*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

mandag 24. november 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Historie 24.05.2012 kl. 09:55
Neil Armstrong var den første mand, der landede på månen den 21. juli 1969. Foto: AP

Første mand på Månen bryder tavsheden

Neil Armstrong troede ikke fuldt og fast på en succesfuld månelanding i 1969.

Blandt flere generationer er amerikaneren Neil Armstrong personificeringen på, at mennesket ikke er bundet til Jorden.

I 1969 var han chefpilot på Apollo 11, hvor han succesfuldt landede og selv tog de første skridt på Månen.

Han har gennem årene ikke givet mange interviews, men den 81-årige astronaut bryder nu tavsheden i et interview med foreningen for praktiserende revisorer i Australien, hvor han snakker om månelandingen.

Det skriver The Guardian.

Var med siden 1962

Som ung var han selv fascineret af flyvning, og han gjorde tjeneste som pilot under Koreakrigen.

I 1962 blev han udvalgt som astronaut, efter daværende præsident J.F. Kennedy på et universitet havde proklameret, at mennesket skullle forsøge at landet på Månen, før årtiet var omme.

På det tidspunkt havde USA kun formået at sende Alan Sheppard 160 kilometer over jordens overflade i 20 minutter.

"Nu udfordrede præsidenten os til at gå på månen. Forskellen mellem en flyvetur op og ned på 20 minutter og til at gå på Månen var ikke til at tro på rent teknisk," siger Niel Armstrong ifølge The Guardian.

Alt blev udviklet fra bunden

I de følgende år blev rumprogrammet udviklet, og hver Apollo mission blev brugt til at teste fremdrift, navigation og den fornødne kommunikationsteknologi, der kræves på en rejse til Månen.

"En måned før opsendelsen af Apollo 11 besluttede vi, at vi følte os sikre nok til at forsøge en landing på Månens overflade. Jeg troede, vi havde en 90 pct. chance for at komme sikkert tilbage til jorden på den pågældende flyvning, men kun en 50-50 chance for at gøre en landing på det første forsøg," forklarer Armstrong ifølge The Guardian.

Det lykkedes dog for Armstrong og hans medpilot Buzz Aldrin at navigere månelandingsfartøjet Eagle ned på Månen. Det var på noget nær et hængende hår, for de skulle lande ved siden af et stort krater med stejle skråninger.

Næsten ingen brændstof

"Jeg overtog fartøjet manuelt og fløj den som en helikopter i vestlig retning, hvor jeg fandt et område uden så mange sten. Her lykkedes det at få fartøjet ned, før vi løb tør for brændstof. Der var omkring 20 sekunders brændstof tilbage til landingen," fortæller astronauten.

På Månen sagde han sine berømte ord om, at "dette er et lille skridt for mennesket, men et kæmpe skridt for menneskeheden."

Oplevelsen var stor for den erfarne pilot og astronaut, men han havde samtidig sine hænder så fulde, at han ikke kunne reflektere over, at han rent faktisk befandt sig på månen.

Ærgrer sig over Nasa

Desuden udtaler han sig om den amerikanske rumfartsadministration, Nasa. I den sammenhæng ærgrer han sig over, at den nuværende amerikanske regerings ambitioner er meget reducerede i forhold til 1960'erne.

"Nasa har været en af de mest succesfulde offentlige investeringer i at motivere elever til at gøre godt og opnå alt, hvad de kan opnå. Det er trist, at vi vender programmet i en retning, hvor det vil reducere mængden af motivation og stimulation, det giver til unge mennesker," siger Neil Armstrong ifølge The Guardian.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Rigshospitalet vil hemmeligholde sager mod læger

Rigshospitalet mørklægger personalesagerne mod forskere, som har misbrugt forskningsmidler.

400 mister mandag jobbet i Post Danmark

Der skal spares i posten. Og mandag bliver dagen, hvor den danske afdeling fyrer omkring 400 ansatte.

Mærsk laver eget forsikringsselskab og sparer 600 mio. kr.

En lang rækker store danske selskaber, herunder shipping-giganten A.P. Møller-Mærsk, har lavet egne forsikringsselskaber.

Avis: Specialstyrker snigdræber IS-krigere

De kan løbe og skjule sig, når de ser et fly, men de kan ikke se eller høre os, siger kilde fra eliteenhed.

Chef: Vi skulle have bedt Magnussen om at presse på

Jenson Button er ærgerlig over, ikke at skulle køre med Kevin Magnussen næste år.

Rejsende har fået 816.000 fumle-bøder

Passagererne har fået 816.000 bøder for ikke at tjekke ud med rejsekortet i år. Ekspert: Kortet er for svært.
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Annonce