA’s fremskridt fremstod sølle i sammenligningen. Så dette var et koncept, der skulle forsikre folk om, at USA fortsat kunne aftvinge respekt og forhindre en stor krig på Jorden,” siger Leonard Reiffel til CNN.

Lækket ved en fejl

Det var den kendte astronom Carl Sagan, der i første omgang lækkede detaljer om projektet til offentligheden.

Den nu afdøde videnskabsmand, der senere blev en populær tv-personlighed, var blevet headhuntet til at udregne, hvad der ville ske med alt den støv og gas, som eksplosionen ville skabe.

I en jobansøgning senere i karrieren henviste han - muligvis uvidende - til det, der egentlig var fortrolige rapporter om projektet.

Planer skrinlagt

Det fik den gang Leonard Reiffel til at bryde tavsheden og bekræfte projektets eksistens.

Andre rapporter om projektet blev angiveligt destrueret, men en rapport med navnet "At Study of Lunar Research Flights" og kælenavnet "Projekt A-119" er ikke længere stemplet som klassificeret materiale.

Planerne blev som bekendt aldrig ført ud i livet. Missionen blev blandt andet skrinlagt, fordi der var for stor sandsynlighed for, at opsendelsen ville gå galt.

"Forfærdelige planer"

USA vandt alligevel kapløbet om Månen med missionerne i Apolloprojektet, der kulminerede med den første bemandede landing på Månen i 1969.  

Leonard Reiffel lægger i dag heller ikke skjul på, at planen efter hans mening var "en meget dårlig ide.”

”Det var forfærdelige planer, og de kommer forhåbentligt til evig tid at forblive en del af science fiction-verdenen,” siger han.