11/9: Terrorangreb eller folkedrab?

Næppe nogen begivenhed i verdenshistorien har haft – og har – et stærkere potentiale som yngleplads for postulater om sammensværgelse end netop angrebene på World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001.

Og det er der en meget væsentlig årsag til:

Det ubegribelige i, at verdens stærkeste militærmagt overhovedet kunne blive udsat for et så omfattende og - set fra angribernes side - vellykket et angreb.

Spørgmålene væltede frem, allerede mens en chokeret verden fulgte begivenhederne direkte på tv-skærmen.

Det kan ikke passe!

Mordet på Kennedy

Sådan var det også, da USA's præsident John F. Kennedy blev myrdet i Dallas i Texas den 22. november 1963. En dybt tragisk begivenhed, som var så stor og uhåndterlig, at der måtte stikke noget under.

Noget langt større end blot en enkelt mands ugerning.

Men selv i dag – snart 48 år efter begivenheden, der chokerede en hel verden – er der ikke fremlagt noget uigendriveligt bevis på, at der stod en sammensværgelse bag mordet på John F. Kennedy.

At en mand, der den dag måtte formodes at være den bedst beskyttede i USA, kunne snigmyrdes, er stadig for mange uforståeligt.

Derfor stortrives konspirationsteorierne – og de vil bestå.

En amerikansk måling viste for nogle år siden at op mod en tredjedel af amerikanerne tror, at USAs regering på et eller andet plan var involveret den 11. september.

Få enigheder

Den 11. september 2001 mistede 2.995 mennesker livet efter angreb på World Trade Center i New York, et angreb på Pentagon - USA's militære hovedkvarter - og i et flystyrt på en mark ved Shanksville i Pensylvania.

Dette er fakta – og i dette er de fleste enige.

Nogenlunde enighed er der også omkring det faktum, at det er umiddelbart ufatteligt, at det overhovedet kunne lade sig gøre at udføre et sådant angreb på USA.

Vandene skilles

Men herfra skilles vandene blandt dem, der er overbevist om de officielle forklaringer rummer sandheden og de mange millioner, der over hele kloden har en stålsat tro på, at sandheden aldrig er kommet frem.

I dag findes der et enormt antal websider, der beskæftiger sig med mere eller mindre vidtløftige konspirationsteorier, der er skrevet i dyngevis af bøger og lavet et stort antal dokumentarprogrammer, der kun ser en forklaring:

En stor skræmmende konspiration.

Også i forbindelse med 10 års dagen for angrebet, er fronterne mellem de to fløje, der forsvarer hver deres udgave af sandheden, trukket skarpt op.

Regeringen stod bag

Den røde tråd i konspirationsteoretikernes argumentation er, at det ganske enkelt var den amerikanske regering med George W. Bush, der stod bag angrebet – og ikke Osama bin Ladens Al Qaeda-netværk.

Hardcore-udgaven af dette postulat fastslår, at det fra først til sidst, var den amerikanske regerings værk.

En lidt blødere udgave vil vide, at Bush-administrationen vidste alt om Al Qaedas planer, men undlod at gribe ind.

Kontrol med olien

Baggrunden for regeringens bestialske folkedrab på knap 3.000 mennesker, skulle – ifølge konspirationsteoretikerne – være et ønske fra regeringen om, at piske en så hadefuld stemning op imod de stater, der sidder på verdens oliereserver, at et angreb på disse kunne forsvares.

Det hele - mener tilhængerne af konspirationerne - handler om kontrollen af olie.

Alle detaljer endevendt

Med dette udgangspunkt – at det i virkeligheden var George W. Bush, der i sidste ende beordrede drabet på 3.000 mennesker – har tilhængerne af konspirationerne kastet sig ind i snart sagt alle detaljer – alle omstændighederne - omkring angrebet og dets fatale følger.

At berøre blot en brøkdel af konspirationsteorierne vil fylde flere tykke bøger, hvorfor der i denne sammenhæng blot skal dvæles ved nogle meget få og centrale omstændigheder.

Sprængstof

Konspirationsteoretikerne er generelt enige om, at Twin Towers blev sprængt i luften og dermed sank i grus. Dette gælder også Bygning 7, der senere på eftermiddagen sank i grus uden, at den på noget tidspunkt var ramt af et fly.

Officielt er der ikke fundet tegn eller beviser på, at nogen bygning i World Trade Center blev sprængt i luften, og til dato har tilhængerne af konspirationerne heller ikke kunnet diske op med uigendrivelige beviser.

Stålkonstruktionen

Uhyre enkelt udtrykt er den officielle forklaring på, hvorfor de tre tårne kollapsede totalt, at de ikke som så mange andre bygninger var konstruret omkring et beton-skelet, men et stålskelet. Kollapset skete, da de bærende stålkonstruktioner blev svækket af den voldsomme varme og derefter brød sammen.

Nej, fastholder konspirationsteoretikerne : Bygningerne blev sprængt i luften på samme måde, som man ofte ”nedriver” store bygninger.

