Dansk børne-frelser: Jeg er ingen helt

Lad blikket glide ned over denne liste.

15 danske helte

15 danskere med mindst en ting til fælles.

De mente alle, at deres egen sikkerhed måtte rangere lavere end jødernes.

Både de danske jøder og dem, der af en eller anden grund befandt sig i Danmark, da Anden Verdenskrig brød ud.

For deres indsats er de 15 på listen blevet hædret som The Righteous Among the Nations.

En hæder der tildeles og administreres af Yad Vashem - Israels Holocaust-center i Jerusalem, der blandt andet rummer museum og en omfattende dokumentationscentral.

SE VIDEO: Præsentation af Yad Vashem

Et af disse mennesker var Dagmar Lustrup fra Thisted.

En kvinde i Thisted

En aktiv, engageret og stærk hjemmegående husmor, der af hele sit uselviske hjerte tog afstand fra Hitlers og Det Tredje Riges Holocaust, der endte med at koste henved 6 mio. jøder livet.

Dagmar Lustrup var en af hverdagens helte.

Et menneske, der mente, at det var hendes simple pligt, at redde en gruppe på omkring 20 jødiske børn og unge fra døden i Hitlers gaskamre.

Hun fulgte først og fremmest sin samvittighed.

Lige som f.eks. Nicholas Winton, Irena Sendler og Andree Geulen-Herscovici, hvis historie blev fortalt her den 06.02.2011

Heller ikke hun higede siden efter opmærksomhed og hun brød sig ikke om, at blive kaldt en helt.

Jeg er ingen helt

"Jeg opfatter ikke mig selv som helt", sagde hun i et interview til Thisted Dagblad den 7. maj 1987. "Vi vidste ikke dengang, hvad vi gjorde. Det eneste vi vidste var, at vi ikke måtte svigte."

Beretningerne om hvordan mange danskere reddede i hundredvis af jøder ved i nattens mulm og mørke at sejle dem fra Sjællland til Sverige skjult ombord på fiskebåde, er ofte fortalt og dokumenteret.

Det er Dagmar Lustrups historie ikke.

Faktisk har hun til en bredere offentlighed blot fortalt sin historie nogle enkelte gange. Blandt andet i et par artikler i Thisted Dagblad tilbage i 1980'erne.

Gift med redaktøren

Dagmar Lustrup blev født i Kalundborg, og her mødte hun sin kommende mand, journalist og redaktør Jesper Lustrup, mens denne arbejdede på Maribo Tidende.

I 1917 rejste parret til Thisted, hvor Jesper Lustrup var redaktør på Thisted Amtstidende - det senere Thisted Dagblad - i 45 år. Hun blev enke i 1977.

Allerede i 1918 meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund og var aktiv i Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed - og det var i forbindelse med det arbejde, at hun den 9. april 1940, da Danmark blev besat at tyskerne, blev stillet over for sit livs udfordring.

300 jødiske børn

Allerede I 1939 bragte Kvindernes Fredsliga over 300 jødiske børn blandt andet fra Tjekkeslovakiet til Danmark, hvor de blev fordelt hos private landbo-familier med det formål, at de skulle oplæres indenfor landbrug og siden rejse til Palæstina.

Børn, der rundt omkring på Europas banegårde havde taget tårevædet afsked med deres familier, der ønskede dem bragt i sikkerhed.

Kun en forsvindende lille del af børnene genså efter krigen deres familie. Langt de fleste af disse blev udrydet i nazisternes gaskamre.

LÆS MERE: Artikel om de 320 såkaldte "ligabørn" i Danmark

En gruppe af disse børn og teenagere kom under Dagmar Lustrups beskyttende vinger i Thisted og de blev fordelt blandt landmænd på egnen.

Selvom de unge dermed fik en plejefamilie var Dagmar Lustrup fortsat en meget central skikkelse i deres liv.

Hun sørgede for, at alle trivedes - at de intet manglede - og hun arrangerede blandt andet også et par fællesmøder om ugen på Hillerslev Præstegård, så børnene bevarede den indbyrdes kontakt.

