Due i skorsten gemte mystisk kode
Britiske eksperter beder om hjælp til at dechifrere besked fra Anden Verdenskrig.
En britisk mand fra Surrey gjorde for få uger siden en speciel opdagelse i sin skorsten i forbindelse med renovationen af sit hus.
I skorstenen lå en død due med en lille rød beholder fastgjort om benet, og deri fandt manden en lille seddel med flere rækker af bogstaver.
Den øverste af de syv vandrette linjer ser således ud: AOAKN HVPKD FNFJU YIDDC - dog er nogle af bogstaverne svære at læse, og det er måske en af grundene til, at ingen endnu har knækket koden.
Brevdue
Ifølge BBC stammer sedlen fra Anden Verdenskrig, hvor duer blev brugt til at sende kodede beskeder.
Under krigen sendte Storbritannien ca. 250.000 brevduer med sedler, men en lang række andre lande benyttede også de flyvende sendebude.
I Storbritannien havde man under det tidligere Air Ministry en due-afdeling og i USA havde man Army Pigeon Service.
Faktisk var duerne så værdifulde, at de bedste blev dekoreret med medaljer. Den højeste dekoration et dyr kunne få var Dickin Medaljen.
Beder om hjælp

- Duer blev blandt andet brugt om bord på u-både. Hvis en u-båd var ved at synke, blev duen lukket ud med en seddel om benet med u-bådens koordinater. På den måde kunne man redde mandskabet.
- Duer blev også udstyret med kameraer og fløj over forskellige områder.
- Under Den fransk-preussiske krig i 1871 blev duer transporteret i luftballoner med beskeder om bag fjendens linje.
Beskeden fra brevduen i skorstenen er blevet overdraget til det britiske efterretningsvæsen GCHQ, der dog endnu ikke har knækket koden.
En historiker fra GCHQ siger:
"Vi havde ikke forventet, at vi kunne læse beskeden, for den slags koder, som er konstrueret til at blive brugt under krigen, er designet, så kun afsender og læser kan forstå dem."
GCHQ håber nu, at offentligheden kan hjælpe:
"Der er stadig mange i live, som arbejdede med kommunikation under krigen og som måske ved noget om det her."
Hermed er opfordringen givet videre.

Refns kone laver film om manden og Gosling

Mobilkunder køber katten i sækken
Obama nævnte Danmark i stor forsvarstale
USA's præsident lagde torsdag grunden til en ny strategi mod terror. Læs artikel
Sidste kampskridt før brugerbetaling
Lægerne indsamler ydernumrene og gør klar til brugerbetaling. Læs artikel
Flere anholdelser efter soldaterdrab
Sexskandale på USA's fineste militærakademi
Kvindelige elever blev videofilmet og beluret i badet i den seneste af mange sexkrænkelser. Læs artikel