De mener, at utallige officielle forklaringer åbner nye ubesvarede spørgsmål. Det samme gør sig i meget stor udstrælkning gældende i forbindelse med de modsatte postulater.

Et enormt arbejde

F.eks. rejser teorien om, at de to tårne og Bygning 7 blev sprængt i luften, spørgsmål som: Hvordan kunne disse enorme mængder sprængstoffer anbringes uden at nogen fattede mistanke. At få tre så store bygninger til at synke i grus, vil kræve mere end et par tilfældigt anbragte bomber.

Flere nedrivningseksperter har estimeret, at det vil kræve mindst 75 mands arbejde i to måneder at få anbragt sprængstoffet. Der skal anvendes gaffeltrucks og andre maskiner, vægadskillelser og brandsikring skal fjernes for at anbringe sprængladningerne ved de bærende stålkonstruktioner.

Et enormt arbejde, der så tilmed skulle holdes hemmeligt og skjult for de omkring 40.000 personer, der dagligt færdedes i tårnene, hvor sikkerheden var væsentligt skærpet efter terrorangrebet i 1993.

Hvordan et sådant arbejde praktisk kunne udføres, og hvordan det kunne holdes hemmeligt, der er der til dato ikke dukket en tilfredsstillende forklaring op på.

Angrebet på Pentagon

Mange konspirationsteoretikere hævder, at Pentagon ikke blev ramt af et fly, men af et missil. Til støtte for påstanden fremlægges blandt andet et fotografi af et relativt lille hul i Pentagon.

Nej, hedder det i den officielle forklaring, der var ikke tale om et missil. Billedet viser ikke stedet i bygningen, hvor flyet ramte, men et hul i en af de indre mure.

Missil-tilhængerne står fast, men kan ikke diske op med en nogenlunde plausibel forklaring på, hvor flyet, der officielt blev kapret og fløjet ind i Pentagom, så blev af.

De mange omkomnes skæbne har de heller fundet anledning til at gøre rede for.

Spekulationer om bin Laden

Adskillige hævder, at Osama bin Laden i virkeligheden døde af en alvorlig nyrelidelse den 12. december 2001.

Dette fordrer naturligvis så en forklaring på, hvem USA fik ram på den 1. maj i år.

LÆS OGSÅ: Dna-test bekræfter bin Ladens død

Mange hævder i øvrigt, at Osama bin Laden slet ikke fra sin "jordhule i Afghanistan" ville være i stand til at planlægge og styre et så massivt angreb, som tilfældet var.

Mange andre kilder sandsynliggør, at det var han i høj grad i stand til i kraft af sine globale forbindelser, sin indflydelse og sin umådelige rigdom.

Og siden vi nu er ved Osama bin Laden. Konspirationsteoretikere hæfter sig ved, at manden aldrig blev officielt eftersøgt for 11. september-angrebet, som han i øvrigt selv tog ansvaret for.

Krigsforbryder

Myndighederne vidste, at han ikke var skyldig, siger de.

Nej, hedder det officielt: Osama bin Laden skulle ikke stedes for en civil domstol.

Hans handlinger blev opfattet som en krigshandling mod USA, hvorfor han eventuelt skulle stedes for en militær domstol.

Få eksempler

Dette blot nogle meget få eksempler på den officielle forklaring versus konspirationerne.

Ligesom tilfældet er med mordet på John F. Kennedy, må meget på grund af manglende beviser katagoriseres som et spørgsmål om tro, der for nogle tilhængere af konspirationsteorier har antaget noget, der kommer i nærhed af den religiøse fanatisme, som det officielle USA tillægger Osama bin Laden og Al Qaeda.

Danske tilhængere

Blandt en de ivrigste konspirationsteoretikere herhjemme kan nævnes den tidligere musiker og nu pensioneret lektor i kemi ved Københavns Universitet Niels Harrit, der har vakt international opsigt med sin påstand om, at de tre bygninger i World Trade Center blev sprængt i luften.

I sine foredrag retter Harrit fokus på Bygning 7's sammenstyrtning.

En anden fremtrædende dansker er Jacob Hede Madsen.

SE VIDEO: Jacob Hede Madsen og Niels Harrit

Som et modstykke til blandt andre Niels Harrit og andre fremtrædende konspirationsteoretikere, har DR-journalisten og historikeren Ole Retsbo netop udgivet bogen "Konspiration? - Myter og Facts om terrorangrevet den 11. september 2001".

SE VIDEO: Ole Retsbo gør rede for sine synspunkter

Konspirationsteorierne omkring angrebet 11. september er kommet for at blive.

Langt ud i fremtiden vil generation efter generation bruge ord som "nonsens" om hinandens argumenter.

Fordi angrebet på World Trade Center og Pentagon kom så pludseligt.

Fordi det var så stort.

Fordi det stadig er så ubegribeligt.

Lad den sidste sætning i Ole Retsbos bog være afslutning på denne artikel:

Sandheden findes et sted derude.

Ordet er dit

Hvad er din opfattelse af begivenhederne i USA den 11. september 2001?