Var klar over faren

Advokat Lauge Fastrup fra Thisted havde et par lange samtaler med Dagmar Lustrup om hendes indsats under krigen.

Til ham fortalte hun blandt andet, at hun - og de andre kvinder i fredsligaens lokalafdeling - allerede da de jødiske børn kom til Danmark, var fuldstændig klar over, at antisemitismen ekskalerende voldsomt i Tyskland, og at børnenes sikkerhed derfor var truet.

”Efter den 9. april 1940 opstod der en ny situation”, siger Lauge Fastrup til kpn.dk. ”Tyskerne ville have børnene udleveret fra de danske plejefamilier. Dagmar Lustrup og mange af plejefamilierne vidste, at børnene var i fare og nægtede at udlevere dem.”

Ingen samlet aktion

Dagmar Lustrup fortalte advokaten, at tyskerne ikke var klar over, hvor alle børnene befandt sig og derfor ikke kunne udføre en samlet aktion.

Presset på både Lustrup og familierne steg, og der var enkelte familier, der i følge Lauge Fastrup fik kolde fødder. Men så blev der fundet nye plejefamilier.

Ikke gennem Tyskland

I samtalerne med Lauge Fastrup fortalte Dagmar Lustrup, at tyskerne på et tidspunkt tilbød, at børnene kunne komme til jødiske organisationer i Frankrig.

Det førte til at flere af forældrene i kodede breve skrev til Lustrup og tryglede om, at deres børn ikke blev sendt ned gennem Tyskland.

”Det gik op for Dagmar Lustrup og sikkert andre af kvinderne i organisationen, at det nu drejede sig om liv og død for børnene,” siger Lauge Fastrup.

Flere gange – fortalte Dagmar Lustrup – forhandlede hun og andre medlemmer af organisationen – med uniformerede repræsentanter for den tyske værnemagt, der ikke var vant til at have med en stædig dansk hausfrau at gøre..

Værnemagtens ultimatum

Stuationen spidsede til, og i november 1940 blev Dagmar Lustrup stillet over for et ultimatum af værnemagten:

De jødiske børn skulle i løbet af 24 timer være væk fra Thisted-egnen.

"Det var meget voldsomt", fortæller hendes niece, Ingrid Bisgaard til kpn.dk. "Men det lykkedes for min tante at få arrangeret, at gruppen kunne rejse til Fruens Bøge på Fyn, hvor et andet medlem af fredsligaen ville give dem midlertidig husly."

Da Dagmar Lustrup havde hentet børnene hos deres plejefamilier blev alle samlet i den ene af de to ventesale på Thisted Banegård.

"Her blev der taget afsked, og det var meget hårdt for både børnene og deres plejefamilier," fortæller Ingrid Bisgaard.

Togturen til Fyn

Selv beskrev Dagmar Lustrup i Thisted Dagblad i 1987 togturen til Fyn således:

"Det var en rædselsfuld tur og børnene ville ikke spise. Jeg gik fra kupé til kupé og spurgte dem, hvad de ville være. når de blev voksne. En af dem, Oscar Strauss, sagde at han ønskede tomater og en gang at få en lille ko. I dag har han en stor gård med 100 kreaturer i Israel, og jeg har stadig kontakt med ham."

Efter omkring en uges ophold på Fyn rejste gruppen videre til København og var da blevet udvidet med en gruppe børn fra Fyn.

Forhandlede et kompromis

Også om denne del fortalte Dagmar Lustrup til advokat Lauge Fastrup, der fortæller til kpn.dk, at Dagmar Lustrup sammen med repræsentanter fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed igen forhandlede med tyskerne.

"Kvinderne forhandlede sig til et kompromis med tyskerne. Børnene ville blive sendt til Sverige i mere eller mindre smug. Tyskerne ville ”se den anden vej” og lade dem passere”, siger Lauge Fastrup og tilføjer:

”Der var selvsagt ingen tysk eller officiel dansk interesse i, at måden sagen den blev løst på, blev offentliggjort.”

Det betød, at gruppen forsynet med immigrations-papirer kunne rejse til Sverige og via Sovjetunionen kom de alle videre til Palæstina.

