Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Historie 25.11.12 kl. 12:58

Svindelnummer holdt i 41 år

Den britiske opdagelse af den såkaldte Piltdown-mand har 100 års jubilæum.

For næsten præcis 100 år siden præsenterede den britiske amatørarkæolog Charles Dawson et fund for det britiske arkæologiske selskab i London, der skulle chokere de entusiastiske videnskabsmænd og endelig give Storbritannien et arkæologisk fund af verdenhistorisk betydning.

Den 18. december 1912 viste Dawson et kranie frem, som han hævdede at have fået af en arbejder i en grusgrav ved byen Piltdown i det sydligste England.

Kraniet var, hævdede Charles Dawson, omkring 500.000 år gammelt, og i en tid uden kulstof 14-datering og andre moderne metoder, tog man umiddelbart dette for gode varer. Kraniet stammede dermed fra den tidligst kendte brite, og det gjorde ifølge The Guardian heller ikke historien dårligere, at manden var blevet fundet med en form for kølle eller bat skåret fra en elefantknogle.

Bet for tyskere og franskmænd

Den første brite var med andre ord cricket-spiller, eller i hvert fald noget, der lignede. Dette var, langt om længe, et stort fund på britisk jord, og endelig havde briterne noget at vise til tyskerne og franskmændene, der i årtier havde skabt overskrifter med deres fund af tidlige mennesker som Cro-Magnon og neanderthalerne.

Det fundne kranie fik forskerne til at tro, at dette tidlige mennesker havde en forholdsvis stor hjerne, men primitive tænder og en lille kæbe. Fundet skabte sensation og overskrifter i den følgende tid, og det gjorde historien mere troværdig, at Charles Dawson havde fået den anerkendte arlæolog Arthur Smith Woodward med på at lede efter flere rester fra Piltdown-manden og hans gamle civilisation.

I de følgende år fandt de to adskillige andre effekter, der angiveligt stammede fra Piltdown-manden - herunder redskaber af sten.

40 års snyd

I løbet af de følgende cirka 40 år troede mange, at Piltdown-manden vitterligt var den tidligste brite, men efterhånden som flere og flere fund af forhistoriske mennesker blev gjort verden over, begyndte nogen at undre sig.

De mange fund matchede overhovedet ikke fundet fra Piltdown: De viste entydigt, at forhistoriske mennesker først udviklede deres kæber og derefter begyndte at få større hjerner, altså det modsatte af Piltdown-manden.

"Men mange britiske forskere tog ikke disse fund seriøst på grund af fundene fra Piltdown. De så bort fra disse opdagelser, som vi i dag ved var ægte og vigtige. Det skadede virkelig britisk videnskab," siger professor Chris Stringer fra det naturhistoriske museum i London til The Guardian.

Nye dateringsmetoder

Men trods den britiske modvilje indledte man nye tests af fossilerne fra Piltdown i slutningen af 1940'erne, denne gang med nye og mere moderne dateringsmetoder.

Ifølge det britiske naturhistoriske museum opdagede forskeren Kenneth Oakley, at Piltdown-fundene var under 50.000 år gamle, og dette affødte endnu flere undersøgelser.

Joseph Weiner og Wilfrid Le Gros Clark fra Oxford University opdagede herefter, at kraniet bestod af to dele - selve kraniet fra et menneske og kæben fra en abe. Under mikroskop kunne de ydermere se, at tænderne var blevet filet ned for at ligne mennesketænder, ligesom fundene fra Piltdown var blevet farvet for at matche den lokale jordfarve.

Billigt svindelnummer

"Den tidligste englænder viste sig ikke at være andet end et billigt svindelnummer," siger arkæologen Miles Russell til The Guardian. Svindelnummeret blev endeligt offentliggjort i 1953 og sendte mindst lige så store chokbølger gennem den britiske forskningsverden, som selve fundet havde gjort 41 år forinden.

Hvem der stod bag svindelen er der endnu stor mystik omkring, men de fleste er enige om, at Charles Dawson, der oprindeligt hævdede at have gjort opdagelsen, må anses som hovedmistænkt.

Mange andre har været sat i forbindelse med fundet og gjort til medskyldige, uden håndfaste beviser dog har kunnet ende diskussionen.

På tide at få vished

Det vil det britiske naturhistoriske museum nu gøre noget ved, hvorfor det tidligere i år igen igangsatte undersøgelser af resterne fra Piltdown-manden.

Det nye projekt skal ved hjælp af nye undersøgelser og en minutiøs gennemgang af rækkefølgen af begivenheder, der ledte til opdagelsen af Piltdown-manden, forhåbentligt finde frem til "gerningsmændene" bag svindelen.

"Problemet er, at vi efter 100 år stadig ikke ved, hvem der stod bag eller hvorfor de gjorde det. Det er på tide, at vi får vished," siger Justin Dix fra Southampton University, der vil stå for mange af de kemiske analyser.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Kultur lige nu
Tophistorie

Forhadt terrorist genopstår på scenen

Dansk teater prøver at forklare dræbt terror-leder i britisk oneman-show.
forsiden lige nu

Ukrainsk operation optrappes i øst

Prorussiske separatister er fordrevet fra rådhus i det østlige Ukraine efter besættelse.

F1-lånets popularitet i frit fald

Til gengæld er der dødt løb mellem F3-F5-lånene og de fastforrentede lån.

Vragdele stammer ikke fra MH370

Vragdele, der er skyllet i land på Australiens vestkyst, stammer ikke fra det forsvundne fly.

Ny Brøndby-ledelse fortsætter tv-storm

»Man har jo ikke lov til at dumme sig to gange,« siger superligadirektør om Brøndbys tv-enegang.

Kæmpe donut-kæde åbner i Danmark

De runde kager med farvestrålende glasur og krymmel er på vej til større danske byer.

Henrik Sass går hårdt til ekspert

Den centrale S-minister beklikker en eksperts troværdighed efter at have modtaget hård kritik.
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Annonce
"Turisterne har ødelagt Barcelona"
I en kontroversiel dokumentarfilm fortæller byens indbyggere, hvordan Barcelona er ved at blive til en "forlystelsespark". 
Se flere
Motor
Med Tom K. bag Le Mans-kulisserne
Den danske racerkører Tom Kristensen er ikke bare mesteren ude på asfalten – også bag kulissen er han bedst. Han har også både fans og presse i sin hule hånd. 
Se flere