*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

mandag 24. november 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Historie 14.11.2009 kl. 09:28
Bare to centimeter høj er den lille, unikke figur af Odin, men med en fantastisk detaljerigdom. Foto: Roskilde Museum

Sensationelt fund af Odin-figur

For første gang nogensinde er der fundet en figur af asernes øverste gud Odin, siddende på sin trone med ravnene Hugin og Munin

For første gang nogensinde er der fundet en figur af asernes øverste gud Odin, siddende på sin trone med ravnene Hugin og Munin - det er sket i Gl. Lejre sydvest for Roskilde, skriver DAGBLADET Roskilde.

Forestillingen om asernes gud Odin på sin tronstol med de to ravne Hugin og Munin, der flyver ud i hele verden for at vende hjem igen og fortælle om, hvad de har set, stammer udelukkende fra sagaerne. Eller sådan har det været indtil nu.

For Roskilde Museum kunne i går eftermiddag blænde op for den formentlig største sensation i museets historie: En lille sølvfigur på bare to centimeter, der forestiller Odin, som hersker på sin trone med de to ravne på hvert sit armlæn.

Enestående fund

Fundet er fuldstændigt enestående og vil vække stor opmærksomhed hos eksperter og historikere verden over.

- Det er ikke størrelsen, det kommer an på, smilede amatørarkæolog Tommy Olesen, der til daglig er dyrlæge i Osted, men som i fritiden ransager de rige jorder omkring Gl. Lejre med sin metaldetektor.

Bare to centimeter høj er den lille, unikke figur af Odin, men med en fantastisk detaljerigdom. Tommy Olesen fandt figuren den 2. september, tæt på den store nyudgravede Lejrehal i Gl. Lejre, og han fik æren af at afsløre montren på Roskilde Museum, hvor den lille figur nu troner.

Mange mennesker

Der var sort af mennesker til afsløringen i går på Roskilde Museum, og museumsdirektør Frank Birkebæk sagde, at det kun sker én eller to gange i ens liv - hvis man ellers har en lang nok karriere - at jorden åbner sig og åbenbarer noget af så fremragende kunstnerisk kvalitet.

Museumsinspektør Tom Christensen, der har ledet de arkæologiske Lejre-udgravninger de sidste 20 år, har stadig svært ved at få armene ned:

- I det øjeblik, jeg så figuren, vidste jeg, vi havde en sensation. Der eksisterer simpelthen ikke sådan en fremstilling af Odin som hersker på tronen, eller højsædet, som det hed på vikingesprog. Det er Odin som hersker og ikke kriger, vi ser her. Og hermed bekræftes det, der står i sagaerne om Odin. Her er beviset! Det er fantastisk, siger Tom Christensen.

Ca. år 900


Figuren stammer efter alt at dømme fra ca. år 900, som er vikingetiden. Staben på Roskilde Museum lægger især vægt på findestedet.

Lejre er i middelalderens krønike- og sagalitteratur kendt som danernes første sagnomspundne kongesæde. Og fundet af Odinfiguren underbygger forestillingerne om Lejre som en kongelig lokalitet.

Kilde: DAGBLADET Roskilde
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Fyret risikochef i OW Bunker: Sandheden skal frem

OW Bunker var præget af syg vækstkultur, mener den tidligere risikochef Jane Dahl Christensen, der for første gang siger ord om skandalen.

Iran-ekspert: De skal nok blive enige

Selvom forhandlingerne mellem Iran og de vestlige lande er svære, så vurderer en Iran-ekspert, at landene nok skal blive enige.

Justitsministeriet: Burkaer kan godt forbydes

Et forbud mod heldækkende beklædning er ikke i strid med grundloven, vurderer Justitsministeriet.

Eksperter tror på Magnussen hos McLaren

Kevin Magnussen er stadig et godt bud på et sæde hos McLaren i 2015, mener Jason Watt og John Nielsen.

Coca-Cola lægger pres på Fifa

Som den første af de helt store sponsorer af VM signalerer Coca-Cola nu utilfredshed med Fifa.

Genmæle

Genmæle
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Annonce