*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

fredag 28. november 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Historie 24.05.2012 kl. 09:55
Neil Armstrong var den første mand, der landede på månen den 21. juli 1969. Foto: AP

Første mand på Månen bryder tavsheden

Neil Armstrong troede ikke fuldt og fast på en succesfuld månelanding i 1969.

Blandt flere generationer er amerikaneren Neil Armstrong personificeringen på, at mennesket ikke er bundet til Jorden.

I 1969 var han chefpilot på Apollo 11, hvor han succesfuldt landede og selv tog de første skridt på Månen.

Han har gennem årene ikke givet mange interviews, men den 81-årige astronaut bryder nu tavsheden i et interview med foreningen for praktiserende revisorer i Australien, hvor han snakker om månelandingen.

Det skriver The Guardian.

Var med siden 1962

Som ung var han selv fascineret af flyvning, og han gjorde tjeneste som pilot under Koreakrigen.

I 1962 blev han udvalgt som astronaut, efter daværende præsident J.F. Kennedy på et universitet havde proklameret, at mennesket skullle forsøge at landet på Månen, før årtiet var omme.

På det tidspunkt havde USA kun formået at sende Alan Sheppard 160 kilometer over jordens overflade i 20 minutter.

"Nu udfordrede præsidenten os til at gå på månen. Forskellen mellem en flyvetur op og ned på 20 minutter og til at gå på Månen var ikke til at tro på rent teknisk," siger Niel Armstrong ifølge The Guardian.

Alt blev udviklet fra bunden

I de følgende år blev rumprogrammet udviklet, og hver Apollo mission blev brugt til at teste fremdrift, navigation og den fornødne kommunikationsteknologi, der kræves på en rejse til Månen.

"En måned før opsendelsen af Apollo 11 besluttede vi, at vi følte os sikre nok til at forsøge en landing på Månens overflade. Jeg troede, vi havde en 90 pct. chance for at komme sikkert tilbage til jorden på den pågældende flyvning, men kun en 50-50 chance for at gøre en landing på det første forsøg," forklarer Armstrong ifølge The Guardian.

Det lykkedes dog for Armstrong og hans medpilot Buzz Aldrin at navigere månelandingsfartøjet Eagle ned på Månen. Det var på noget nær et hængende hår, for de skulle lande ved siden af et stort krater med stejle skråninger.

Næsten ingen brændstof

"Jeg overtog fartøjet manuelt og fløj den som en helikopter i vestlig retning, hvor jeg fandt et område uden så mange sten. Her lykkedes det at få fartøjet ned, før vi løb tør for brændstof. Der var omkring 20 sekunders brændstof tilbage til landingen," fortæller astronauten.

På Månen sagde han sine berømte ord om, at "dette er et lille skridt for mennesket, men et kæmpe skridt for menneskeheden."

Oplevelsen var stor for den erfarne pilot og astronaut, men han havde samtidig sine hænder så fulde, at han ikke kunne reflektere over, at han rent faktisk befandt sig på månen.

Ærgrer sig over Nasa

Desuden udtaler han sig om den amerikanske rumfartsadministration, Nasa. I den sammenhæng ærgrer han sig over, at den nuværende amerikanske regerings ambitioner er meget reducerede i forhold til 1960'erne.

"Nasa har været en af de mest succesfulde offentlige investeringer i at motivere elever til at gøre godt og opnå alt, hvad de kan opnå. Det er trist, at vi vender programmet i en retning, hvor det vil reducere mængden af motivation og stimulation, det giver til unge mennesker," siger Neil Armstrong ifølge The Guardian.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
forsiden lige nu

R-leder genåbner debat om dagpenge

Hvis en ledig siger nej tak til et job, skal dagpengene ryge, siger Morten Østergaard (R).

Smart vanddunk er et "magisk krus"

Snart behøver cyklister aldrig bekymre sig om frisk, rent vand i drikkedunken: Den fylder sig selv.

Direktør: Betonblander til mad er normalt

Der er intet underligt i at bruge en betonblander til madproduktion, mener direktør. Han erkender uhygiejne.

Syriske hackere angreb danske medier

Dagbladene i Horsens og Vejle blev ramt sammen med bl.a. The Daily Telegraph og Chicago Tribune.

Lønningsdag, fridag og.. valgdag?

Det grønlandske valg plejer ikke at ligge på en lønningsdag. Det er der en grund til.

TDC går amok i prisforhøjelser

Telegiganten hæver prisen på 165 produkter med op til 34 pct.
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
  • Hæder til en langsom starter

    Knud Sørensen udgav sin første digtsamling som 37-årig og sin romandebut som 69-årig. Fredag modtager han Det Danske Akademis Store Pris for forfatterskabet.

    Blændende biografi

    Jens Andersens smukt komponerede bog om Astrid Lindgren er intet mindre end en fuldtræffer. Læs den!

    Når livet skrives i datid

    Sortladne sange af Johnny Cash fordanskes og fortolkes fornemt af Jesper Lohmann og Charlotte Munck i ny forestilling, der turnerer landet rundt til foråret.

    Det var på tide!

    Jyllands-Postens anmeldere bifalder Det Danske Akademis hæder til Knud Sørensen.

Annonce
Annonce