Fortsæt til indhold
Kultur

Stor interesse for grusomme folkemord

Besøgstallene på steder, der dokumenterer historiens værste folkedrab, er kraftigt stigende.

Da Englands fodboldlandshold i forbindelse med afviklingen af EM forleden besøgte nazisternes udrydelseslejr Auschwitz-Birkenau, der ligger i nærheden af Krakow i Polen, delte det vandene i hjemlandet.

Daily Mirror skrev efter landsholdets besøg i udryddelseslejren, at det var et "stærkt statement i en tid, hvor også fodbolden slås med stigende problemer med racisme blandt både spillere og supportere."

Avisen Daily Mirror kaldte blandt andet besøget for et usmageligt PR-stunt.

Også landsholdene fra både Tyskland, Italien og Holland har besøgt den tyske udryddelseslejr, som generelt opsøges af flere og flere turister.

Besøgsrekord i 2011

Sidste år blev lejren, der er en af de mest intakte af nazisternes udryddelseslejre, besøgt af 1,4 mio. mennesker - og det er det højeste antal nogensinde.

Fra andre mindesmærker om Holocaust lyder samme melding.

Generelt er interesse for at besøge steder, der vidner om grusomme folkemord stigende.

Og det gælder over hele verden.

Rwanda og Cambodia

Dette gælder f.eks. i Rwanda, hvor op mod en million tutsier og hutuer i 1994 systematisk blev myrdet. Et at museerne og mindesmærkerne over massemordet ligger i Kigali og stedet besøges af et stigende antal turister.

Også i Cambodia, hvor der blev begået folkemord under Pol Pots grusomme regime, mærkes en stigende interesse for at besøge museer og mindesmærker, der skildrer massakrerne

I Cambodia er kranierne af Khmer Rouge's ofre ofte udstillet..

Det samme er der planer om i Rwanda, men det vil ske i dyb respekt for ofrene. Det er således besluttet, at de steder, hvor man agter at udstille rester af ofrene vil stedet i respekt for de døde blive indrettet som et gravkammer.

Dette er ikke tilfældet i Cambodia. Her er kranier og knogler udstillet i montre side om side med andre genstande.

Familier med børn

Generelt for de nævnte steder - og andre lignende - er, at de ofte besøges af familier med børn.

Den britiske psykolog Sheila Keegan mener, at det hele handler om, at flere i forbindelse med deres ferier også ønsker at udvide deres horisont.

"Folk vil udfordres," siger hun i et interview til BBC, og tilføjer med adresse til den stigende interesse for steder, der rummer minder om folkemord, kan virke makabert, men "folk ønsker at opleve disse stærke følelser, som de ikke så ofte kommer ud for."

"De ønsker at stille det basale spørgsmål som menneske: "Hvordan kunne vi gøre det".

Advarsel

I samme interview advarer Sheila Keegan også besøgende i udryddelseslejre og på museer, der skildrer folkemord.

Hun besøgte selv midt i 1990'erne et museum i Cambodia sammen med sin datter - og det fortryder hun i dag.

Det kom bag på hende, at det var så voldsom en oplevelse.

Ordet er dit

Har du besøgt f.eks. Auschwitz eller andre museer, der skildrer folkedrab? Hvorfor gjorde du det, og hvilket indtryk gjorde det på dig?