Heftig debat om kostbart romer-fund
At det var amatører, der afdækkede en unik romerhjelm har vakt røre - det vil ikke ske i Danmark.
I England er der i kølvandet på fundet af The Crosby Garrett - en unik romerhjelm, der er vurderet til mindst 2,5 mio. kr - opstået livlig debat om både håndteringen af fundet og den britiske lovgivning.
Hjelmen, der blev fundet i 67 dele i nærheden af Crosby Garret i Cumbria i England, er ikke omfattet af det britiske forbud med eksport af kunstskatte. For det første indeholder den hverken guld eller sølv - den er fremstillet i bronze - og for det andet blev den fundet i små stumper.
Bronze er omfattet af loven, men kun hvis genstanden er intakt. Flere arkæologer og historikere har i de seneste dage i britiske medier slået til lyd for, at loven om udførsel af kulturskatte strammes op.
LÆS OGSÅ: Detektorfund gør mand til millionær
Derfor kan hjelmen, som flere eksperter vurderer kan indbringe op til 4 mio. kr., eller derover, umiddelbart - og uden problemer - sælges til en udenlandsk samler, og dermed forgylde finderen.
Ønsker anonymitet
Denne ønsker fortsat at være anonym, men det er oplyst, at der er tale om en mand først i tyverne, der sammen med sin far er ivrig "metaldetektor-jæger". Han har tidligere blandt andet fundet romerske mønter.
Da han havde fundet hjelmen kontaktede han straks Portable Antiquities Scheme, der er en organisation under British Museum bestående af metaldetektor-entusiaster.
Da fundet af stumperne og findestedet var registreret, blev de sendt til Christies' i London, der har stået for restaureringen af hjelmen.
Museum vil købe
Tullie House-museet i Carlisle, der allerede råder over en betydelig samling af fund fra romertiden, søger i følge den britiske avis The Guardian desperat at rejse tilstrækkelig kapital til at sikre sig hjelmen.
Vurderes forsøget som seriøst og realistisk, kan de britiske myndigheder udnytte en bestemmelse om, at man har ret til at tilbageholde en kunstskat indtil et britisk museem har haft en fair chance for at rejse kapital til et køb.
Ingen professionel undersøgelse
At professionelle arkæologer ikke straks blev tilkaldt til findestedet, har vakt utilfredshed på museumsfronten. Stumperne blev samlet sammen og sendt til Christies, der samlde dem.
Arkæologerne frygter at vigtige detaljer om findestedet er gået tabt.
Noget sådant kan - i hvert fald i princippet - ikke ske herhjemme.
Dansk forening
Der findes flere foreninger af metaldetektor-entusiaster.
En af dem - Tellus - har helt klare regler for dens medlemmer:
"I det øjeblik vi finder noget i jorden, som vi vurderer, har historisk interesse, så kontakter vi straks det lokale museum, der som regel rykker ud med det samme," siger formanden, Hans H. Christensen til kpn.dk og tilføjer at findestedet f.eks. straks registreres via GPS.
Tellus, der med sine 130 medlemmer er den største danske detektorforening samarbejder tæt med landets museer, og det sker jævnligt, at museer i forbindelse med en udgravning eller andet kontakter foreningen.
Helt klare regler
Hans H. Christensen understreger, at medlemmernes omgang med eventuelle fund er underlagt helt klare regler, der matcher definitionen af, hvad der herhjemme regnes for danefæ.
SE NATIONALMUSEETS definition af hvad der regnes for danefæ
Kun 10 af medlemmerne af Tellus er kvinder, men medlemmer kommer ellers fra alle samfundslag, oplyser formanden, der på spørgsmålet om, hvad man regner for det største fund gjort af medlemmerne uden tøven nævner fundet af en edsring i guld ved Skælskør
LÆS MERE OM DETTE FUND: Fritidsarkæolog fandt unik guldring.