*

Annonce
Film & tv 11.11.2012 kl. 21:00

Forbrydelsen: Det spidser til

Vi begynder at nærme os en konklusion, og efter en betydelig midtvejskrise synes Forbrydelsen at have fundet sin anden ungdom.

Sarah Lund (Sofie Gråbøl) er endnu engang den ensomme og egenrådige ulv på jagt efter den mystiske kidnapper. Foto: Tine Harden

FORBRYDELSEN III, afsnit otte

DR søndag aften

Ikke siden professor James Moriarty har kriminallitteraturen set en gerningsmand så genial, så overlegen i alle skaktræk, som den aktuelle gerningsmand (i rulleteksterne bare GM), som vi kommer til at kende på nærmere og nærmere hold.

Vist så, det spidser til, og sagde jeg ikke, allerede efter første afsnit, at der var noget muggent ved denne dannede og fine mand, Zeuthens trofaste og betroede assistent, den pæne mand fra en verden af i går?
Niels Lillelund

Han er god.

Ubesværet og uden videre vandrer han, hårdt såret, ud og ind af Christiansborg og direktionskontorerne hos Zeuthen, alias Mærsk, og hvordan de nogensinde skal fange ham, ved jeg ikke, når det ikke engang hjælper at skyde ham ned på klods hold.

Overbevisende svensk

Nu viser det sig, at han også kan tale overbevisende svensk og har adgang til autentisk regntøj, og scenen fra direktionsgangen, hvor han kigger ind i computeren, er en af de mange urimeligheder, som denne til stadighed tusmørke serie har været lidt for rig på.

Det må til et vist mål tolereres. En spændende tv-serie skal ikke ligne en regnfuld morgen i Hvidovre, og selvfølgelig må der ske ting, som ikke sker i virkeligheden, men de strammer den ind i mellem.

Nuvel. Gerningsmænd må gerne være geniale, det klæder dem, og vi fik denne gang fornemmelsen af denne systematiske galskab med alle disse nummerplader på armen, manisk nedkradset.

Lidt for tidligt

Vist så, det spidser til, og sagde jeg ikke, allerede efter første afsnit, at der var noget muggent ved denne dannede og fine mand, Zeuthens trofaste og betroede assistent, den pæne mand fra en verden af i går? Jo, jeg gjorde, og min eneste bekymring kunne være, at det måske er lidt for tidligt, vi fik rettet fokus mod ham, sådan rent historieteknisk. Kan det så være ham?

Som det ser ud nu, lugter det lidt af noget pædofilt fra gamle dage, og det er jo et populært og sørgeligt tema. Og i hvert fald nok til at retfærdige den monstrøse faderlige vrede, som driver vor gerningsmand fra nummerplade til nummerplade.

Historiens forskellige tråde begynder at spille fint nok sammen til, at vi med crescendo nærmer os det store klimaks.

Så bliver vor gerningsmand arbejdsløs, men mon ikke der er et akutjob til ham? Med alle sine talenter bliver han en af de stærke ledige, der som bekendt løber med det hele.

Hvad synes du?

Deltag i diskussionen

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kulturredaktøren: Stieg Larsson som krimifabrik

Stieg Larsson kunne ikke lide kapitalister. Forfatteren til den verdensberømte Millenium-serie, hvis tre bind har solgt i omegnen af 80 mio. eksemplarer på verdensplan, var stærkt kritisk over for det moderne samfunds gennemkommercialiserende træk.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Stor guide: Ny bil til 70.000 kr. - men er den pengene værd?
Priskrigen raser på mikrobil-markedet. Men de billigste er sjældent det bedste køb. Stor gennemgang af de 14 mest populære modeller - og gode råd til købet. 
Se flere
Bolig
Sådan vælger du det rette boliglån
Skal man vælge F3 eller F10? Skal man vælge fast eller variabel rente? Boligøkonom hos Nordea giver svar på de vigtigste spørgsmål, når det kommer til valg af boliglån. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her