*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Film & tv 16.02.2013 kl. 14:26

Dansk film vandt publikumspriser i Berlin

Kontroversiel dansk dokumentarfilm om blodigt kup i Indonesien vandt pris i Berlin.

Den danskproducerede dokumentarfilm "The Act of Killing", som behandler et blodigt kup i Indonesien i 1965, har vundet publikumsprisen som bedste dokumentarfilm i Panorama-programmet ved Berlinalen, filmfestivalen i den tyske hovedstad.

Filmen er instrueret af amerikanske Joshua Oppenheimer og produceret af Signe Byrge Sørensen fra det danske filmselskab Final Cut for Real.

"The Act of Killing" har også vundet filmfestivalens Økumeniske Pris, der gives til en film, som formår at skabe forståelse for universelle, menneskelige værdier.

- Denne pris er et vigtigt bidrag i vores bestræbelser på at bryde tavsheden. Prisen er med til at bringe alle de løgne frem i lyset, der i så mange år er blevet brugt til at retfærdiggøre forbrydelser mod menneskeheden, siger Oppenheimer i sin takketale.

Ved kuppet i Indonesien, som bragte general Suharto til magten, blev flere en halv million mennesker ifølge skøn slået ihjel.

Filmen fokuserer på, hvordan kuppets vindere efterfølgende har retfærdiggjort folkedrabet, der ellers blev bredt fordømt.

Drabene blev begået af kriminelle dødspatruljer og var primært rettet mod kommunister og personer med tilknytning til kommunistpartiet, men blev senere tiet ihjel.

I dag ser de utallige drabsmænd sig selv som helte. I filmen fortæller og viser de, hvordan de begik deres forbrydelser.

Tredjepladsen i publikumskonkurrencen for dokumentarfilm i Panorama-programmet gik til dansk-palæstinensiske Mahdi Fleifels dokumentarfilm "A World Not Ours", som beskriver livet i en palæstinensisk flygtningelejr i det sydlige Libanon.

"A World Not Ours" har samtidig vundet festivalens fredspris, oplyser Det Danske Filminstitut.

Den 63. udgave af filmfestivalen slutter søndag med en særlig publikumsdag, og i løbet af de 11 dage, festivalen har stået på, er der blevet vist over 400 film i den tyske hovedstad.

I hovedkonkurrencen dyster 19 film om guld- og sølvbjørne, som bliver overrakt lørdag aften, mens der bliver uddelt en række andre priser i Berlinalens andre programmer, som ud over Panorama blandt andet tæller en anerkendt børnefilmskonkurrence.

Nydelsen ved at dræbe

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Folkemord set fra bødlens perspektiv
Bødler fra indonesiske dødspatruljer vil lave film om deres, i egne øjne, heroiske myrderier. Uafrysteligt skildres det absurde teater, mens der samtidig skabes et erindringsrum for sorgbearbejdelse. Filmen SKAL ses.
Nydelsen ved at dræbe
Robin May Schott
En ny dokumentarfilm om massemordet på flere end en mio. mennesker i Indonesien i 1965 og 1966 fortæller historien fra gerningsmændenes vinkel.
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce