*

 

Historie

Helten med det gruopvækkende navn

Hermann var en af historiens største forbrydere - broren Albert frelste hundreder fra hans grusomheder

Jeg er en jødisk so!

Står der på det håndskrevne skilt som de tyske soldater har hængt om halsen på den unge kvinde.

På et gadehjørne i Wien.

Der bliver skubbet voldsomt til hende fra alle sider. Spyttet på hende.

Flere og flere kommer til og deltager i ydmygelsen af kvinden.

Hun er rædselsslagen. Prisgivet pøblen.

"Jødeso! Jødeso!"

Bliver der råbt.

Igen og igen.

En høj tyndhåret velklædt mand med en elegant veltrimmet moustache trænger igennem den råbende hob.

Helt frem til kvinden, som han lægger en beskyttende arm omkring og forsøger at trække væk.

I sikkerhed fra pøblen.

Det passer ikke soldaterne, der går til angreb på ham. Efter håndgemæng må han overgive sig til overmagten, der slæber ham med på nærmeste politistation.

Her bliver han bedt om at legitimere sig.

Hans efternavn sender kuldegysninger gennem betjentene, der straks løslader ham med en nervøs undskyldning.

Hans efternavn sender kuldegysninger igen

Ved en anden lejlighed lagde han sig på knæ på et fortov i den østrigske hovedstad sammen med en gruppe jøder, der af en flok soldater var blevet tvunget til at skure fliserne.

Da soldaterne fandt ud af, hvem han var, forsvandt de øjeblikkelig og jøderne slap for yderligere ydmygelse.

Den dag.

Hvad der siden skete den unge jødiske kvinde, der blev ydmyget af soldater og civile østrigere, det vides ikke.

Man ved, hvad der siden hændte for hendes beskytter.

Men det er først i løbet de seneste år, at den fulde og detaljerede historie om ham, den er blevet offentlig kendt.

Et liv var slut

Den 21. december 1966 trykte flere aviser i München en lille undseelig dødsannonce.

Dødsannoncen meddelte, at ingeniøren Albert Göring dagen før var sovet stille ind i en alder af 71 år.

Ham var det, der mange år tidligere søgte at frelse den unge jødiske kvinde fra pøblen på gaden i Wien.

Dem, der i 1966 læste dødsannoncen kan have tænkt, at så var verden da befriet for en Göring mere - dette med tanke på Hitlers magtfulde og forhadte stedfortræder rigsmarskal Göring.

Magtfuld og berygtet bror

Men kun meget, meget få var dengang klar over, at han faktisk var lillebror til den berygtede Hermann Wilhelm Göring .

Og endnu færre kendte til hans heltemodige indsats under nazi-regimet i 1930'erne og 1940'erne.

På trods af en dokumentarfilm og et par bøger om ham, er der fortsat mange - og især tyskere - der ikke ved, at Görings yngre bror adskillige gange satte livet på spil for at redde et stort antal jøder fra den sikre død i Hitlers gaskamre.

Dette vil muligvis ændre sig nu, når den australske forfatter og historiker William Hastings Burke får sin bog om Albert Göring - "Thirty-Four" (2009) - udgivet på tysk.

Det sker den 21. maj på Berlin-forlaget Aufbau Verlag , og den har fået den tyske titel "Hermanns Bruder: Wer War Albert Göring?".

34 prominente jøder

Bogens originale titel refererer til en liste over 34 mere prominente jøder og deres familie, som Albert Göring reddede fra den sikre død. En liste som Wiliam Hastings Burke gravede fra fra de amerikanske nationalarkiver i Washington i 2005.

Listen skrev Albert Göring i sin celle som led i sit forsvar, da han fra 1945 til 1947 sad i allieret fængsel

Bogen har allerede vakt opsigt i Tyskland, hvor mange spørger, om det virkelig kan passe af rigsmarskal Görings lillebror handlede så diametralt modsat sin bror.

Svaret er et dokumenteret ja.

Diamentrale modsætninger

Göring-brødrene var i alle måder modsætninger. Både fysisk, i deres livsindstilling og i særdeleshed i deres syn på Hitler, nazismen og Holocaust.

De blev begge født ind i det tyske aristokrati som sønner af den respekterede embedsmand og diplomat Heinrich Göring og hustruen Franziska.

De var del af en børneflok på fem. Albert var den yngste. Hele familien boede hos børnenes gudfar den højt estimerede fysiker Ritter Hermann von Epenstein, der var af jødisk herkomst.

Göring-familien boede det meste af året på hans slot Burg Veldenstein i den nordlige del af Bayern og om sommeren på slottet Mauterndorf i Østrig.

Da Heinrich Göring ofte i lange perioder var udrejst i diplomatiets tjeneste, kom Epenstein til at fungere som en slags reservefar for børnene.

Og mere end det.

