*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 31. juli 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Historie 24.05.2012 kl. 09:55
Neil Armstrong var den første mand, der landede på månen den 21. juli 1969. Foto: AP

Første mand på Månen bryder tavsheden

Neil Armstrong troede ikke fuldt og fast på en succesfuld månelanding i 1969.

Blandt flere generationer er amerikaneren Neil Armstrong personificeringen på, at mennesket ikke er bundet til Jorden.

I 1969 var han chefpilot på Apollo 11, hvor han succesfuldt landede og selv tog de første skridt på Månen.

Han har gennem årene ikke givet mange interviews, men den 81-årige astronaut bryder nu tavsheden i et interview med foreningen for praktiserende revisorer i Australien, hvor han snakker om månelandingen.

Det skriver The Guardian.

Var med siden 1962

Som ung var han selv fascineret af flyvning, og han gjorde tjeneste som pilot under Koreakrigen.

I 1962 blev han udvalgt som astronaut, efter daværende præsident J.F. Kennedy på et universitet havde proklameret, at mennesket skullle forsøge at landet på Månen, før årtiet var omme.

På det tidspunkt havde USA kun formået at sende Alan Sheppard 160 kilometer over jordens overflade i 20 minutter.

"Nu udfordrede præsidenten os til at gå på månen. Forskellen mellem en flyvetur op og ned på 20 minutter og til at gå på Månen var ikke til at tro på rent teknisk," siger Niel Armstrong ifølge The Guardian.

Alt blev udviklet fra bunden

I de følgende år blev rumprogrammet udviklet, og hver Apollo mission blev brugt til at teste fremdrift, navigation og den fornødne kommunikationsteknologi, der kræves på en rejse til Månen.

"En måned før opsendelsen af Apollo 11 besluttede vi, at vi følte os sikre nok til at forsøge en landing på Månens overflade. Jeg troede, vi havde en 90 pct. chance for at komme sikkert tilbage til jorden på den pågældende flyvning, men kun en 50-50 chance for at gøre en landing på det første forsøg," forklarer Armstrong ifølge The Guardian.

Det lykkedes dog for Armstrong og hans medpilot Buzz Aldrin at navigere månelandingsfartøjet Eagle ned på Månen. Det var på noget nær et hængende hår, for de skulle lande ved siden af et stort krater med stejle skråninger.

Næsten ingen brændstof

"Jeg overtog fartøjet manuelt og fløj den som en helikopter i vestlig retning, hvor jeg fandt et område uden så mange sten. Her lykkedes det at få fartøjet ned, før vi løb tør for brændstof. Der var omkring 20 sekunders brændstof tilbage til landingen," fortæller astronauten.

På Månen sagde han sine berømte ord om, at "dette er et lille skridt for mennesket, men et kæmpe skridt for menneskeheden."

Oplevelsen var stor for den erfarne pilot og astronaut, men han havde samtidig sine hænder så fulde, at han ikke kunne reflektere over, at han rent faktisk befandt sig på månen.

Ærgrer sig over Nasa

Desuden udtaler han sig om den amerikanske rumfartsadministration, Nasa. I den sammenhæng ærgrer han sig over, at den nuværende amerikanske regerings ambitioner er meget reducerede i forhold til 1960'erne.

"Nasa har været en af de mest succesfulde offentlige investeringer i at motivere elever til at gøre godt og opnå alt, hvad de kan opnå. Det er trist, at vi vender programmet i en retning, hvor det vil reducere mængden af motivation og stimulation, det giver til unge mennesker," siger Neil Armstrong ifølge The Guardian.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Kultur lige nu
Tophistorie

Ninja Turtles kædes sammen med 11. september

Efter kritik bliver en omstridt filmplakat nu trukket tilbage.
forsiden lige nu

Israel bryder måske folkeretten

Ifølge en ekspert kan der sættes spørgsmålstegn ved, om Israel bryder krigens love.

Ekskæreste sigtet for drab på Kamilla Hantusch

Politiet har anholdt og sigtet en 24-årig mand i sagen om kvinde, der blev fundet død ved motorvej.

EU og Asien ruster sig mod dødelig virus

Ebola-virusset er ude af kontrol, advarer Læger Uden Grænser.

Ledigheden er uændret

I juni var der 133.900 ledige i Danmark. Dermed var ledighedsprocenten på 5,1 procent af arbejdsstyrken for anden måned i træk.

"Nu får danske firmaer det hårdt"

Danske virksomheder risikerer at blive belejret af skattefolk som følge af sanktionerne mod Rusland.

Topchef under angreb fra aktionærer

Sagen om Pandoras kæmpe kursfald vil skrive dansk retshistorie.
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Annonce