*

Film & tv

Er denne Super Bowl-reklame racistisk?

Volkswagen afviser, at man i omdiskuteret reklame, kan læse racistiske undertoner.

Stillbillede fra den udskældte tv-reklame. Foto: Volkswagen

Los Angeles

Det koster i år mere end 22 mio. kroner at have en reklame af 30 sekunders varighed på amerikansk tv under søndagens Super Bowl.

Bilkoncern Volkswagen er en af de håbefulde annoncører, der har grebet dybt i lommerne for at nå ud til de over 100 mio. seere ved sportsbegivenheden, som er årets mest sete tv-begivenhed i USA.

Genstand for debat

Men allerede før det for alvor går løs, må Volkswagen nu forsvare sig mod anklager om racistiske undertoner i forbindelse med reklamen, som koncernen på forhånd har publiceret på YouTube.

”Jeg kan overhovedet ikke lide den. Det er som ’blackface’ (en karikeret teater-make-up, der forestiller stereotypen af en sort person) med stemme,” siger en af kritikerne, den afroamerikanske blogger Charles Blow, der til daglig skriver for New York Times.

Reklamen er af samme grund blevet genstand for debat hos flere landsdækkende tv-stationer såsom CNN og Fox News.

Omdiskuteret accent

Tv-reklamen gengiver en hvid mand, som skal forestille at komme fra Minnesota, og som taler med fremtrædende jamaicansk accent, fordi han tilsyneladende er så glad for et af bilproducentens produkter.

Til tonerne af den jamaicanske sanger Jimmy Cliffs udgave af ”Get Happy” bevæger han sig glad rundt på sin arbejdsplads, mens kollegaerne undrer sig.

Wall Street Journals kommentator Christopher John Farley mener, at reklamen kan være “problematisk”, fordi den karikerede accent tilsyneladende fremføres af folk, der ikke formodes at stamme fra Jamaica.

Adskillige andre kommentatorer af forskellig race mener omvendt, at reklamen ikke forsøger at latterliggøre nogen, og at kritikken skyder langt over målet.

Afslappet og muntert indslag

Alligevel har Volkswagens amerikanske afdeling følt sig nødsaget til at sende en pressemeddelelse ud om sagen.

Her forklares det, at reklamens formål blot er at sprede smil:

”Hensigten med hans accent er at videregive en afslappet og munter attitude og samtidig fremme en positiv holdning som modgift til en kedelig mandag på jobbet,” hedder det blandt andet i meddelelsen.

Bilkoncernen har ligeledes forklaret, at man har rådført sig med over 100 jamaicanere og endda hyrede en taleekspert for at sikre sig, at accenten blev fremført så autentisk som muligt.

Super Bowl-reklamer sætter ny prisrekord

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV

Det eventyrlige udebliver

Steven Spielberg er stadig en ekstremt dygtig filmhåndværker, men han har sine velmagtsdage som eventyrfortæller bag sig.

Sex på kirkegården

Stillestående skildring af en moden kvinde med fire mindreårige børn og en mand, der er ligeglad med hende. I sin ensomhed søger hun adspredelse dag og nat på en gravplads, der også tjener som udendørs bordel
Annonce
På den anden side
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Hun købte overetagen på en dobbeltvilla og skabte et nyt, interessant hjem
Carina Kjærsgaard købte den nederste etage af en stor villa i Aalborg, da hun manglede et sted at bo. Bagefter købte hun overetagen, da familien blev udvidet. Få ideer her til, hvordan man kan indrette, når man pludselig har to af alt. 
Se flere
Hun købte overetagen på en dobbeltvilla og skabte et nyt, interessant hjem
Carina Kjærsgaard købte den nederste etage af en stor villa i Aalborg, da hun manglede et sted at bo. Bagefter købte hun overetagen, da familien blev udvidet. Få ideer her til, hvordan man kan indrette, når man pludselig har to af alt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her