"Titanic"-vrag får super-beskyttelse

Natten mellem lørdag den 14. april og søndag den 15. april er det slut med at fiske efter værdigenstande og dele fra det berømte vrag af luksuslineren "Titanic".

På det tidspunkt har "Titanic" ligget præcis 100 år på bunden af det nordlige Atlanterhav, og dermed opnår skibet international beskyttelse fra FN-organisationen Unesco.

Helt præcist er det Konventionen om beskyttelse af den undersøiske kulturarv fra 2001, som strækker en beskyttende hånd hen over vraget, der ligger på godt 3.800 meters dybde ud for Newfoundland i Canada.

Slut med plyndring og ødelæggelse

Konventionen regulerer adgangen til skibsvrag som "Titanic", der ligger i internationalt farvand, hvor ingen nationalstater har særlige rettigheder.

I praksis betyder det, at skattejægere og ekspeditioner forhindres i at ødelægge, plyndre, videresælge og sprede vragdele og værdigenstande, som findes på vragstedet.

Målet er at beskytte vraget og sikre gravfreden for de ofre, der fandt døden i forliset i 1912. Derfor kan lande, der har underskrevet konventionen, håndhæve den "med alle til rådighed stående midler", som Unesco formulerer det.

Vidtgående repressalier

Ekspeditioner, som skønnes uetiske eller uvidenskabelige, kan forbydes, og lande kan lukke deres havne for skibe, som skønnes i gang med en ekspedition, der overtræder konventionen. Underskriver-landene kan endvidere beslaglægge ulovligt bjærgede genstande.

I forvejen findes der en samarbejdsaftale omkring beskyttelsen af "Titanic", men den er blot ikke underskrevet af særligt mange lande.

Den såkaldte "Titanic-aftale" (International Agreement Concerning the Shipwrecked Vessel RMS Titanic) blev vedtaget i 2003 af Canada, Frankrig, Storbritannien og USA, men den er endnu ikke trådt i kraft, oplyser Unesco. Aftalen ligger tæt på op ad Unesco-konventionens indhold og rammer.

Unesco: Døde fortjener respekt

Da "Titanic" ligger på meget stor dybde, er det ret begrænset, hvor mange ekspeditioner der har været nede ved luksuslineren, der sank på sin jomfrurejse.

Men Unesco's generaldirektør kalder beskyttelsen af "Titanic" for meget vigtig - og en vigtig milepæl i sikringen af undersøiske kulturskatte for eftertiden.

""Titanic"-forliset er forankret i menneskehedens erindring, og jeg er meget tilfreds med, at stedet nu kan beskyttes af Unesco-konventionen. Men der er tusinder af andre vragsteder med historisk eller videnskabelig værdi, som har lige så meget behov for beskyttelse. De repræsenterer også menneskelig tragedier, som bør behandles med respekt," siger generaldirektør Irina Bokova til Unesco's hjemmeside.

Tre millioner skibsvrag

Hun sidestiller plyndringen af undersøiske kulturskatte med plyndringen på land, som der forlængst er blevet sat en stopper for.

"Vi tolererer ikke plyndring af kulturskatte på land, og det samme bør gælde for sunkne værdier," fastslår Irina Bokova, som nævner forurening med efterladt dykkerudstyr og mindeplader på vragstederne som andre af de store problemer under havets overflade.

Unesco anslår, at der ligger omkring tre millioner skibsvrag på bunden af verdenshavene - sunket gennem tusinder af år og hver repræsenterende sin egen lille bid af verdenshistorien. Og hvert vragsted har sine egne ofre, som har mindst lige så meget krav på respekt og gravfred som ofrene i "Titanic"-vraget, understreger Unesco.

Historier på havets bund

Blandt de mange historiske skibsvrag, der nyder Unescos beskyttelse, er udover "Titanic" også den spanske kong Phillip den 2's flåde, som i 1588 blev delvist sænket i Den engelske Kanal og den mongolske kejser Kublai Khans flåde.

Også Christopher Columbus' skibe, som han mistede på sin fjerde og sidste rejse til Amerika i 1502, ligger på beskyttede vragsteder, og det gælder også for det det antikke græske Antikythera-vrag fra 1. århundrede efter Kristus. Vraget blev opdaget i 1900 og viste sig at indeholde værdifulde marmor- og bronzestatuer samt - ikke at forglemme - den såkaldte Antikythera-mekanisme, som formodes at være antikkens svar på en regnemaskine.

Historiske skibsvrag tæller også bevidste sænkninger af skibe, blandt andet Skuldelev-vikingeskibene, som i det 10. århundrede blev sænket i Roskilde Fjord for at udgøre en beskyttelse mod fjendtlige skibe.

Andre eksempler er de 20 svenske skibe, som i 1715 blev sænket ved den tyske ø Rügen, samt de britiske krigsskibe "HMS Thetis" og "HMS Intrepid", som i 1918 blev sænket af englænderne for at forhindre Tyskland i at benytte havnene i Seebrügge og Oostende. Det sidste eksempel opnår først fuld Unesco-beskyttelse i 2018.