*

Annonce
Film & tv 16.02.2013 kl. 20:13 OPDATERET 16.02.2013 KL. 20:52

Guldbjørn til rumænsk film

"Child's Pose" vandt i Berlin.

Calin Peter Netzer vandt Guldbjørnen i Berlin. Foto: Gero Breloer/AP

Sideløbende med dansk films internationale succes har rumænske film gennem flere år vist sig yderst succesfulde ved europæiske filmfestivaler.

Lørdag aften vandt Calin Peter Netzer Guldbjørnen i Berlin for dramaet "Child's Pose".

Vinderfilmen tager udgangspunkt i et trafikuheld, hvor en ung bilist i høj fart dræber et barn.

Mor vil gøre alt

En fængselsdom venter, det forekommer indlysende, men føreren af bilen har en indflydelsesrig og forløjet mor, som vil gå til yderligheder for at forhindre sønnike i at blive straffet. Med penge som bestikkelsesmiddel indleder hun en kampagne, der skal få sønnen ud af klemmen, og værket tager publikum med ind i overklasselivet og tegner et billede nogle myndigheder, der ikke er helt velfungerende.

Calin Peter Netzer har til dato lavet tre spillefilm, og selv om han er opvokset i Tyskland, skriver han sig ind i en fin række af aktuelle rumænske instruktører.

Bier i juryen

Cristian Mungiu vandt Guldpalmen i Cannes i 2007 for "Fire måneder, tre nætter, to dage", og de foregående år havde andre rumænske instruktører vundet en sideserie og en debutantpris i Cannes.

Juryen pris i Berlin - uddelt af Wong Kar-wai med assistance fra bl.a. Susanne Bier - gik til "An Episode In The Life Of An Iron Picker" af bosniske Danis Tanovic. Den handler om en sigøjnerfamilie, som klarer sig fra dag til dag og havner i alvorlige problemer, da slideren Nazif må sande, at hans gravide kone er syg, og at de ikke er forsikret og dermed bliver afvist på hospitalet.

Alfred Bauer-prisen og endnu en medfølgende Søvbjørn gik til "Vic+Flo Saw a Bear". Den er lavet af canadiske Denis Côté og handler om en lesbisk kvinde, der netop er blevet løsladt fra fængsel og bosætter sig i en skov.

Konsekvent støtte til iraner

Iranske Jafar Panahi vandt prisen for bedste manuskript, og det var vel ikke nogen stor overraskelse. Festivalledelsen i Berlin støtter konsekvent den fængslede kunstner, der modigt har formået at lave en symbolladet kritisk film, mens han sidder i husarrest.

Panahis film har titlen "Closed Curtain", og handler om en mand og hans ulovlige hund. De barrikaderer sig fra omverdenen, som Panahi er, og instrukøren medvirker selv i filmen. Filmen trækker også på nogle paranoiaelementer, som nødvendigvis må være reelle for borgere i Iran.

En smule dansk gevinst

Det blev også til en smule dansk gevinst i Berlin.

Den dansk-producerede "The Act of Killing", instrueret af Joshua Oppenheimer, vandt den Økumeniske Pris (en tværkirkelig pris) samt dokumentarpublikumsprisen.

De blev hædret med bjørne

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kulturredaktøren: Stieg Larsson som krimifabrik

Stieg Larsson kunne ikke lide kapitalister. Forfatteren til den verdensberømte Millenium-serie, hvis tre bind har solgt i omegnen af 80 mio. eksemplarer på verdensplan, var stærkt kritisk over for det moderne samfunds gennemkommercialiserende træk.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
V8-helten fra før finanskrisen er raslet ned i pris
Brugttest: Porsche Cayenne Turbo, årg. 2003-2010 fås billigt, men spørgsmålet er, om du har råd til at holde den kørende. 
Se flere
Bolig
Ville bygge nyt køkken - men så dukkede overraskelserne frem
Egentlig var det bare køkkenet, der skulle moderniseres, da Jacob og Line Frier overtog det lille, gule hus i Risskov ved Aarhus. Men det udviklede sig til et større projekt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her