Diskussion om faderskab

Det er en meget udbredt antagelse, at han i en årrække havde et forhold til børnenes mor, når hun var alene.

Taget den store forskel i Albert og Hermanns fysiske fremtoning i betragtning vil rygtet vide, at det i virkeligheden var Epenstein, der var far til Albert.

Det passer nogenlunde med årstallet, de to har en vis lighed og Albert var stærkt knyttet til Epenstein – og omvendt.

Men der er også meget, der indikerer, at det ikke er tilfældet. Væsentligst, at Franziska Göring i det meste af året inden Alberts fødsel opholdt sig sammen med sin mand i Port-au-Prince på Haiti, hvor Henrich Göring i en periode var tysk generalkonsul.

Afbrød kontakten

Albert Göring deltog som sin bror i Den Første Verdenskrig og efter krigens afslutning i 1918, blev han uddannet som ingeniør på Münchens tekniske universitet.

Broren Hermann mødte i 1922 første gang Adolf Hitler og lod sig totalt besnære af dennes tanker.

Albert tog kraftigt afstand - han afskyede alt, hvad der havde med nazisme at gøre - og i årene fra omkring 1922 og frem til 1938 var der ingen kontakt mellem de to brødre.

Da nazismen i 1930'erne for alvor fik tag i Tyskland gjorde Hermann Göring karriere indenfor partiet og endte som bekendt siden som en af de mest magtfulde naziledere næst efter Adolf Hitler selv.

Han fik titel af rigsmarskal, var leder af det tyske luftvåben og var frem til slutningen af krigen - da han faldt i unåde hos Hitler - dennes stedfortræder.

Endlösung

Det var Hermann Göring, der i 1941 udstedte ordren til den totale udryddelse af jøderne - den såkaldte Endlösung – som han var en af de nidkære arkitekter bag.

Mens broren gjorde karriere i nazipartiet og siden i Det Tredje Riges absolutte top, tog Albert Göring mere og mere afstand fra nazisternes gerninger.

Som tingene udviklede sig besluttede ham - som den navnkundige Oskar Schindler - at redde så mange jøder - og andre, der var på alvorlig kant med nazisterne - som muligt.

Flyttede til Østrig

I modsætning til Oskar Schindler nægtede Albert Göring at blive medlem af nazi-partiet og i midten af 1930'erne flyttede han til Østrig, hvor han opnåede statsborgerskab.

Men glæden var kort: I 1938 blev Østrig annekteret af Tyskland og dermed en del af Det Tredje Rige.

I Wien arbejdede Albert Göring indenfor filmbranchen og var en aktiv del af Wiens daværende jetset. Og han var kendt - og berygtet - for sin glubende appetit på livet og dets goder. Og her udgjorde hans voldsomme appetit på kvinder en væsentlig del.

Leder på Skoda-fabrikken

Albert Göring - hvis livsstil i øvrigt mindede meget om Oskar Schindlers - forlod Østrig og blev i det nazi-okkuperede Tjekkoslovaktiet eksport-chef på Skoda-fabrikken , der fremstillede både våben og køretøjer.

Her knyttede han et tæt bånd til fabrikkens jødiske direktør, Jan Moravec. Da jorden brændte under denne og hans familie sørgede Albert Göring for, at familien blev bragt i sikkerhed i Rumænien.

Allerede inden da havde han adskillige gange - ved hjælp af sit navn, sin indflydelse og sine penge - sørget for at bringe jøder i sikkerhed for de nazister, som hans storebror stod i spidsen for.

Hvor mange jøder Albert Göring frelste fra brorens gaskamre, det er uvist, men et forsgtig gæt blandt historikere lyder på flere hundreder

Hvor hvor naturstridigt det end måtte lyde, da havde de to brødre et relativt tæt bånd mellem sig. Og Hermann Göring havde kendskab til brorens alt andet end nazistiske aktiviteter.

Theresienstadt

Blandt de mange redningsaktioner fandt en af de større sted i 1944.

Albert Göring kørte de 60 kilometer fra Skoda-fabrikken til kz-lejren Theresienstadt i den forreste af flere lastvogne og fik - ved at bruge sit frygtindgydende navn og slægtskab - lejrkommandanten overbevist om, at han havde brug for et større antal jødiske slavearbejdere på fabrikken og fik derfor tilladelse til at fylde lastbilen med fanger.

I stedet for at tage dem med til fabrikken standsede han i en skov og satte dem fri.

Dødsdømt

Samme år havde nazisterne samlet så mange efterretninger om Albert Görings aktiviteter, at Gestapo udstedte en dødsdom over ham.

Da dette kom Hermann Göring for øre kontaktede han Gestapo-chefen Heinrich Himmler og gik i forbøn for lillebroren. Det lykkedes og ved samme lejlighed skulle rigsmarskallen have meddelt sin bror, at han ikke kunne hjælpe ham mere.

