*

 

Film & tv

Filmboss jule-hilser med begejstret lem

Zentropa sender i annonce en mildt sagt bizar julehilsen med Peter Aalbæk som model

Hele annoncen - med al sin pragt - kan ses ved at klikke på billedet. Foto: UffeC

Læsere af dagbladene BT og Politiken kan i morges have fået morgenkrydderen galt i halsen, da de åbnede deres avis.

I begge blade ønsker Peter Aalbæk og Zentropa i en helsidesannonce alle en glædelig jul.

Og selvom Zentropa-bossen ganske vist er omgivet af en nisse og et rensdyr - selvom han er er iført (noget af) et nissekostume, da er det noget ganske andet, der straks fanger opmærksomheden.

Og det er ikke de to hvide kaniner, der putter sig i vinterlandskabet mellem hans fødder...

Pyntet lem

Det er hans erigerede lem, der er pyntet med et skilt med Zentropas logo.

BT har - ligesom mange andre medier inkl. Jyllands-Posten - i de seneste måneder rettet fokus på Zentropa film, der i år også har fået meget omtale på grund af Peter Aalbæks heftige udfald - og sagsanlæg - mod flmmagasinet Ekko.

Derfor er manden med det erigerede lem fotograferet med en af de udgaver af BT, hvor han bliver hængt ud på forsiden.

Peter Aalbæk trækker BT i pressenævnet

I nederste venstre hjørne ses det seneste nummer af Ekko.

Det er der sat ild til, hvilket indikerer at Peter Aalbæk, der nu har indgået et forlig med bladet, ikke har den helt store respekt for magasinet.

Hvad er meningen?

Hvad i alverden er meningen med den annonce?

"Jamen, det handler om at sprede et lille lys i mørket her i denne juletid," siger Peter Aalbæk til Jyllands-Posten og tilføjer:

"Og så har jeg hørt, at det går skidt på dagbladene, så jeg vil da godt lige hjælpe lidt til med sådan et par helsidesannoncer".

Annoncen har vel også adresse til BTs artikler og Ekko-sagen?

"Nu er det jo sådan med de fleste værker, at man kan vælge at tolke dem. som man vil."

Og med de ord vendte han tilbage til den julegave-indpakning, som Jyllands-Posten forstyrrede ham i.

Det må formodes, at han i den forbindelse beholdt sine bukser på.

Ordet er dit

Synes du, at Peter Aalbæk med denne annonce går over stregen?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: I en ny virkelighed

Palle Weis, kulturredaktør.
Når byen en solskinssøndag bliver besat af horder af moderne flagellanter, der har besluttet sig for at henlægge deres halve maraton til det meste af byen, så det tager længere tid at køre i bil de tre km fra Nørrebro til Østerbro, end de hurtigste er om at tilbagelægge de 21 km til fods, kan man godt få den tanke, at vores civilisation synger på sidste vers.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her