Strauss og den lange rejse

Den tjekkiske jøde Oscar Strauss - der var en af de 18 børn og som boede på Hov Planteskole hos Kristian og Dorthea Poulsen og deres fire børn - skrev i 1998 om sine oplevelser før, under og efter krigen i årshæftet "Jul i Thisted".

Flugten fra Danmark og rejsen til Palæstina blev i følge Oscar Strauss arrangeret af børnenes lærer Jizchaki, der forinden var flygtet til Sverige for at kunne tilrettelægge børnenes flugt.

Om den lange dramatiske rejse fra Danmark skriver Oscar Strauss, at den blev indledt om morgenen den 5. december, da gruppen med båd blev sejlet fra København til Malmø og derfra videre til Stockholm:

"Efter to dage i Stockholm sejlede vi videre til Åbo og tog derfra til Helsinki. Byen var på grund af den russisk-finske krig meget ødelagt," skriver Oscar Strauss.

Fra Helsinki gik det videre med tog til Leningrad - nu Skt. Petersborg. Vinduerne var tildækkede.

"Vi havde to dages ophold i isnende kulde og fortsatte så i et gammelt tog 2000 km. i retning syd, til Odessa."

Palæstina juleaften

Under et voldsomt stormvejr gik turen over Det Sorte Hav og alle blev søsyge. Stærk frysende og forkomne ankom de næste dag til Varna i Bulgarien. Herfra gik rejsen videre til Istanbul, hvor en to dage lang togtur ventede inden børnene kørte igennem Syrien og Libanon.

"Den 24. december, juleaften, nåede vi den palæstinenske grænse ved Ras el Nakura. Her ventede os vores tilkommende lærer for at tage os med til kibbutzen Geva i dalen Yesreel. Her boede vi i næsten tre år", skriver Oscar Strauss i artiklen i "Jul i Thisted".

LÆS HER hele Oscar Strauss' artikel i "Jul i Thisted" (foto-kopi i pdf-format)

Så heldige var ikke alle af de over 300 børn, som Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed havde bragt til Danmark før krigen.

43 af dem endte i kz-lejren Theresienstadt i Tjekkoslovakiet, men alle slap mirakuløst med livet i behold. Omkring 17 af de overlevende slog sig siden ned i Danmark, mens resten skabte sig et nyt liv primært i Israel.

Indstillede sin tante

I 1983 hørte Ingrid Bisgaard om Israels anerkendelse af de mennesker, der gjorde en særlig indsats for at frelse jøder fra døden i Hitlers gaskamre, og hun kontaktede Israels Ambassade i København.

I et brev fortalte hun om sin tantes bedrifter, og efter at have fået beretningen verificeret - blandt andre af Oscar Strauss - blev Dagmar Lustrup den 2. oktober 1984 hædret med titlen The Righteous Among Nations.

Fem træer i Jerusalem

Ingrid Bisgaard informerede Oscar Strauss om brevet til ambassaden, og inden Dagmar Lustrup fik ovennævnte hædersbevisning udvirkede Strauss, at der blev plantet fem træer i hendes navn i mindeskoven ved Yad Vashem i Jerusalem.

SE VIDEO: Træerne ved Yad Vashem

På grund af alvorlig sygdom var Dagmar Lustrup først i stand til at modtage sit diplom og medaljen fra Israel den 28. august 1985.

Hun var også på det tidspunkt indlagt på Thisted Sygehus, men tog imod blandt andre ambassaderåd Ilan Baruch fra den israelske ambassade.

Dagmar Lustrup levede sine sidste år på et plejehjem i Thisted og døde den 26. juni 1990 i en alder af 96 år.

Kontakten fortsætter

Indtil sin død havde hun kontakt med blandt andre Oscar Strauss.

Den kontakt overtog familien efter Dagmar Lustrups død, og niecen Ingrid Bisgaard og dennes mand Tage Bisgaard har flere gange besøgt Strauss-familien i Israel - ligesom de har taget imod Oscar Strauss og hans familie, når de har besøgt Danmark og deres plejefamilie.