Udover det aktuelle tilfælde, havde Hermann Göring tidligere talt brorens sag i mindst tre tilfælde, da Albert Göring var blevet arresteret af Gestapo mistænkt for anti-nazistisk virksomhed.

Men Albert Göring fortsatte ufortrødent sine livsfarlige rednings-aktioner og det menes også, at han havde kontakter langt ind i den tjekkiske modstandsbevægelse. Han skulle således til denne have videregivet informationer om opførelsen af et ubåds-værft og om Tysklands planlagte invasion af Sovjet.

I allieret fangenskab

Ligesom sin berygtede bror blev han efter nazi-rigets totale sammenbrud i 1945 fængslet af de allierede, og sidste gang de to brødre mødtes var i et transitfængsel i Augsburg i forsommeren 1945.

Året efter blev Hermann Göring dømt til døden, men to dage inden henrettelsen skulle have fundet sted, begik han den 15. oktober 1946 selvmord i sin celle ved at sluge en giftampul.

Albert Göring blev først sat på fri fod i 1947, idet de allierede havde meget, meget svært ved at tro på, at en bror til Hermann Göring ikke var dybt involveret i nazisternes ugerninger.

Svært ved at tro ham

Af flere forhørsrapporter fremgår det, at man ikke troede ham over en dørtærskel - i en rapport skriver forhørslederen direkte, at man i tilfældet Albert Göring antageligt stod overfor den mest overbevisende tilfælde af renvaskning i forbindelse med Nürnberg-processen.

Men alle oplysninger - støttet af blandt andre Holocaust-overlevere og arbejdere på Skoda-fabrikken - pegede entydigt i en anden retning, og de allierede så ingen anden udvej end at sætte Albert Göring på fri fod.

Alle forhørsrapporter og stærke vidneudsagn om Albert Görings indsats som jødernes forkæmper druknede i de enorme forhørsarkiver, og det er først i de senere år, at materialet er blevet gravet frem.

Dette tegner et billede af et menneske, der brugte sine meget tætte kontakter til nazi-toppen og sit frygtindgydende efternavn, som redskab til at redde et stort antal jøder fra den sikre død i gaskamrene. Blandt disse de 34 prominete, hvis navne han nedfældede på listen, der dukkede op i USAs nationalarkiv i Wahington.

En kummerlig tilværelse

Efter krigen slog han sig ned i München, men fik aldrig et ordentligt liv. Det efternavn - det slægtskab - han havde profiteret på under krigen, blev hans forbandelse.

De fleste afstod fra at give ham arbejde alene på grund af hans efternavn, som han nægtede at ændre. Han blev skilt fra sin tjekkiste kone, der sammen med hans eneste datter Elizabeth rejste til Peru. Han så dem aldrig siden og besvarede aldrig datterens breve.

Ensom og overset

Han døde som en bitter, ensom og ludfattig mand i en lille spartansk lejlighed den 20. december 1966. Siden krigen modtog han - ligesom Oskar Schindler - økonomisk støtte fra taknemmelige Holocaust-overlevere, der kunne takke ham for deres liv.

Lysår fra den tilværelse han var født til og det vilde liv han levede i kraft af sit nære slægtskab til en af Det Tredje Riges mest magtfulde mænd.

De få, der kendte til hans bemærkelsesværdige indsats under nazi-regimet søgte at overtale ham til offentligt at fortælle sin historie, men det ønskede den diskrete og ofte selvudslettende Albert Göring ikke.

Han mente ikke, at han havde gjort andet end det, et menneske havde pligt til.

Som en sigende gestus overfor sin rengøringshjælp giftede han sig iøvrigt relativt kort før sin død med hende pro forma, så hun på den måde kunne arve hans få midler og indbo

Blandt dem der tror

I dag hviler hans jordiske rester i jorden på Waldfriedhof i München.

Han blev stedt til hvile i Göring-familiens gravsted, men dette er dag sløjfet.

Göring-familiens motto var gengivet på familie-gravstenen, der ikke længere eksisterer:

Vi er ikke blandt dem, der giver efter, men blandt dem, der tror.

Dette levede Albert Göring i den grad op til.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Lotte Heise: Send larmehovederne uden for døren

Lotte Heise
Ingen børn har godt af, at de rent faktisk kan bestemme over 27 andre børn og én lærer – bare fordi de råber højt nok!
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Kultur

Fredens alter eller krigens gåde

Claudio Magris nye roman er en kolos og en anstrengelse, men den lønner sig: Vi får en nøgtren skildring af et gigantisk museum for krigsmateriel og en medrivende historie om en kvinde, der administrerer museet, og hendes og familiens skæbne i Trieste under Anden Verdenskrig.
Annonce
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere
Viden
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her